Ole Sarvig

Fra Wikisida.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Ole Sarvig
DebutGrønne digte (1943)[1]

Ole Sarvig (1921–1981)[1] var en dansk forfatter. Han var mest kjent for lyrikken, men skrev også syv romaner samt essays mm. om billedkunst. Sarvigs tidlige dikt og spesielt samlingen Jeghuset fra 1944 har vært en viktig inspirasjonskilde for en hel generasjon danske lyrikere.

De mest kjente romanene Stenrosen (1955), De sovende (1958), Havet under mit vindue (1960) og Limbo (1963) fikk en ny leserkrets da de i sin tid kom ut igjen som billigbøker. Undergangsromanen De rejsende (1978) kom etter flere års romantaushet. Flere av bøkene har en kriminalhistorie innebygget, ofte uhyre vanskelig å holde rede på. Metafysiske, etiske og det moderne intellektuelle menneskets eksistentielle problemer er det Sarvig vil fortelle om.

Ole Sarvig har skrevet om Edvard Munchs Grafik (1948) og var i en periode i 1950-årene kunstkritiker ved Information og senere kunstkonsulent ved DR.

Sarvig begikk selvmord kort tid etter fylte 60 år.[1] [2]

Hans dikt «Regnmaaleren» fra debuten Grønne digte er tatt opp i Kulturkanonen.[3]

Utgivelser - utvalg[rediger | rediger kilde]

  • Grønne digte (1943)
  • Jeghuset (dikt, 1944)
  • Mangfoldighed (dikt, 1945)
  • Legende (dikt, 1946)
  • Menneske (dikt, 1948)
  • Edvard Munchs Grafik (kunstkritikk, 1948)
  • Krisens Billedbog (kunstessays, 1950)
  • Min Kærlighed (dikt, 1952)
  • Stenrosen (roman, 1955)
  • De Sovende (roman, 1958)
  • Havet under mit Vindue (roman, 1960)
  • Limbo (roman, 1963)
  • Spirende digte (1967)
  • Glem Ikke (roman, 1972)
  • Sejlads (TV-dramatikk, 1974)
  • De rejsende. En undergangsroman (1978)

Utmerkelser - utvalg[rediger | rediger kilde]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. 1,0 1,1 1,2 «Ole Sarvig (1921-1981)». Litteraturpriser.dk. Besøkt 23. september 2014. 
  2. Julie Damlund (28. desember 2011). «Salmedigteren Sarvig fortjener langt større opmærksomhed». Kristeligt Dagblad. Besøkt 23. september 2014. 
  3. Om «Regnmaaleren» Arkivert 4. mars 2016 hos Wayback Machine. hos Kulturkanonen, side 132 (PDF)

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]

Autoritetsdata