Redigerer Ole Edvard Møller (avsnitt)

=== Bergensregattaen i 1865 ===
Etter at [[Eilert Sundt]] hadde påpekt i [[1861]] i en artikkel i «[[Folkevennen]]» at omtrent 750 mennesker omkom årlig på havet, og Nord-Norge med de store fiskeriene [[Nordlandsbåt#Eilert Sundts regnefeil om sjødyktigheten|der var overrepresentert]], hadde det blitt mye diskusjon rundt bedre båttyper.

På tidligere fiskeriutstillinger, hadde det bare vært utstilt redskaper og modeller eller tegninger av båter, men på denne kom det også en del båter på egen kjøl. Komiteen tenkte derfor at det kunne være formålstjenlig å ha en kappseilas for å sammenligne de forskjellige båtenes egenskaper. I rapporten etter utstillingen skrev komiteen: «''De forskjellige norske Baadformers Fortrin for hinanden har i de senere Aar saa ofte været omstridt, at Udstillingscommitteen havde fundet det hensigtsmæssigt at benytte Anledningen til at lade foretage en Prøveseilads mellem de fremstillede Baade, for derved om muligt at komme til et Resultat med Hensyn til de forskjellige Formers større eller mindre Sødygtighed og Hurtighed.''»<ref name=":2" />

Det deltok 12 båter, to Hvalerskøyter, en Kristiansandsskøyte, tre Listerbåter, to Stavangerbåter, tre vestlandsbåter og en Nordlandsbåt. Møllers Hvalerskøyte og en Hardangerbåt, var de eneste med dekk hvilket ikke er en fordel i regatta da båtene blir tyngre og får et høyere tyngdepunkt. Men Møller tok en suveren førsteplass etter 51,5 minutters seilas, 4 minutter foran den andre Hvalerskøyta som igjen var 3,5 minutt foran tredje som var en Listerbåt.

Avisen [[Bergensposten (avis)|Bergensposten]] skrev 27/8-1865 utførlig om utstillingen og regattaen<ref>{{Kilde avis|tittel=Den af Fiskeriudstillinges foranstaltede kapseiling|avis=Bergensposten (1854–1893)|url=https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digavis_bergensposten_null_null_18650827_12_69_1?page=3&searchText=møller|dato=27.08.1865|side=3}}</ref>. Møller fikk denne omtalen: «''Baaden No 1 er en ny Dæksbaad tilhørende Hr. Møller, Sponvigen paa Hvalør. Baaden førte revet Storseil – Spritseil – og fuld Fok under Krydsningen og i Fordevind desuden en stor Klyver udspilet tillige med Fokken. Eieren førte selv Kommandoen. Dens Overlegenhed i Seiladsen stod i fuld Harmoni til dens elegante Udseende og Udrustning. Seilføringen skede med en saadan Lethed og Stilhed, at man knapt bemærkede noget Arbeide om bord. 2 Mand stod i Agterlugen, og derfra dirigeredes Baaden; Ingen saaes paa Dækket hverken midt skibs eller forud. Manøvrene skede med en Dygtighed, der gjorde Seiladsen til en fuldendt Kunst. Det Hele gik som en Leg for den. Allerede under den lille Krydstur før Afseilingen viste den, hvilket forunderligt Herredømme den kyndige Fører havde over den. Under en Pres af Seil kom den bidevind stormende frem mod Værftets Brygge. Det saa ud, som den skulde seile sig isænk, men villigt lystrende Roret strøg den med fuld Fart forbi Bryggen i ikke mere end 1 Alens Distance.''»

Av komiteen fikk Møller denne omtalen: «''Ved Undersøgelsen af Baadene, forsaavidt deres Konstruktion og Udførelsen af Arbeidet paa dem angik, fandt Juryen, at den af Committeen i Fredrikshald udstillede, Postmester Møller tilhørende, Hvaløerbaad, der havde viist sig at være en god Seiler, havde en god Konstruktion, ligesom den i det Hele taget var bygget med mere Omhu end Tilfældet er med de almindelige Hvaløer-Lodsbaade, hvorfor den tilkjendtes «hædrende Omtale»''.»<ref name=":2" />

Møller fikk solgt båten og satte i gang å bygge en ny og større båt.<ref name=":1" />