Redigerer Anton Frederik Tscherning (avsnitt)

== Krigsministeren ==
[[Fil:Otto Bache - Soldaternes hjemkomst til København i 1849.jpg|mini|Troppene vender tilbake fra krigen, maleri av Otto Bache (1839–1927)]]
Ved [[Marsrevolusjonen (Danmark)|Marsrevolusjonen]] ble det etablert et nytt folkevalgt styre og en ny regjerng, Tscherning satt i det såkalte [[Regjeringen Moltke I|Marsministeriet]] og ble 24. mars 1848 landets første [[krigsminister]] og organiserte Danmarks innsats i [[Første slesvigske krig|treårskrigen]] ([[1848]]–[[1851]]) Ved en energisk innsats lyktes det Tscherning å improvisere dansk motstand mot det [[Schleswig-Holstein|slesvig-holstenske]] opprøret som straks etter fikk tysk assistanse fra [[Det tyske forbund]].<ref>«Ingen var for Øjeblikket bedre skikket til at overtage den vanskelige Post end T. Han havde netop de Egenskaber, der krævedes: et klart Hoved, eminent Arbejdevne, Ihærdighed, Mod til at paatage sig et Ansvar. Hertil kom, at han besad den store Befolknings Tillid og formaaede at faa Nationen til at yde den Hjælp, der krævedes, om Værket skulde vinde Fræmgang. Forholdene vare yderst vanskelige: Rigets sydlige Provinser vare i fuldt Oprør, en Del af Hæren havde brudt Faneeden, Tyskland stod bag den oprørske Bevægelse, en Krig var uundgaaelig.», ''Dansk biografisk Lexikon'', bind 17, side 557</ref>  

I september innførte han alminnelig [[verneplikt]] for den mannlige befolkningen i Danmark. Tscherning hadde ikke mye respekt for generalenes militære kvalifikasjoner, og han blandet seg i krigføringen. Hans tid som minister sluttet i november 1848, sammen med resten av «marsministeriet» gikk han av.<ref>«Naar han 10. November trak sig tilbage fra Ministeriet tillige med de Ministre, der hældede til Tanken om Slesvigs Deling, var det ingenlunde, fordi han personlig foretrak en saadan Løsning, men alene fordi han mistvivlede om, at Krigen kunde føres til en lykkelig Ende, med mindre de nevtrale Stormagter vilde hævde Danmarks politiske Betydning, og derfor ønskede at faa en snarlig Afgjørelse af Striden, som kunde redde dog en Del af Slesvig for Danmark.», ''Dansk biografisk Lexikon'', bind 17, side 561</ref>