Gækkebrev

Eksempel på et brettet gækkebrev med vers.
Foto: Nillerdk

Papirklipp som skal bli til et gækkebrev.

Gækkebrev er en dansk påsketradisjon som kjennes fra 1700-tallet, og et slikt brev skal inneholde et vers skrevet på et brettet papirark klippet i symmetrisk mønster - og minst én presset snøklokke, som på dansk heter vintergæk fordi den gækker (= narrer) folk til å tro at våren er kommet. Mottageren skal så gjette hvem som er avsender: «Mit navn det står med prikker». Antall prikker stemmer overens med antall bokstaver i avsenderens navn. Klarer man å gjette hvem avsenderen er, forventes ofte en liten gave, gjerne et påskeegg.

Vers

Versene er små tulledikt som disse:

Gæk gæk, mit navn er blevet væk.

Omme bag en tjørnehæk fandt jeg denne vintergæk. Nu med den du får fra mig, sendt en hilsen – hvem er jeg?

Digtet i Vejle af 24 snegle, skrevet i Rom af kaptajn Vom, gæt så hvorfra brevet kom.

Mit navn det står med søm (= spiker). Pas på du ej bli'r øm!

eller et mer poetisk:

En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer.

eller:

En lille engel jeg dig sender

med kjortel hvid og kappe grøn.

Min vintergjæk og sommernar til påske skal du blive.

Skrevet i Polen og digtet i solen, gjæk, gjæk, gjæk.

eller:

Jeg gik ud i vintersol for at finde en viol,

men for sne og kolde vinde var violen ej at finde.

Da jeg vendte og gik væk,

fik jeg øje på en gæk.

Historie

På 1600-tallet ble spesielt snøklokken brukt til å «gække» (= narre) folk med, gjerne overrakt med utsagnet «min gæk, min vintergæk». I en tid med diskret kurtise var dette også tegn på at man hadde et godt øye til personen som fikk snøklokke med slik hilsen. Det eldste gækkebrevet bevart i Danmark, er fra 1770 og skrevet til Maria Christiane Hansdatter i Odense, med sluttlinjene:

En giæk lader hun sig kalde,

det monne mit hjerte befalle (= behage),

min giæk skal hun være

fra vinteren til somren med ære.

Den gang ble verset underskrevet med navn. Utover 1800-tallet gikk man over til de nyere gåtebrevene, med avsenderens navn gjemt i verset, eller skrevet med prikker. Med regelmessig postgang utviklet det seg nye skikker, der brevet ble sendt i februar. Før 1. påskedag skulle mottageren ha gjettet avsenderen, for slik å motta et påskeegg eller kanskje en teaterbillett. Om avsenderen var en pike, kunne mottakeren i stedet be om et kyss. Den som ikke fulgte reglene, kunne kaldes gæk eller «narr» resten av året: «Narr, narr, narr - til neste februar.»

Etter første verdenskrig var skikken i avtagende, men fra slutten av 1990-tallet selges det igjen gækkevers på posthusene. I dag er gækkebrev mest vanlig blant barn, mens den romantiske siden er overtatt av valentiner.

Typograf og skillingsviseprodusent Julius Strandberg i Holmensgade i København utga årlige samlinger med gækkevers på siste del av 1800-tallet, for det meste om frierier. Han skrev også svarvers som man kunne sende når avsenderen var avslørt. I 1899, da mesterbryteren (den senere sirkusdirektøren) Magnus Bech-Olsen (1866-1932) nedla en tyrkisk motstander, hadde Strandberg et dikt klar:

Du tror dig stærk, og du higer efter,

at maale med hele Verden Kræfter,

og blive Bech-Olsens Overmand,

men Peter, det gaar vist ikke an.

Du mener, du kan hævde Styrken,

og li'som Bech-Olsen vælte Tyrken,

og blive Alverdens Bryderskræk.

Hu ha, du lille, du er en Gæk.

Eksterne henvisninger

• Gækkebreve - a Danish Easter tradition
• Danish word of the day: Gækkebrev

Autoritetsdata