Redigerer Brok

:''Brok har [[brok (flere betydninger)|flere betydninger]], særlig som sjøuttrykk for ulike typer  tauverk''
[[Fil:Battage à Fléau.jpg|thumb|Franske bønder iført brøker eller skrevkleder, samt [[kveif]] (hettelue), omkring 1270. Mennene tresker korn med [[sliul]]er (treskestokker).]]

'''Brok''', i flertall ''brøker'', er et gammelt, nordisk ord for [[bukse]] som fortsatt brukes i flere norske [[dialekt]]er. Brok betegner også ulike historiske buksetyper, særlig beinklær fra [[middelalderen]], både lange sokkebroker med bukse og fot i ett, og vide skrevkleder eller underbrøker som ble båret sammen med langskaftede [[hoser]], det vil si strømper eller løse buksebein, ofte av skinn og med fot. Brok blir på norsk også brukt om [[bunad]]sbukser, [[knebukser|kne-]] og langbukser som tidligere var en del av den folkelige, norske mannsdrakten.

==Historikk==
[[Fil:Braies 14th century.jpg|thumb|Vid brok fra 1300-tallet. Slike underbrøker eller middelalderunderbukser kalles også ''braier''.]]
{{dobbeltbilde|right|Setesdalsbunaden10.jpg|120|Setesdalsbunaden12.jpg|95|Ordet «brok» kan brukes om bukser generelt, og for eksempel [[bunad]]sbukser, som den lange dalbuksa i [[Setesdalsbunaden]] fra [[Valle]] i [[Setesdal]], med skinnlapp («skinnfui») i baken og høyt bryststykke foran.|}}
=== Etymologi ===
På [[norrønt språk|norrønt]] betydde ordet ''brók'' «bukse» eller «buksebein». Ordet  brukes fortsatt i norske dialekter med betydninga «bukse», blant annet i den bestemte formen ''brokji'' («buksa») og i sammensetninger som skinnbrok (bukse av skinn eller med en buksebak av skinn), underbrok (underbukse), varbrok (ytterbukse), lokkbrok (bukse med splitt i sidene), dalbrok (bunadsbukse fra Setesdal) og liknende. Ordet har historisk ofte blitt brukt om beinklær ned til knærne, mens ''bukse'', som ble innlånt fra [[plattysk språk|plattysk]] i [[seinmiddelalderen]], har fått spesialbetydninga «ankellange beinklær». ''Brok'' skal ha gitt opphav til det engelske ''breech'', som betyr «buksebak», og ''breeches'', «knebukser», selv om ordet også kan brukes om bukser generelt.

Adjektivet ''brokete'', som på svensk skrives ''brokig'' og på dansk ''broget'', brukes for å beskrive noe som har to eller flere farger i en uregelmessig blanding, og i overført betydning om alt som er mangfoldig. Adjektivet har uvisst opphav, men det er foreslått at ordet henger sammen med buksemoten på 1300- og 1400-tallet da hosene ble sydd sammen som trange tights der hvert buksebein hadde forskjellige farger, såkalt [[mi-parti]] («halvdelt»), og var dekorert med tydelige mønstre. ''Brokete'' skulle dermed bety «like fargerikt som brøker».
<!-- 
stubb|hose (subst.) 
Bøyningsformer: en ;
dial. strømpe som består bare av legg .

brynje|hose (subst.) 
Bøyningsformer: en ; 
(eft. gno. brynhosa )
hist. , litt. , poet. brynjelignende del av en (norrøn) rustning som beskyttet benet:

Stunt-hose, en. (sj. Stunte-. NJeppesen.Jyllands gamleHovedstad.(1940).11. Støt- (jf. støtte u. II. stunte). MDL.568. NHancke. Pennetegninger.(1893).98. HansPovls.HF.21. Feilb.). (1. led er sa. ord som III. stut samt sv. dial. stunt (fsv. stunter), eng. dial. stunt, kort og tyk, oeng. stunt, dum, taabelig, mht. stunz, stump, kort, og vistnok besl. m. I. Stud, sml. ogs. 2. led af Sparkstøtting; jf. I-II. stunte; sml. Stumphose 1 samt I. Pløs 1.2; dial.) især i flt., om fodløse strømper, der forneden ender i en kileformet lap, som dækker vristen og fastholdes med en strop under foden ell. om en af tæerne. Moth.S772. blegblaa Stunthoser. Blich.(1920).XXX.126. Der var noget, der gnavede nede om den ene Taa, det maatte være Stroppen fra Stunthosen, der var bleven for tør og nu skar sig ind i Kødet. Aakj.VB.50. (lugefolkene) var alle barbenede eller i Stunthoser. JakKnu. LS.9. MDL.564. Feilb. || som forkortelse heraf (ell. en selvstændig dannelse til 1. led) flt. stunter i sa. bet. Høyen.Breve.53. MDL.564. Feilb.III.627. || hertil ssgr. som fx. Stunthose-skaft (*Tøsen bandt på et Stunthoseskaft. Rørd.GK.149), -tøs (nedsæt., om (fattig) bondepige: Havde Du kjendt hende . . saa skulde Du ikke skjælde hende ud for en Stundthosetøs. Blich.(1920).XXVI.9).

Romerne lærte at vurdere Broge hos de 
undertvungne Folkeslag, blant annet gallerne. Først indførtes de som 
Soldaterklædning, men kuldskære Folk, som f. 
Eks. Augustus anvendte dem, men alm. blev de 
først under Honorius. Dog anses de ikke for 
Hædersdragt, og endnu 395 forbødes det at bære 
dem i Kejserborge.

Om den danske Klædedragt i 3. e 11. 4. A a r h. 
e. K r. har man faaet Kundskab gennem 
Fundene i Thorsbjerg Mose i Slesvig- og har ud 
deraf kunnet paaklæde en Fig. med 
Mandsdragt (Fig. 10). Med Forbigaaelse af 
Ringbrynjen og Vaabnene, der er D. uvedkommende, skal 
nævnes Kjortlen af gult, uldent Stof, skaaret 
som en Sæk med Halshul og tilsyede Ærmer af 
stærkt, gulligt, uldent, jaquardvævet Tøj i 
Rudemønster, vævet saa det vilde gøre Nutiden Ære. 
Paa Benene bæres B r o g e, paa hvilke forneden 
er tiløgt to Stykker af Ærmernes Stof til 
Dækning af Foden. Brogene bæres af en Livrem, 
der gaar igennem paasyede Stropper. Fødderne 
dækkes af S k o i eet Stykke Læder, udskaarne i 
fine Remme, som er sammenknyttede over 
Foden. Læderet er orneret paa de synlige Steder 
med punslede Mønstre. Under Foden har 
siddet en Saal, som kunde være paanittet med 
Sølvnagler. De ligner rom. Soldatersko, fundne 
i Themsen, og som hed caligæ.

Om Germanerne beretter Tacitus (d. c. 
120 e. Kr.), at der i Snittet ingen Forskel var 
mellem Mænds og Kvinders D. Alle bar en 
Kappe lig den rom. De Riges Kjortel sad saa stramt, 
at den tegnede Legemets Linier; den var 
ærmeløs og naaede under Knæet. Der nævnes ogsaa 
linnede Klæder, men intet om Skotøj og Broge. 
Dog var de saa paavirkede af Gallerne, der

Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Udg. Bind VI

bar Broge, at der endnu fra 8. Aarh. berettes, 
at først nu begyndte Longobarderne at klæde sig 
i Broge efter romersk Skik, og endnu langt 
hen i Middelalderen gik Menigmand blot med 
Stunthoser, der naaede til Knæet.

Tiden 1170-1200 (Fig. 11). En Kjortel, 
stramtsiddende i Livet med videre Skøder, en 
Kappe, skaaret som større ell. mindre Del af 
et Cirkelslag og sammenhæftet paa højre 
Skulder ell. frit kastet over Legemet; enten Broge 
med Saaler under ell. Sko paa Fødderne; paa 
Hovedet en let tilspidset Kalot.

http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0388.html

var den ogsaa. Det var ikke sømmeligt, at den 
var til Syne, og den gjordes derfor kortere end 
Overklædningen. Kvindesærken var mindre 
slut-tende end Mandens, da det var en stor Skam, 
om hans Brystvorter saas. Bro gene var enten 
lange med Fødder i, leistabrækr (S o k k e 
-b r o g e), ell. til Anklerne, okulbrækr, ell. de var 
delte ved Knæet. Den øverste Del beholdt Nav-

Fig. 8.

net B r o g e, den nederste hed Hoser, 
svarende til de fr. chausses, der deltes i 
haut-de-chausses og bas-de-chausses, af hvilket Ord 
alene bas blev tilbage. Korte Hoser hed sokkar. 
De sammenbandtes med Brogene ved en Rem, 
01, H o s e ø l, som gav Øgenavn til Drost 
Peder (d. 1298). Om Livet holdtes Brogene ved et 
Bælte, lindi ell. bræka-belti. Man bar ofte Broge

og Hoser af Læder; var de af languldet Tøj, hed 
de Lo db r o g. Fra Skotøjet snoedes Remme, 
Skotvinger, op om Benene; Olaf den 
Hellige havde dem af Silke. Mændenes Broge havde 
setgeiri, Sædekile o: var lukkede. Kvinderne var 
denne Form forbuden. Hos dem skulde de være

Fig. 12.

aabne; hvis ej, var det Grund til Skilsmisse. Over 
Skjorten båres Kjortlen. Den sad snævert

 Efter 
1350 blev Mandsdragten fra fodsid atter ændret til 
kort, og fra nu af ophørte Ligheden med 
Kvindedragten, der vedblev at være lang. Mændene 
deltes i 2 Klasser, med kort og med lang 
Klædning. Den sidste bibeholdtes i ceremonielle 
Forhold, vedblev at være Gejstliges og Lærdes 
D., men det gik langsomt i Norden. Endnu paa 
Korstolenes Relieffer i Roskilde Domkirke (1420) 
ser vi de ældre Mænd i lange Kjortler. Alle 
fornemme Yngre bærer korte. Hidtil havde disse 
j saavel som fi. Slags Overklæder været skaarne 
! uden Split for Brystet. De smøgedes over 
Hovedet (I s m u g k l æ d e r), saaledes som det 
fremgaar af den grønlandske Kjortel (Fig. 12). 
Nu båres den aaben foran og knappedes i hele 
sin Længde. Ærmerne var ogsaa opskaarne, 
meget snævre og knappedes op til Albuen. Bæltet 
båres ikke som før om Livet, men nede om 
Hofterne, hvor det hang i Hager. Paa Benene 
båres trikotvævede, syede Broge. Medens de 
lange Mandskjortler endnu brugtes, havde Brogene 
været usynlige. Nu kom de pludselig for 
Dagens Lys og blev syede af stærkt farvet Tøj, 
hvert Ben i sin Farve, ell. hvert sammensat af

kontrasterende Striber. Man har ment, at Ordet 
broget stammer fra denne iøjnefaldende 
Sammenstykning. Det synes, som om Menigmand 
Europa over i den langkjortlede Tid helt har 
aflagt Brogene og nøjedes med Hoser. I 
Kongsted Kirke findes malet en Bøddelknægt med 
Middelalderens spidse Jødehat (Fig. 16) i kort 
Kjortel, paa Benene har han kun S t u n 
t-hoser. Fra /Sydtyskland kendes et Forbud fra 
1390 mod at møde til Dans i Vams alene. Paa 
Fødderne båres Sko med lange spidse 
Snabler. De hed paa Engelsk crackowes, paa Fransk 
poulaines (polske) og havde været Mode ved 
1100. Navnene tyder paa, at Moden siden var 
stagneret i Polen og vendte tilbage som en 
Nyhed. Snablen, der først var ganske kort, 
voksede til den i Frankrig ved 1310 utrolige 
Længde af 2 Fod hos Fornemme, af l Fod hos 
Rige og af % Fod hos Menigmænd, gik 30 cm 
frem for Taaen (Fig. 17) og var saa generende 
under Gangen, at Spidsen bandtes op under 
Knæet. Som Hovedbeklædning båres K o l h æ 
t-ten, Kaprunen (fr. chaperon), et 
Skulderslag med Hætte, der sluttede stramt om 
Hovedet og var forsynet med en lang S t r u d, der 
hang ned ad Ryggen. Hvor lang den blev 
senere, ses af Folkevisens Beretning om den 
enorme Strud, Dronning Margrete satte paa den 
fangne Kong Albrekt af Sverige, der havde 
forsaget denne moderne Pynt, til han kunde 
bære den som hele Nordens Konge. Den var 
syet af 15 Alen Vadmel:

Konning Albret han gaaer ad Kjøbenhavns Gade, 
hannem sømmer baade Pris og Ære, 
15 af de svenske Riddere 
den Strud monne efter ham bære.

Hætteslaget (Kolhætten, lat. cucullus) 
.kendes fra den gejstlige D. og bæres endnu af 
Munke. Forsynet med en Strud (lat. cauda, 
Hale) bevaredes den i Studenternes 
Stands-dragt og skaffede dern Tilnavnet per caudi, der 
levede endnu paa Holberg’s Tid som Skældsord 
i Jacob von Tyboe. 1356 normeredes i Speier 
Struden til l % Alen. 
-->
===Typer===
* Underbrøkene var gjerne laget av ublekt [[lin]] og ble båret sammen med hoser (løse buksebein), og eventuelt ullsokker og lærsko. Slike brøker eller middelalderunderbukser kalles også ''braier''. 
* ''Sokkebrok'' eller ''leistebrok'' var en bukse som gikk i ett med [[sokk]]ene, en type beinklær som i Norge var i bruk i vikingtida og ble brukt av [[stril]]ene til inn på 1800-tallet. 
* Ei ''brynjebrok'' var en bukse av [[lerret]]  til å ha utenpå brynjehosene, det vil si strømper laget av metallringer som en ringbrynje. 
* Ei ''[[klaffebrok]]'', ''lokkbrok'', ''lemmebrok''  eller ''lembrok'' er ei bukse uten splitt framme, men med splitter i sidene og klaff i livet, altså med klaff som [[buksesmekk]] istedenfor loddrett, smal [[gylf]]
* [[Bunad]]sbukser er oftest ''knebrok'' ([[nikkers]]), men kan også være ''langbrok'', gjerne en ''lemmebrok'' med klaff i livet.
* Ei ''[[fellebrok]]'' var en herrebukse med folder, det vil si [[plissé]]rt. Slike bukser var blant annet i bruk i Telemark tidlig på 1600-tallet fram til 1820.

==Annet==
* ''Broksmekke'' er et dialektuttrykk for buksesmekk, og ''brokbelte'' var et [[belte]] eller ei livreim til å spenne eller snøre sammen buksa over hoftene med.
* Rap-gruppa [[Side Brok]] fra Ørsta er oppkalt etter dialektbetegnelsen på «sæggebukse».
* I visdomsdiktet [[Håvamål]], som er en samling leveregler, heter det om reinslighet:

<poem>
:Vasket og mett 
:skal en mann ri til tings, 
:selv om klærne er slitt; 
:skam deg ikke 
:over sko eller brok 
:og ikke over hesten, 
:om aldri så låk.
</poem>

==Se også==
* [[Hoser]]
* [[Bukser]]
==Eksterne lenker==
* [https://web.archive.org/web/20080510143849/http://www.larp.com/midgard/braies.htm Mønster for undebrok fra middelalderen (på engelsk)]
* {{Cite web|url=http://www.digitaltmuseum.no/search?query=brok&search_context=1 |title=DigitaltMuseum: Søk:  'brok' |publisher=DigitaltMuseum |accessdate=21. mai 2012}}

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Bukser]]
[[Kategori:Undertøy]]
[[Kategori:Historiske klær]]
[[Kategori:Klesdrakt i middelalderen]]