Redigerer Rikke Nissen (avsnitt)

=== Barnesangbok ===
Den første boken hennes ble utgitt i 1867, den ble utgitt anonymt og het ''Børnesange og Børnelege for Asyler og Familier''. Et «[[barneasyl]]» var den gangen en slags barnehage for små barn fra fattige hjem. Boken inneholder barnesanger, julesanger og andre salmer, sangleker og bønner for barn. Både forordet og innholdet preges av Rikke Nissens sterkt kristne livssyn. Boken inneholder likevel et helt kapittel med sangleker som vi i dag kunne betegne som mer ''livssynsnøytrale'', eksempelvis sangen «Klokkens Ringen»<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016111648027|tittel=Børnesange og Børnelege for Asyler og Familier|etternavn=Nissen|fornavn=Rikke|etternavn2=Nissen|fornavn2=|dato=|utgiver=I Kommissjon hos L. M. Gabrielsen|år=|isbn=|utgivelsessted=Stavanger|sider=67|kapittel=|sitat=}}</ref>, som i dag er mest kjent som ''[[Fader Jakob]]''. Forfatteren har i sanglekkapittelet markert med en [[asterisk]] hvilke sangleker som egner seg best for de helt små barna, og for enkelte av sangene foreslår hun alternative leker for små og større barn. Sanglekkapittelet fremstår i det hele tatt som et uttrykk for at Rikke Nissen ønsket å stimulere til lek og glede med denne boken, i tillegg til å overføre og opprettholde kristne verdier.<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016111648027|tittel=Børnesange og Børnelege for Asyler og Familier|etternavn=Nissen|fornavn=Rikke|etternavn2=Nissen|fornavn2=|dato=|utgiver=I Kommissjon hos L. M. Gabrielsen|år=|isbn=|utgivelsessted=Stavanger|sider=|kapittel=|sitat=}}</ref>

I boken ''Diakonissehuset i Kristiania'' (1882) skriver Rikke Nissen om tilblivelsen av ''Børnesange og Børnelege for Asyler og Familier''. Hun forteller om en "Veninde i Stavanger" som har fått tilsendt den svenske brosjyren ''Hvad er Diakonissehuset'', og utviklet et sterkt ønske om å «øve kristelig Barmhjertighed mod de mange smaa, forladte Børn, som hun havde set aandelig og legemlig vanrøgtede»:<blockquote>Hun fik ikke Fred, førend hun gik til sin Sjælesørger og meddelte ham Sagen. Han omfattede hendes Plan med stor Interesse, og et par Dage senere meddelte han hende, at Fattigvæsenet var villig til at betale en vis Sum for hvert fattigt Barn, der maatte blive optaget i den paatænkte Pleiestiftelse; Resten maatte tilveiebringes ved frivillige Gaver. Glad og taknemmelig over Herrens naadige Bønhørelse lagde hun Haand paa Verket, og inden kort Tid var der indkommet saa mange Gaver, at Pleiestiftelsen kunde begynde sin Virksomhed med 12 smaa Børn og en kristelig Enke som Husmoder. Her erholde de Smaa legemlig Pleie og Tilsyn, paa samme Tid som Herrens Formaning: «Røgt mine Lam!» altid faar være det største og vigtigste, idet man tidlig søger at føre dem til Jesus, lærer dem at bede og synge hans Pris.</blockquote><blockquote>Her havde man imidlertid en Vanskelighed: Mangelen paa enfoldige, letfattelige Børnesange. Man maatte atter ty til Diakonissehusene, der havde rig Erfaring ogsaa i denne Gren av kristelig Kjærlighedsvirksomhed, idet mange hundrede Diakonisser arbeide ved Pleiestiftelser for Smaabørn – Børnekrybber som de kaldes –, Asyler, Redningshjem og Skoler. Fliedners «Liederbuch für Kleinkinderschulen» blev forskrevet, og ved den afdøde Forfatterinde, Præstekonen [[Hanna Winsnes]]'s velvillige Bistand fik man en norsk Oversættelse i Uddrag af denne i Tyskland saa udbredte Bog. Den udkom i Stavanger under Titel: «Børnesange og Børnelege for Asyler og Familier» og solgtes til Fordel for Stiftelsen. Denne, der var den første Frugt af det lille Diakonisseskrifts Udbredelse, og en Forløber til den egentlige Diakonissegjerning, virker endnu til Velsignelse under Stifterindens tro, moderlige Tilsyn.<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016051048013|tittel=Diakonissehuset i Kristiania: en Oversigt over dets Historie, Indretning og Virksomhed|etternavn=Nissen|fornavn=Rikke|dato=|utgiver=i Kommission hos Malling|år=1882|isbn=|utgivelsessted=Kristiania|sider=7-8|kapittel=|sitat=}}</ref></blockquote>