Redigerer Mime (smed)

{{flere betydninger|Mime|Mime}}
[[Fil:The Heroic Siegfried oppo p 58.jpg|thumb|Lærlingen Sigfrid og smeden Mime smir et sverd. (Wilhelm von Kaulbach, 1848)]]
'''Mime''' (''Mimir'') er en [[smed]] som er kjent fra flere mytiske heltesagaer fra den norrøne og germanske middelalderlitteraturen, blant annet i [[Didrikssagaen|Sagaen om Didrik av Bern]], 3. fortelling. Denne Mime har sannsynligvis ikke samme opphav som den Mime som nevnes i de norrøne gudesagaene, men det hersker en viss usikkerhet om dette.<ref>Francois Xavier Dillmann: Mime. Fra Heinrich Beck, Dieter Geuenich, Heiko Steuer (red.): Reallexikon der germanischen Altertumskunde, Bd. 20. Verlag Walther de Gruyter, Berlin – New York 2001, ISBN 978-3-11-017163-1, s. 40</ref>

Våpensmeder opptrer ofte som magiske, kunnskapsrike mytiske figurer i middelalderlitteraturen. Dette kan skyldes metallvåpnenes overlegenhet i forhold til de tidligere steinøkser og steinredskaper. De som fremstiller metallsverd og økser betraktes derfor gjerne som guddommer, og med magiske evner.<ref>Die Metallschwerter, anfänglich wegen des hohen Wertes nur im Besitz weniger, galten wegen ihrer Überlegenheit über die vorausgehenden Steinäxte als mit geheimen Kräften begabt; daher erscheinen als ihre Erzeuger Götter und Götterwesen, und die Schmiedekunst ist Zauber. Hanns Bächtold-Stäubli (Hrsg): Handwörterbuch des deutschen Aberglaubens. Bd. 9, Sp. 257–258</ref>

I Didrikssagaen har Mime lærlingene Siegfried ([[Sigurd Fåvnesbane]]) og [[Velent]] (Wieland). Det fortelles i sagaen at Velent smidde sverdet Mimung.

Mime nevnes også i [[Saxo Grammaticus]]’ [[Gesta Danorum]]  fra det 12. århundre, og i det tyske heltediktet Biterolf og Dietlib fra det 13. århundre.

[[Richard Wagner]]s operaer [[Das Rheingold]] og [[Siegfried (opera)|Siegfried]] har også med dvergen Mime. Han er her fremstilt som bror til [[dverg]]ekongen [[Alberich]].

==Referanser==
<references/>

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Norrøn mytologi]]