Redigerer
Australsk dingo
Hopp til navigering
Hopp til søk
Advarsel:
Du er ikke innlogget. IP-adressen din vil bli vist offentlig om du redigerer. Hvis du
logger inn
eller
oppretter en konto
vil redigeringene dine tilskrives brukernavnet ditt, og du vil få flere andre fordeler.
Antispamsjekk.
Ikke
fyll inn dette feltet!
{{Infoboks hunderase | rasenavn =Australsk dingo | bilde =Dingoes Fraser Island.jpg | bildetekst =Australsk dingo ([[K’gari]]) {{byline|Silje L. Bakke}} | navn =dingo, warrigal, haliki, noggum, boolomo m.m. | hundetype =[[dingo]], [[urhund]], [[pariahund]] | opprinnelsesland =[[Fil:LocationAU.png|150px]]<br />[[Australia]] | NKK =Ugruppert | FCI =Ugruppert | AKC =Ugruppert | CKC =Ugruppert | KC =Ugruppert | UKC =Pariahs | bruksegenskaper =uegnet | år-år =8-12 | størrelse =mellomstor | kg-kg =10-20 | passerfor =ingen }} <!-- La overstående stå, det er en del av malen som benyttes --> '''Australsk dingo''' er en [[genetisk variasjon|genetisk variant]] av [[underart]]en [[dingo]] (''Canis lupus dingo'') og finnes i [[Australia]]. Både [[tamhund]]en (''Canis lupus familiaris'') og dingoen regnes i dag som underarter av [[ulv]]en (''Canis lupus''), men ny forskning indikerer nå at dingoen i realiteten er en etterkommer av tamhunden. I hjemlandet kalles dingoen også '''warrigal''', '''haliki''', '''noggum''' og '''boolomo''' m.m. == Opprinnelse == [[Fil:Dingoes Fraser Island2.jpg|thumb|left|Australsk dingo {{byline|Silje L. Bakke}}]] Australsk dingo er en av flere kjente varianter av dingo. Det finnes dingoer både i [[Asia]] og [[Oseania]], men den australske er mest utbredt og best kjent. Eksempler på andre dingoer er [[santalhund]] ([[India]]/[[Nepal]]), [[boranhund]] ([[Sørøstasia]]) og [[ny-guinea syngehund]] ([[Ny-Guinea]]). Det har det vært en vanlig oppfatning blant forskere og [[kynologi|kynologer]] at dingoen må ha kommet til [[Australia]] fra det sydlige Asia for omkring 3 500-4 000 år siden, men ny forskning peker nå i retning at den kan ha kommet noe tidligere, kanskje alt for cirka 5 000 år siden. Det eldste arkeologiske beviset man har for dingo i Australia er et 3 450 år gammelt [[fossil]] som ble funnet ved [[Madura Cave]] på [[Nullarborsletten]] i Vest-Australia.<ref>{{Kilde www |url=http://www.lostkingdoms.com/facts/factsheet58.htm |tittel=Dingo (''Canis lupus dingo'') (Australian Museum) |besøksdato=2006-07-14 |arkiv-url=https://web.archive.org/web/20060806011849/http://www.lostkingdoms.com/facts/factsheet58.htm |arkivdato=2006-08-06 |url-status=død }}</ref> Det er imidlertid aldri funnet bevis for at det har vært dingo på [[Tasmania]], som ble separert fra Australia for omkring 10 000-12 000<ref>(note) Det er en viss uenighet om når dette skjedde. Noen hevder 10 000 år, noen 11 000 år og andre 12 000 år</ref> år siden. Ifølge DNA-analyser kan dingo som type ha oppstått alt for 135 000 år siden, og således være den første domestiserte hunden vi kjenner til. Det er funnet en «markør» hos dingo som ikke ulv har, noe som kan antyde at dingo kanskje må betraktes som egen art. Det har vært uklart hvordan dingoen først kom til Australia, for den oppsto ikke der. Gjennom årene har det versert en rekke ulike teorier om hvordan dette skjedde, og de fleste er enige om at det må ha skjedd etter at landmassen mellom Tasmania og det australske kontinentet sank i havet, siden det ikke finnes spor etter dingo på Tasmania. En teori har gått ut på at dingoen oppsto i Indusdalen i [[India]], og er etterkommer av tidlig [[domestisering|domestiserte]] hunder fra dette området. En teori fra 2013 (etter å ha studert [[Enkeltnukleotidpolymorfi]]/DNA hos mennesker i de respektive områdene) er at folk fra Indusdalen immigrerte til Australia og ble assimilert for rundt 4000 år siden.<ref>[https://www.economist.com/news/science-and-technology/21569688-genetic-evidence-suggests-four-millennia-ago-group-adventurous-indians economist.com] - ''An Antipodean Raj - Genetic evidence suggests that, four millennia ago, a group of adventurous Indians landed in Australia'' (19.01.2013)</ref> Disse kan i så måte ha tatt med seg hunder som så utviklet seg til Australsk Dingo direkte fra Indusdalen. <!-- Den må i så fall ha kommet til Australia via [[Timor]] tror man, trolig sammen med indiske handelsreisende sjøfarere.--> En annen teori er at dingoen er nært beslektet med semiville hunder over hele Sørøstasia og kom til Australia med sjøfarere, som i sin tur byttet de mot andre varer fra [[aboriginene]]. === Forskning === Den [[Sverige|svenske]] forskeren ''Peter Savolainen'' har sammen med sin stab ved [[Kungliga Tekniska högskolan]] (KTH)<ref>[http://www.kth.se/aktuellt/press/pressmeddelanden/2004/200408050600.html Dingons mamma en kinesisk tamhund (KTH)] {{Wayback|url=http://www.kth.se/aktuellt/press/pressmeddelanden/2004/200408050600.html |date=20051120101450 }}</ref> studert arvemassen fra 211 dingoer og sammenlignet denne med arvemassen fra 654 [[tamhund]]er og 38 [[ulv]]er, for å finne likheter og ulikheter. Savolainen hevder at resultatene fra undersøkelsen peker i retning av at dingoen i Australia nedstammer fra [[asia]]tiske tamhunder som trolig kom dit for omkring 5 000 år siden, noe som medfører at den må ha kommet dit sjøveien. Savolainens teori stemmer bra med teorien om at [[Folkerepublikken Kina|kinesiske]] [[folkeslag]] for omkring 5 000 år siden koloniserte Oseania. Man må derfor anta at de bragte med seg hunder, som så har formert seg og med tiden blitt til det vi i dag kaller australsk dingo. Studien viser at dingoen i Australia har vært genetisk isolert i minst 3 500 år, noe som også passer bra med det eldste arkeologiske beviset man har for dingoer. Likeledes antyder resultatet av studien at dingoen i Australia kan være et resultat av en enkelt hendelse, der noen hunder ankom Australia og dannet hele grunnlaget. Savolainens forskningsresultater<ref>[http://www.pnas.org/cgi/content/full/101/33/12387?maxtoshow=&HITS=10&hits=10&RESULTFORMAT=&fulltext=Savolainen&searchid=1&FIRSTINDEX=0&resourcetype=HWCIT A detailed picture of the origin of the Australian dingo, obtained from the study of mitochondrial DNA (PNAS)]</ref> ble publisert av ''Proceedings of the National Academy of Sciences'' (PNAS). Savolainens forskning, som altså slår fast at dingoen er en etterkommer av tamhund, og ikke ulv, støttes av en rekke spesialister på området, blant annet av den australske [[arkeolog]]en [[PhD]] ''Colin Pardoe'', som regnes som en av de fremste forskerne på fossile rester etter dingo. Resultatet kan også gi ny næring til debatten omkring klassifiseringen av både dingo og tamhund. == Beskrivelse == Den australske dingoen er gjerne gulbrun i farge og har hvite [[labb]]er og gule eller guloransje øyne. Det finnes eksempler på andre pelsfarger, fra hvit til nesten sort, men mangel på hvite labber og øyne som beskrevet ovenfor, er gjerne en indikator på at dyret ikke er en ekte dingo. Sydligere (kaldere strøk) stammer av dingo har oftere mørkere utfarging enn nordlige (varmere strøk) stammer. Etter at vestlige folk invaderte Australia har dingoenes blodslinjer blitt gradvis mer og mer utvannet. Australske forskere regner i dag med at de langt fleste ikke lenger kan kalles ekte dingoer, men er dingolignende hunder som i større eller mindre grad har blitt iblandet blodslinjer fra [[tamhund]]en. De best bevarte dingoene i Australia holder nå til på [[K’gari]], men også disse har vært utsatt for såkalt [[hybrid]]isering. Australsk dingo blir gjerne omkring 50-55 cm i skulderhøyde og veier gjerne omkring 10-20 kg, avhengig av kjønn. Kroppslengden er cirka 86-98 cm og halen utgjør omkring 26-38 cm i lengde. == Annet == Forsøk med domestisering har vist at dingoen lar seg tilpasse mennesket i en helt annen grad enn ulven. De er typisk territoriale, men regnes som omgjengelige og snille om de får vokse opp sammen med folk og blir godt sosialiserte. Å holde en dingo som [[familiehund]] er imidlertid ingen enkel oppgave, men noe som bare passer for erfarne spesialister. Den kan imidlertid bli en fantastisk god [[brukshund]], siden sansene og instinktene er overlegent utviklet i forhold til tamhundens. == Se også == * [[Dingo]] * [[Tamhund]] * [[Ulv]] == Referanser og noter == <references /> {{Pariahhunder}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Hunderaser]] [[Kategori:Australias pattedyr|Dingo]]
Redigeringsforklaring:
Merk at alle bidrag til Wikisida.no anses som frigitt under Creative Commons Navngivelse-DelPåSammeVilkår (se
Wikisida.no:Opphavsrett
for detaljer). Om du ikke vil at ditt materiale skal kunne redigeres og distribueres fritt må du ikke lagre det her.
Du lover oss også at du har skrevet teksten selv, eller kopiert den fra en kilde i offentlig eie eller en annen fri ressurs.
Ikke lagre opphavsrettsbeskyttet materiale uten tillatelse!
Avbryt
Redigeringshjelp
(åpnes i et nytt vindu)
Maler som brukes på denne siden:
Mal:Autoritetsdata
(
rediger
)
Mal:Byline
(
rediger
)
Mal:Hlist/styles.css
(
rediger
)
Mal:ISOtilNorskdato
(
rediger
)
Mal:Infoboks
(
rediger
)
Mal:Infoboks/styles.css
(
rediger
)
Mal:Infoboks 4rad
(
rediger
)
Mal:Infoboks bilde
(
rediger
)
Mal:Infoboks bildestørrelse
(
rediger
)
Mal:Infoboks dobbeltbilde
(
rediger
)
Mal:Infoboks dobbeltrad
(
rediger
)
Mal:Infoboks hunderase
(
rediger
)
Mal:Infoboks rad
(
rediger
)
Mal:Infoboks slutt
(
rediger
)
Mal:Infoboks start
(
rediger
)
Mal:Kilde www
(
rediger
)
Mal:Navboks
(
rediger
)
Mal:Pariahhunder
(
rediger
)
Mal:Wayback
(
rediger
)
Modul:Arguments
(
rediger
)
Modul:Citation/CS1
(
rediger
)
Modul:Citation/CS1/COinS
(
rediger
)
Modul:Citation/CS1/Configuration
(
rediger
)
Modul:Citation/CS1/Date validation
(
rediger
)
Modul:Citation/CS1/Identifiers
(
rediger
)
Modul:Citation/CS1/Utilities
(
rediger
)
Modul:Citation/CS1/Whitelist
(
rediger
)
Modul:External links
(
rediger
)
Modul:External links/conf
(
rediger
)
Modul:External links/conf/Autoritetsdata
(
rediger
)
Modul:Genitiv
(
rediger
)
Modul:ISOtilNorskdato
(
rediger
)
Modul:InfoboxImage
(
rediger
)
Modul:Navbar
(
rediger
)
Modul:Navbar/configuration
(
rediger
)
Modul:Navboks
(
rediger
)
Modul:Navbox/configuration
(
rediger
)
Modul:Navbox/styles.css
(
rediger
)
Modul:Wayback
(
rediger
)
Navigasjonsmeny
Personlige verktøy
Ikke logget inn
Brukerdiskusjon
Bidrag
Opprett konto
Logg inn
Navnerom
Side
Diskusjon
norsk bokmål
Visninger
Les
Rediger
Rediger kilde
Vis historikk
Mer
Navigasjon
Forside
Siste endringer
Tilfeldig side
Hjelp til MediaWiki
Verktøy
Lenker hit
Relaterte endringer
Spesialsider
Sideinformasjon