Redigerer Tuberkuloseplakaten (avsnitt)

== Teksten på tuberkuloseplakaten ==
Oversatt etter original tuberkuloseplakat.<ref>[http://arkivverket.no/originalbilder/m_april2003_2.jpg Innskannet kopi av Tuberkuloseplakaten fra Arkivverket.] {{Wayback|url=http://arkivverket.no/originalbilder/m_april2003_2.jpg |date=20060204185351 }}</ref>

"Forholdsregler mod

Lungetæring

og dermed beslægtede Sygdomme,

vedtagne paa den norske Lægeforenings Møde i Bergen 27de August 1889 og af Lægeforeningens bestyrelse anbefalet Landets Lægger til Uddeling til Patienter samt Sundhedskommisjonerne til Bekjendtgjørelse.''

____

Tæring er en Sopsygdom; naar Soppen, den saakaldte Tuberkelbacille, trænger ind i Legemet, som oftest i Lungene, og formerer sig der, udvikles Sygdommen. I udsondringer fra de saaledes angrebne Dele af Legemet følger Sopsygen med. Derfor indeholder som oftest [[Spytt]]et fra tæringssyge store Mængder Tuberkelbaciller. Disse er saa yrende smaa, at de, når Spyttet tørrer ind, kan hvirvles op i Luften som Støv og paa forskjellig Vis trænge ind i Kroppen; med Tuberkelbacillerne overføres da også Sygdommen til andre Mennesker.
Tuberkelbacillerne fra syge Lunger følger kun med Spyttet, ikke med Luften, som udaandes. Man behøver derfor ikke at frygte for at omgaaes lungesyge, naar kun den fornødne Forsiktighed og Renslighed anvendes.
For at modarbeide Tæringens Udbredelse, er det nødvendigt med yderste Omhyggelighed at tilintegjøre alle Sygdomsspirer, som findes i Spyttet. Følgende Regler maa derfor strengt overholdes:

1. I Rum, hvor tæringssyge findes, maa altid herske den største Renslighed. Rummene maa daglig udluftes, selv midt paa Vinteren; Gulv, Vægge, Tag og Møbler ofte rengjøres. Afstøvning foretages med fugtige Klude. Gulvet kan ogsaa feies med Kost eller Lime, efterat det er godt overtvættet med vand. Feieskarnet brændes.
Gangklæder, som ikke er i Brug, maa ikke opbevares i Rum, hvori den syge opholder sig.
Den Syges Gang- og Sengklæder bør hyppig, helst daglig, bankes og børstes i fri luft. Skindfelder bør ikke bruges af syge.
Næringsmidler, især Melk, maa ikke henstå i Rum, hvor den syge færdes.

2. Den syge maa aldrig spytte paa Gulvet eller i Lommetørklæde, men enten i krus, hvori lidt Vand (tilsat [[Karbolsyre]]), eller i Spyttebakke af Metall eller Stentøi, fyldt med [[Einer|Ener]] eller Sagmug. Spyttebakken eller Kruset tømmes og vaskes mindst to Gange daglig. Indholdet bør helst brændes, det kan ogsaa kastes på Bingen eller i Søen eller nedgraves.

3. Alt Linned, som den syge bruger paa sin Krop eller i sin Seng, bør hyppig skiftes, og det brugte lægges i vand, indtil det kan renses. Ved Kogning, helst i Sæbevand, i 1/2 Time ødelægges Smitten. Gjenstander, som ikke taaler Kogning, renses ved at ligge 24 Timer i rindende Vand efterat være sæbevasket.

4. Den syge maa aldrig ligge i seng sammen med andre (selv om han er tilsyneladende frisk og arbeidsfør); helst bør han have sit eget Soverum, der stadig maa udluftes.

5. Naar en tæringssyg er sengeliggende, bør ikke andre end den, som pleier ham, opholde sig længere Tid ad Gangen i Sygerummet.
Især bør man paase, at ikke svagelige unge Mennesker og Børn opholder sig der, navnlig i Tiderm da de almindelige Børnesygdomme hersker.

6. Den syge maa have sine egne Tobakspiber, Kopper, Glas ogskeer, der ikke benyttes af noen anden.
At kysse en tæringssyg kan medføre Fare.
Heller ikke maa tæringssyge benyttes til Barnepiger.

8. Det Rum, hvor en tæringssyg har ligget, bør andre ikke flytte ind i, før det er gjort smittefritt. Dette gjøres ved at vaske Vægge og Gulv med Sæbe og Børste. Udover Gulvet slaaes rigelig Karbolvand (5 : 100), der blir liggende og tørrer ind.
Er der Tapet paa Væggene, gnides xxx to gange over med mygt Brød eller fugtig Klud; Brødkrummerne samles omhyggelig op og brændes. Derefter vaskes Gulvet og overgydes rigelig med Karbolvand, som ovenfor nevnt. Da umalede og især upanelede Vægge med mange Sprækker neppe kan gjøres smittefri ved almindelig Vask, bør man, hvor Forholdene i Huset tillader det, oversprøite Væggene, efterat de er renvaskede, med en kraftig Vandsprøite (f. Ex. fra en Askuransesprøite). Straalen bør især sættes ind i alle Sprækker.

9. Seng- og Gangklæder maa ikke benyttes af andre, før de er gjorte smittefrie. Dette kan ske enten ved Kogning i 1/2 Time eller i sterilt indrettede Desinfektionsovne; lader dette sig ikke gjøre, bør Klæderne ophænges paa et luftigt, tørt og solrigt Sted, godt adskilte fra andre Klæder, og hænge et Aar, før de tages i Brug igjen.

10. Gamle Huse, hvori flere Sæt Beboere efter hinanden har været angrebne af Tæring, bør helst henstaa ubeboede mindst et Aar.

11. Den, der pleier en sengeliggende tæringssyg, maa behandle den syges Spyt og andre Udtømmelser med Forsigtighed og vaske sig omhyggeligt, naar han har stilt dermed; Pleieren bør ogsaa daglig gaa mindst en Times Tid i fri luft."