https://www.wikisida.no/index.php?action=history&feed=atom&title=BrokBrok - Sideversjonshistorikk2026-04-20T00:32:28ZVersjonshistorikk for denne siden på wikienMediaWiki 1.45.1https://www.wikisida.no/index.php?title=Brok&diff=159306&oldid=prevWikisida: Én sideversjon ble importert2026-04-19T10:18:36Z<p>Én sideversjon ble importert</p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Eldre sideversjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Sideversjonen fra 19. apr. 2026 kl. 10:18</td>
</tr><tr><td colspan="4" class="diff-notice" lang="nb"><div class="mw-diff-empty">(Ingen forskjell)</div>
</td></tr>
<!-- diff cache key c1wiki:diff:1.41:old-159305:rev-159306 -->
</table>Wikisidahttps://www.wikisida.no/index.php?title=Brok&diff=159305&oldid=prev51.175.234.139: /* Eksterne lenker */2022-02-15T08:18:15Z<p><span class="autocomment">Eksterne lenker</span></p>
<p><b>Ny side</b></p><div>:''Brok har [[brok (flere betydninger)|flere betydninger]], særlig som sjøuttrykk for ulike typer tauverk''<br />
[[Fil:Battage à Fléau.jpg|thumb|Franske bønder iført brøker eller skrevkleder, samt [[kveif]] (hettelue), omkring 1270. Mennene tresker korn med [[sliul]]er (treskestokker).]]<br />
<br />
'''Brok''', i flertall ''brøker'', er et gammelt, nordisk ord for [[bukse]] som fortsatt brukes i flere norske [[dialekt]]er. Brok betegner også ulike historiske buksetyper, særlig beinklær fra [[middelalderen]], både lange sokkebroker med bukse og fot i ett, og vide skrevkleder eller underbrøker som ble båret sammen med langskaftede [[hoser]], det vil si strømper eller løse buksebein, ofte av skinn og med fot. Brok blir på norsk også brukt om [[bunad]]sbukser, [[knebukser|kne-]] og langbukser som tidligere var en del av den folkelige, norske mannsdrakten.<br />
<br />
==Historikk==<br />
[[Fil:Braies 14th century.jpg|thumb|Vid brok fra 1300-tallet. Slike underbrøker eller middelalderunderbukser kalles også ''braier''.]]<br />
{{dobbeltbilde|right|Setesdalsbunaden10.jpg|120|Setesdalsbunaden12.jpg|95|Ordet «brok» kan brukes om bukser generelt, og for eksempel [[bunad]]sbukser, som den lange dalbuksa i [[Setesdalsbunaden]] fra [[Valle]] i [[Setesdal]], med skinnlapp («skinnfui») i baken og høyt bryststykke foran.|}}<br />
=== Etymologi ===<br />
På [[norrønt språk|norrønt]] betydde ordet ''brók'' «bukse» eller «buksebein». Ordet brukes fortsatt i norske dialekter med betydninga «bukse», blant annet i den bestemte formen ''brokji'' («buksa») og i sammensetninger som skinnbrok (bukse av skinn eller med en buksebak av skinn), underbrok (underbukse), varbrok (ytterbukse), lokkbrok (bukse med splitt i sidene), dalbrok (bunadsbukse fra Setesdal) og liknende. Ordet har historisk ofte blitt brukt om beinklær ned til knærne, mens ''bukse'', som ble innlånt fra [[plattysk språk|plattysk]] i [[seinmiddelalderen]], har fått spesialbetydninga «ankellange beinklær». ''Brok'' skal ha gitt opphav til det engelske ''breech'', som betyr «buksebak», og ''breeches'', «knebukser», selv om ordet også kan brukes om bukser generelt.<br />
<br />
Adjektivet ''brokete'', som på svensk skrives ''brokig'' og på dansk ''broget'', brukes for å beskrive noe som har to eller flere farger i en uregelmessig blanding, og i overført betydning om alt som er mangfoldig. Adjektivet har uvisst opphav, men det er foreslått at ordet henger sammen med buksemoten på 1300- og 1400-tallet da hosene ble sydd sammen som trange tights der hvert buksebein hadde forskjellige farger, såkalt [[mi-parti]] («halvdelt»), og var dekorert med tydelige mønstre. ''Brokete'' skulle dermed bety «like fargerikt som brøker».<br />
<!-- <br />
stubb|hose (subst.) <br />
Bøyningsformer: en ;<br />
dial. strømpe som består bare av legg .<br />
<br />
brynje|hose (subst.) <br />
Bøyningsformer: en ; <br />
(eft. gno. brynhosa )<br />
hist. , litt. , poet. brynjelignende del av en (norrøn) rustning som beskyttet benet:<br />
<br />
Stunt-hose, en. (sj. Stunte-. NJeppesen.Jyllands gamleHovedstad.(1940).11. Støt- (jf. støtte u. II. stunte). MDL.568. NHancke. Pennetegninger.(1893).98. HansPovls.HF.21. Feilb.). (1. led er sa. ord som III. stut samt sv. dial. stunt (fsv. stunter), eng. dial. stunt, kort og tyk, oeng. stunt, dum, taabelig, mht. stunz, stump, kort, og vistnok besl. m. I. Stud, sml. ogs. 2. led af Sparkstøtting; jf. I-II. stunte; sml. Stumphose 1 samt I. Pløs 1.2; dial.) især i flt., om fodløse strømper, der forneden ender i en kileformet lap, som dækker vristen og fastholdes med en strop under foden ell. om en af tæerne. Moth.S772. blegblaa Stunthoser. Blich.(1920).XXX.126. Der var noget, der gnavede nede om den ene Taa, det maatte være Stroppen fra Stunthosen, der var bleven for tør og nu skar sig ind i Kødet. Aakj.VB.50. (lugefolkene) var alle barbenede eller i Stunthoser. JakKnu. LS.9. MDL.564. Feilb. || som forkortelse heraf (ell. en selvstændig dannelse til 1. led) flt. stunter i sa. bet. Høyen.Breve.53. MDL.564. Feilb.III.627. || hertil ssgr. som fx. Stunthose-skaft (*Tøsen bandt på et Stunthoseskaft. Rørd.GK.149), -tøs (nedsæt., om (fattig) bondepige: Havde Du kjendt hende . . saa skulde Du ikke skjælde hende ud for en Stundthosetøs. Blich.(1920).XXVI.9).<br />
<br />
Romerne lærte at vurdere Broge hos de <br />
undertvungne Folkeslag, blant annet gallerne. Først indførtes de som <br />
Soldaterklædning, men kuldskære Folk, som f. <br />
Eks. Augustus anvendte dem, men alm. blev de <br />
først under Honorius. Dog anses de ikke for <br />
Hædersdragt, og endnu 395 forbødes det at bære <br />
dem i Kejserborge.<br />
<br />
Om den danske Klædedragt i 3. e 11. 4. A a r h. <br />
e. K r. har man faaet Kundskab gennem <br />
Fundene i Thorsbjerg Mose i Slesvig- og har ud <br />
deraf kunnet paaklæde en Fig. med <br />
Mandsdragt (Fig. 10). Med Forbigaaelse af <br />
Ringbrynjen og Vaabnene, der er D. uvedkommende, skal <br />
nævnes Kjortlen af gult, uldent Stof, skaaret <br />
som en Sæk med Halshul og tilsyede Ærmer af <br />
stærkt, gulligt, uldent, jaquardvævet Tøj i <br />
Rudemønster, vævet saa det vilde gøre Nutiden Ære. <br />
Paa Benene bæres B r o g e, paa hvilke forneden <br />
er tiløgt to Stykker af Ærmernes Stof til <br />
Dækning af Foden. Brogene bæres af en Livrem, <br />
der gaar igennem paasyede Stropper. Fødderne <br />
dækkes af S k o i eet Stykke Læder, udskaarne i <br />
fine Remme, som er sammenknyttede over <br />
Foden. Læderet er orneret paa de synlige Steder <br />
med punslede Mønstre. Under Foden har <br />
siddet en Saal, som kunde være paanittet med <br />
Sølvnagler. De ligner rom. Soldatersko, fundne <br />
i Themsen, og som hed caligæ.<br />
<br />
Om Germanerne beretter Tacitus (d. c. <br />
120 e. Kr.), at der i Snittet ingen Forskel var <br />
mellem Mænds og Kvinders D. Alle bar en <br />
Kappe lig den rom. De Riges Kjortel sad saa stramt, <br />
at den tegnede Legemets Linier; den var <br />
ærmeløs og naaede under Knæet. Der nævnes ogsaa <br />
linnede Klæder, men intet om Skotøj og Broge. <br />
Dog var de saa paavirkede af Gallerne, der<br />
<br />
Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Udg. Bind VI<br />
<br />
bar Broge, at der endnu fra 8. Aarh. berettes, <br />
at først nu begyndte Longobarderne at klæde sig <br />
i Broge efter romersk Skik, og endnu langt <br />
hen i Middelalderen gik Menigmand blot med <br />
Stunthoser, der naaede til Knæet.<br />
<br />
Tiden 1170-1200 (Fig. 11). En Kjortel, <br />
stramtsiddende i Livet med videre Skøder, en <br />
Kappe, skaaret som større ell. mindre Del af <br />
et Cirkelslag og sammenhæftet paa højre <br />
Skulder ell. frit kastet over Legemet; enten Broge <br />
med Saaler under ell. Sko paa Fødderne; paa <br />
Hovedet en let tilspidset Kalot.<br />
<br />
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0388.html<br />
<br />
var den ogsaa. Det var ikke sømmeligt, at den <br />
var til Syne, og den gjordes derfor kortere end <br />
Overklædningen. Kvindesærken var mindre <br />
slut-tende end Mandens, da det var en stor Skam, <br />
om hans Brystvorter saas. Bro gene var enten <br />
lange med Fødder i, leistabrækr (S o k k e <br />
-b r o g e), ell. til Anklerne, okulbrækr, ell. de var <br />
delte ved Knæet. Den øverste Del beholdt Nav-<br />
<br />
Fig. 8.<br />
<br />
net B r o g e, den nederste hed Hoser, <br />
svarende til de fr. chausses, der deltes i <br />
haut-de-chausses og bas-de-chausses, af hvilket Ord <br />
alene bas blev tilbage. Korte Hoser hed sokkar. <br />
De sammenbandtes med Brogene ved en Rem, <br />
01, H o s e ø l, som gav Øgenavn til Drost <br />
Peder (d. 1298). Om Livet holdtes Brogene ved et <br />
Bælte, lindi ell. bræka-belti. Man bar ofte Broge<br />
<br />
og Hoser af Læder; var de af languldet Tøj, hed <br />
de Lo db r o g. Fra Skotøjet snoedes Remme, <br />
Skotvinger, op om Benene; Olaf den <br />
Hellige havde dem af Silke. Mændenes Broge havde <br />
setgeiri, Sædekile o: var lukkede. Kvinderne var <br />
denne Form forbuden. Hos dem skulde de være<br />
<br />
Fig. 12.<br />
<br />
aabne; hvis ej, var det Grund til Skilsmisse. Over <br />
Skjorten båres Kjortlen. Den sad snævert<br />
<br />
Efter <br />
1350 blev Mandsdragten fra fodsid atter ændret til <br />
kort, og fra nu af ophørte Ligheden med <br />
Kvindedragten, der vedblev at være lang. Mændene <br />
deltes i 2 Klasser, med kort og med lang <br />
Klædning. Den sidste bibeholdtes i ceremonielle <br />
Forhold, vedblev at være Gejstliges og Lærdes <br />
D., men det gik langsomt i Norden. Endnu paa <br />
Korstolenes Relieffer i Roskilde Domkirke (1420) <br />
ser vi de ældre Mænd i lange Kjortler. Alle <br />
fornemme Yngre bærer korte. Hidtil havde disse <br />
j saavel som fi. Slags Overklæder været skaarne <br />
! uden Split for Brystet. De smøgedes over <br />
Hovedet (I s m u g k l æ d e r), saaledes som det <br />
fremgaar af den grønlandske Kjortel (Fig. 12). <br />
Nu båres den aaben foran og knappedes i hele <br />
sin Længde. Ærmerne var ogsaa opskaarne, <br />
meget snævre og knappedes op til Albuen. Bæltet <br />
båres ikke som før om Livet, men nede om <br />
Hofterne, hvor det hang i Hager. Paa Benene <br />
båres trikotvævede, syede Broge. Medens de <br />
lange Mandskjortler endnu brugtes, havde Brogene <br />
været usynlige. Nu kom de pludselig for <br />
Dagens Lys og blev syede af stærkt farvet Tøj, <br />
hvert Ben i sin Farve, ell. hvert sammensat af<br />
<br />
kontrasterende Striber. Man har ment, at Ordet <br />
broget stammer fra denne iøjnefaldende <br />
Sammenstykning. Det synes, som om Menigmand <br />
Europa over i den langkjortlede Tid helt har <br />
aflagt Brogene og nøjedes med Hoser. I <br />
Kongsted Kirke findes malet en Bøddelknægt med <br />
Middelalderens spidse Jødehat (Fig. 16) i kort <br />
Kjortel, paa Benene har han kun S t u n <br />
t-hoser. Fra /Sydtyskland kendes et Forbud fra <br />
1390 mod at møde til Dans i Vams alene. Paa <br />
Fødderne båres Sko med lange spidse <br />
Snabler. De hed paa Engelsk crackowes, paa Fransk <br />
poulaines (polske) og havde været Mode ved <br />
1100. Navnene tyder paa, at Moden siden var <br />
stagneret i Polen og vendte tilbage som en <br />
Nyhed. Snablen, der først var ganske kort, <br />
voksede til den i Frankrig ved 1310 utrolige <br />
Længde af 2 Fod hos Fornemme, af l Fod hos <br />
Rige og af % Fod hos Menigmænd, gik 30 cm <br />
frem for Taaen (Fig. 17) og var saa generende <br />
under Gangen, at Spidsen bandtes op under <br />
Knæet. Som Hovedbeklædning båres K o l h æ <br />
t-ten, Kaprunen (fr. chaperon), et <br />
Skulderslag med Hætte, der sluttede stramt om <br />
Hovedet og var forsynet med en lang S t r u d, der <br />
hang ned ad Ryggen. Hvor lang den blev <br />
senere, ses af Folkevisens Beretning om den <br />
enorme Strud, Dronning Margrete satte paa den <br />
fangne Kong Albrekt af Sverige, der havde <br />
forsaget denne moderne Pynt, til han kunde <br />
bære den som hele Nordens Konge. Den var <br />
syet af 15 Alen Vadmel:<br />
<br />
Konning Albret han gaaer ad Kjøbenhavns Gade, <br />
hannem sømmer baade Pris og Ære, <br />
15 af de svenske Riddere <br />
den Strud monne efter ham bære.<br />
<br />
Hætteslaget (Kolhætten, lat. cucullus) <br />
.kendes fra den gejstlige D. og bæres endnu af <br />
Munke. Forsynet med en Strud (lat. cauda, <br />
Hale) bevaredes den i Studenternes <br />
Stands-dragt og skaffede dern Tilnavnet per caudi, der <br />
levede endnu paa Holberg’s Tid som Skældsord <br />
i Jacob von Tyboe. 1356 normeredes i Speier <br />
Struden til l % Alen. <br />
--><br />
===Typer===<br />
* Underbrøkene var gjerne laget av ublekt [[lin]] og ble båret sammen med hoser (løse buksebein), og eventuelt ullsokker og lærsko. Slike brøker eller middelalderunderbukser kalles også ''braier''. <br />
* ''Sokkebrok'' eller ''leistebrok'' var en bukse som gikk i ett med [[sokk]]ene, en type beinklær som i Norge var i bruk i vikingtida og ble brukt av [[stril]]ene til inn på 1800-tallet. <br />
* Ei ''brynjebrok'' var en bukse av [[lerret]] til å ha utenpå brynjehosene, det vil si strømper laget av metallringer som en ringbrynje. <br />
* Ei ''[[klaffebrok]]'', ''lokkbrok'', ''lemmebrok'' eller ''lembrok'' er ei bukse uten splitt framme, men med splitter i sidene og klaff i livet, altså med klaff som [[buksesmekk]] istedenfor loddrett, smal [[gylf]]<br />
* [[Bunad]]sbukser er oftest ''knebrok'' ([[nikkers]]), men kan også være ''langbrok'', gjerne en ''lemmebrok'' med klaff i livet.<br />
* Ei ''[[fellebrok]]'' var en herrebukse med folder, det vil si [[plissé]]rt. Slike bukser var blant annet i bruk i Telemark tidlig på 1600-tallet fram til 1820.<br />
<br />
==Annet==<br />
* ''Broksmekke'' er et dialektuttrykk for buksesmekk, og ''brokbelte'' var et [[belte]] eller ei livreim til å spenne eller snøre sammen buksa over hoftene med.<br />
* Rap-gruppa [[Side Brok]] fra Ørsta er oppkalt etter dialektbetegnelsen på «sæggebukse».<br />
* I visdomsdiktet [[Håvamål]], som er en samling leveregler, heter det om reinslighet:<br />
<br />
<poem><br />
:Vasket og mett <br />
:skal en mann ri til tings, <br />
:selv om klærne er slitt; <br />
:skam deg ikke <br />
:over sko eller brok <br />
:og ikke over hesten, <br />
:om aldri så låk.<br />
</poem><br />
<br />
==Se også==<br />
* [[Hoser]]<br />
* [[Bukser]]<br />
==Eksterne lenker==<br />
* [https://web.archive.org/web/20080510143849/http://www.larp.com/midgard/braies.htm Mønster for undebrok fra middelalderen (på engelsk)]<br />
* {{Cite web|url=http://www.digitaltmuseum.no/search?query=brok&search_context=1 |title=DigitaltMuseum: Søk: 'brok' |publisher=DigitaltMuseum |accessdate=21. mai 2012}}<br />
<br />
{{Autoritetsdata}}<br />
<br />
[[Kategori:Bukser]]<br />
[[Kategori:Undertøy]]<br />
[[Kategori:Historiske klær]]<br />
[[Kategori:Klesdrakt i middelalderen]]</div>51.175.234.139