Redigerer «Samson» (gassballong) (avsnitt)

=== Johannes «Ignatz» Lass(é) ===
Vi ser altså at det er Tardinis venn, helt fra tiden i Sverige som har blitt med ballongen «Samson» videre og som så vidt vites foretok den første luftreise over norsk luftrom juli 1852. Gassproduksjonen som ballongskipperen selv var ansvarlig for tok lang tid. Denne utførte han foran øynene på publikum, som hadde tatt turen over til Fredriksborg på Bygdøy, ved vannkanten like bortenfor Oscarshall. Her var det publikumsanlegg, kafe og en liten scene. Moyel og Lass hadde sørget for en variert forestilling og opplyste i annonsen:

"Fyldningen tager sin Begyndelse kl 4 og Opstigningen foregaar kl 6. Kl. 7 1/2 vil de kongelige persiske Hof-Gymnastikere Hussein Beck og Hassa Age Alief samt Komikeren Karomah under Direction af I. W. Moyel give en Forestilling i de höiere gymnastiske Kunstproductioner paa en dertil opfört Estrade"

[avisbilde]

I annonseteksten har hMoyel i beste cirkus-stil titulert ballongskipperen: Ignatz Lassé. I en danskspråklig avistekst uken etter i ''Illustreret Nyhedsblad'', angivelig ført i pennen av Lassé selv, undertegner han med Johs. Ignaz Lassé.

[avisbilde]

«Hvem var så denne Ignatz Lassé?" - spørres det om i en artikkel drøyt hundre år etter, i Oslo museums tidsskrift ''Byminner'' nr 4/1970 (Boye, 1970). Artikkelen  bygger i alt vesentlig på avismateriale fra samtiden, ikke minst ballongskipperens avistekst der han forteller om "hvordan jeg ble luftseiler". I Oslo museums ''Byminner'', opplyses at det i en avisartikkel fra tiden etter 1852 påstås at ballongskipperen var fra Trondheim og ganske enkelt het Lasse, men nevner også at ballongføreren selv skrev at han kom fra Lübeck.

I følgende utdrag av ballongskipperens egen avistekst, angivelig skrevet av ham selv på dansk, skildrer han sine ‘luftreiser’ til Sandvigen og til Maridalen, 25. juli og 1. august 1852. Han beskriver grundig de praktiske forberedelsene, bl.a. produksjon av hydrogengassen til fylling av ballongen:

«[…] Fyldningen med Vandstofgas. Dertil udfordres først og fremst fortrinligt, reent og ikke haardt Vand, godt porøst Jern og Vitriololje eller Svovelsyre, der holder bestemte Grader.»

[avisbilde]

Den 1. august samme år, forteller ballongskipper Ignaz Lassé, at flere tusen mennesker møtte opp på Bygdø for å se ballongen «Samson» seile avsted – denne gangen i retning Maridalen – og hvordan han ble utsatt for grov kjeft fra en gårdbruker da han kastet anker og landet på et jorde:

«[…] og efterat have passeret Christiania og Akerselven med alle sine Bøininger, steg jeg efter en halv times Fart i en Høide af 7-8000 Fod ned i Maridalen og kastede Anker i en Furu. Jeg mærkede imidlertid, at jeg vilde kunne komme til at gjøre Eieren Skade, hvis jeg strax steg ned, thi jeg befandt mig her lige over en Kornager. Heldigviis kom end Mand springende til;  paa min Anmodning kastede han Ankeret løs, en Anden tog min Kugle og saaledes trak de brave Folk mig hen til det andet Sted, hvis jeg ikke feiler, en afslaaet Græsmark, hvor jeg under Tilstrømmen af Mennesker tømte og indpakkede min Ballon.

  Jeg kan dog ikke undlade at bemærke, at jeg ogsaa der paa den nøgne Mark blev ubehageligt berørt, idet sandsynligviis Gaardsfuldmægtigen i haarde Udtryk bød mig snarest muligt at skrubbe af med mine Pakkenelliker […]»

[Illustreret Nyhedsblad, 21. august, 1852]

15 år senere figurerer Johannes "Ignatz" Lasse fremdeles i nyhetsbildet i Christiania. Av avisannonser og notiser fremgår det at han nå holdt fyrverkeri-forestillinger i Klingenberghaven (senere Christiania Tivoli) under navnet Pyrotekniker Johannes Lassé.
[[Fil:Asvertisement pyrotechnician Johannes Lasse Klingenberg Aftenposten 01 10 1868.jpg|sentrer|miniatyr|419x419pk|Johannes Lassé holder fyrverkeriforestilling i Klingenberghagen oktober 1868]]