Gækkebrev
Foto: Nillerdk
Gækkebrev er en dansk påsketradisjon som kjennes fra 1700-tallet, og et slikt brev skal inneholde et vers skrevet på et brettet papirark klippet i symmetrisk mønster - og minst én presset snøklokke, som på dansk heter vintergæk fordi den gækker (= narrer) folk til å tro at våren er kommet. Mottageren skal så gjette hvem som er avsender: «Mit navn det står med prikker». Antall prikker stemmer overens med antall bokstaver i avsenderens navn.[1] Klarer man å gjette hvem avsenderen er, forventes ofte en liten gave, gjerne et påskeegg.
Vers[rediger | rediger kilde]
Versene er små tulledikt som disse:
- Gæk gæk, mit navn er blevet væk.
- Omme bag en tjørnehæk fandt jeg denne vintergæk. Nu med den du får fra mig, sendt en hilsen – hvem er jeg?
- Digtet i Vejle af 24 snegle, skrevet i Rom af kaptajn Vom, gæt så hvorfra brevet kom.
- Mit navn det står med søm (= spiker). Pas på du ej bli'r øm!
eller et mer poetisk:
- En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer.
eller:
- En lille engel jeg dig sender
- med kjortel hvid og kappe grøn.
- Min vintergjæk og sommernar til påske skal du blive.
- Skrevet i Polen og digtet i solen, gjæk, gjæk, gjæk.
eller:
- Jeg gik ud i vintersol for at finde en viol,
- men for sne og kolde vinde var violen ej at finde.
- Da jeg vendte og gik væk,
- fik jeg øje på en gæk.
Historie[rediger | rediger kilde]
På 1600-tallet ble spesielt snøklokken brukt til å «gække» (= narre) folk med, gjerne overrakt med utsagnet «min gæk, min vintergæk». I en tid med diskret kurtise var dette også tegn på at man hadde et godt øye til personen som fikk snøklokke med slik hilsen. Det eldste gækkebrevet bevart i Danmark, er fra 1770 og skrevet til Maria Christiane Hansdatter i Odense, med sluttlinjene:
- En giæk lader hun sig kalde,
- det monne mit hjerte befalle (= behage),
- min giæk skal hun være
- fra vinteren til somren med ære.
Den gang ble verset underskrevet med navn. Utover 1800-tallet gikk man over til de nyere gåtebrevene, med avsenderens navn gjemt i verset, eller skrevet med prikker.[2] Med regelmessig postgang utviklet det seg nye skikker, der brevet ble sendt i februar. Før 1. påskedag skulle mottageren ha gjettet avsenderen, for slik å motta et påskeegg eller kanskje en teaterbillett. Om avsenderen var en pike, kunne mottakeren i stedet be om et kyss. Den som ikke fulgte reglene, kunne kaldes gæk eller «narr» resten av året: «Narr, narr, narr - til neste februar.»[3]
Etter første verdenskrig var skikken i avtagende, men fra slutten av 1990-tallet selges det igjen gækkevers på posthusene. I dag er gækkebrev mest vanlig blant barn, mens den romantiske siden er overtatt av valentiner.
Typograf og skillingsviseprodusent Julius Strandberg i Holmensgade i København utga årlige samlinger med gækkevers på siste del av 1800-tallet,[4] for det meste om frierier. Han skrev også svarvers som man kunne sende når avsenderen var avslørt. I 1899, da mesterbryteren (den senere sirkusdirektøren) Magnus Bech-Olsen (1866-1932)[5] nedla en tyrkisk motstander, hadde Strandberg et dikt klar:
- Du tror dig stærk, og du higer efter,
- at maale med hele Verden Kræfter,
- og blive Bech-Olsens Overmand,
- men Peter, det gaar vist ikke an.
- Du mener, du kan hævde Styrken,
- og li'som Bech-Olsen vælte Tyrken,
- og blive Alverdens Bryderskræk.
- Hu ha, du lille, du er en Gæk.[6]
Referanser[rediger | rediger kilde]
- ↑ Piø, Iørn; Den Store Danske: «gækkebrev» i Lex på lex.dk. Hentet 18. november 2024 fra [1]
- ↑ «Matematikk og ornamentikk» (s. 21), NTNU, hentet fra Wayback Machine
- ↑ «Matematikk og ornamentikk» (s. 22), NTNU, hentet fra Wayback Machine
- ↑ Julius Strandberg og gækkebrev, historie-online.dk
- ↑ «Sirkusdirektør Magnus Bech-Olsen», sundbysamlingerne.dk, Nørresundby
- ↑ Julius Strandberg og gækkebrev, historie-online.dk