Redigerer Monarkianisme

'''Monarkianisme''' (av [[gresk]] ''μόνος'', mónos: «alene», «eneste» og ''ἄρχειν'', árchein: «herske») er betegnelse for en [[teologi]]sk lære i [[oldtiden]] som betonte [[Gud]]s enhet på
en slik måte at [[Jesus|Kristi]] guddommelighet kunne fremstå som sterkt begrenset. Det er et samlebegrep for en uensartet gruppe av teologiske ansatser innenfor [[kristendommen]] i tiden etter det 2.&nbsp;århundre. Det dreier seg ikke om en selvbetegnelse for en bestemt skole eller et begrep for et ensartet teologisk system.

Monarkianismen var delt i to retninger, hvorav den ene, den ''dynamiske'' monarkianisme, ''[[adoptianisme]]'' eller ''[[sabellianisme]]'' etter [[Sabellius]], oppfattet Kristus som en selvstendig kraft ([[gresk|gr.]] ''dynamis''), der var utgått fra Gud til mennesket Jesus, mens den annen, den ''modalistiske'' monarkianisme (''modalisme'' eller ''modal monarkianisme''), tenkte seg ham som en blott fremtredelsesform (modus) for Gud.

Om bakgrunden skriver den danske teologiske forfatter Grane:<br />
::''[[Apologet]]ernes logoskristologi, som videreførtes af senere teologer, var blevet til i et forsøg på at redegøre for hvorledes den evige, uforanderlige Gud kunne være skaber af den timelige verden. Men netop nødvendigheden af at skelne mellem Gud og Kristos-logos [<nowiki></nowiki>Joh 1<nowiki></nowiki>] syntes at true [[monoteisme]]ns renhed. Det er derfor ikke underligt at en kritik snart blev højlydt i et forsøg på at komme tilbage, bag om logoslæren [<nowiki></nowiki>[[Justin Martyr|Justinus]]<nowiki></nowiki>], til en streng fastholdelse af Guds enhed.''

::''Denne bevægelse har man betegnet som ''monarkianisme'', dvs en bestræbelse på at beskytte og opretholde Guds monarki, hans eneherredømme. Men afviste man logoslæren, stod i grunden kun to muligheder åbne: enten måtte man tage forløseren helt ud af den guddommelige sfære og sige, at han væsentligt set kun var menneske, eller man måtte direkte identificere ham men Gud. Begge disse muligheder, der i en vis forstand kan siges at være hinandens modsatte, idet uviljen mod logos-kristologien er det eneste der forener dem, blev forsøgt.<ref>Grane, 1973, s. 79</ref>''

==Referanser==
<references />

== Kilder ==
* [https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0218.html Opslag] af dr.theol. F.C. Krarup, i Salmonsen ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 17, s. 204)
* Leif Grane (1973). ''Kirken i historien : de første otte århundreder : med et udvalg af tekster''. København: Gyldendal. DK5=27.11. ISBN 87-00-46261-6 – side 79f

{{Kristologi}}

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Kristologi]]
[[Kategori:Kjetteri innen kristendommen]]