Ole Wivel
| Ole Wivel | |||
|---|---|---|---|
| Debut | Digte (1940), senere slettet fra forfatterskapet | ||
Ole [Wivel (1921–2004) var en dansk forfatter og forlagsbokhandler.
Liv og virke
Oldebarn til kapelmusikus Carl Siegfried Valdemar Wivel (1836–1873). Hans far var Carl-Eilert Wivel (1891–1971), broren var Per Wivel og hans nevøer er Peter Wivel, Mikael Wivel og Henrik Wivel. Gift med Ann Grethe Helsteen, opprinnelig Kil.[1] De fikk døtrene, filminstruktør Anne Regitze Wivel (1945–), Dorrit Wivel, samt sønnen Carsten Ole Wivel (1952–)
Ole Wivel vokste opp i en velstående, borgerlig familie og ble av den grunn beskyldt for å være den «pene» gutten i den litterære verden.
- Elev på Krebs' Skole.
- Studentereksamen fra Skt. Jørgens Gymnasium.
- Københavns Universitet
- Debuterer som forfatter (1940) med Digte.
- Slår igjennom med I fiskens tegn (1948) etterfulgt av Jævndøgnselegier (1949).
- Redaktør av tidsskriftet Heretica sammen med Martin A. Hansen (1950-51).
- Lærer ved Askov Højskole (1951-53)
- Forstander på Krogerup Højskole (1964-65).
- Medlem av et utvalg i Kulturministeriet i en årrekke.
- Medlem av Det Danske Akademi (1964-2004).
Karriere
- Leder av Wivels Forlag (1945-53).
- Direktør på Gyldendals Forlag (1954-1963) og igjen fra (1971-1980).
Tillitsverv
Flere tillitsverv, bl.a.:
- Formann for Sektoruddannelsesrådet for de højere uddannelser (1975-)
Nazisympatier
Wivels første diktsamlinger er siden feid inn under gulvteppet av politiske årsaker, idet de viser begeistring for det nasjonalsosialistiske Tyskland:
- Digte (1940)
- Udvalgte digte (1942)
- Den hvide rose (1942), med illustrationer av Helge Bertram
- Udvalgte digte, Første og anden samling (1943-1944)
Den hvide Rose (som ikke viser til den tyske motstandsgruppen omkring Sophie Scholl) omfatter en sonetkrans, som Wivel gav kritikken rett i, var innholdsløs (setningen «More matter with less form», sitert i biografien Romance for valdhorn). Wivel var medlem av den nazisympatiserende forening Ringen, navngitt etter Wagners operasyklus og Georges diktsamling fra 1913. Der Siebente Ring (den syvende ring, etter Dantes syv himler, eller diktsamlingens syv deler). Wivels Universitetsspeciale fra 1943 er om den tyske dikter Stefan George (1868-1933). Avhandlingen har tittelen Stefan George og hans Stilling i tysk Aandsliv. Wivels dikt frem til omkring 1948 er bleke Georgepasticher. I disse år var Wivel i støpeskjeen.
Før og under andre verdenskrig var Wivel med i den nazistiske gruppen Ringen, som også omfattet grunnleggeren av kunstmuseet Louisiana, Knud W. Jensen og den østerrikske nazist Fritz Waschnitius. Ifølge nye oplysninger om Ole Høst, sønn af maleren Oluf Høst, som også var medlem af Ringen, var det Wivel som overtalte Ole Høst til å melde seg til Waffen-SS på østfronten, hvor han døde i 1943. Ved Høst-familiens hus på Bornholm deltog Wivel dessuten i fakkeltog for nazismen.[2] [3]
Flere markante forfattere har tatt Ole Wivel i forsvar, bl.a. Klaus Rifbjerg.[4] Også Wivels døtre har skriftligt forsvart deres far.[5]
Priser og legater
- Helge Rode legatet (1956)
- Emil Aarestrup-medaljen (1961).
- Statens Kundstfond.Livsvarig ydelse.
- Statens kunstfond. Rejselegat (1968).
- Statens kunstfond. Engangs-ydelse (1970).
- Holberg-medaljen (1994).
Han var meget god venn med Karen Blixen.
Bibliografi
- Digte – 1940
- Den hvide rose – 1942
- Udvalgte digte – 1942
- Stefan George og hans Stilling i tysk Aandsliv – 1943
- Digte. Første samling – 1943
- Digte. Anden samling – 1944
- I fiskens tegn (digte) – 1948
- Jævndøgnselegier (digte) – 1949
- Den skjulte Gud (artikler) – 1952
- Maanen (digte) – 1952
- Poesi og eksistens (artikler) – 1953
- Nike (digte) – 1958
- Templet for Kybele (digte) – 1961
- Kunsten og krigen (artikler) – 1965
- Biografi om Martin A. Hansen – 1969
- Gravskrifter (digte) – 1970
- Poesi og protest (artikler) – 1971
- Romance for valdhorn (erindringer) – 1972
- Trio i nr. 3 (erindringer) – 1973
- Tranedans (erindringer) – 1975
- Rejsen til Skagen (erindringer) – 1977
- Danmark ligger her endnu (digte) – 1979
- Skabelsen. Et digt om Guds elskværdighed – 1981
- Guder i forårslys (essays) – 1983
- Til de fattige præster (digte) – 1985
- Sansning og symbol (essays) – 1985
- Karen Blixen (biografi) – 1987
- Skagensmalerne på nært hold (billedforklaringer) – 1988
- Kontrapunkt (erindringer) – 1989
- Iris (digte) – 1993
- Sandhedens udtryk i kirke og kunst (essays) – 1994
- Sol og krig (digte) – 1995
- Rytteren fra Satrup (rejsebeskrivelser) – 1995
- Skygger i sandet (digte) – 1997
- Kroketkuglen (digte) – 1998
- En ondskabsfuld klodsmajor (svar til Jørgen Hunosøe) – 2001. (Denne dokumenterede sine påstande).
- I det flyvende støv: et digt (digte) – 2001
- Under mursejlerhimlen: notater fra Provence, Paris og Skagen (1997-2000) (essays) – 2001
- Himlen mellem husene (digte) – 2003
Referanser
- ↑ Litteraturpriser, forfattere mv.- Danske Litteraturpriser, ved Niels Jensen
- ↑ Peter Nielsen (4. oktober 2007). «Ole Wivel frem i lyset, igen». information.dk.
- ↑ Daniel Øhrstrøm (9. oktober 2012). «Ny biografi om Oluf Høst er baseret 1800 hemmelige dagbøger». kristeligt-dagblad.dk.
- ↑ Klaus Rifbjerg (24. april 2008). «Hånden over ...». information.dk.
- ↑ Dorrit Wivel & Anne Wivel (11. oktober 2007). «Ole Wivel var ikke nazist». information.dk.
Kilder
- Anita Brask Rasmussen (september 2008). Hånden over Ole. Informations Forlag. ISBN 9788775141968. Kommentarer:
- Klaus Rifbjerg (24. april 2008). «Hånden over ...». information.dk.