Redigerer Tønsbergdialekt (avsnitt)

==Tekster på tønsbergdialekt==
===På tårve å på bryggæ (utdrag)===
Et utdrag av teksten «På tårve å på bryggæ» som er skrevet på Tønsbergs bymål:

{{sitat|Vi'n se å høre årntli åss'n fålk har'e i Tønspær, kann-en-inte la værræ å jørræ sæ kjent neppå bryggæ eller åppå tårve; på demm to steene ær'e by'nn lever.

De ska'nnte bli gått å finne makæn te liv på tårve i dem ande småbyæne neåver. D'ær traffik hæile året ijennåm; mest åm såmmærn, i bær-tie – de æ klart –, å bestanndi værst om lørran. De kan væræ så fullt a fålk att'em nesst'n står åppå værandre: bønnær å fine fruer såm ress'nerer værandre åm å møe kjøtte å bæræ ska ska kåste, guttongær som kjuver moriller å eppler, å bikkjer såm stjæler kjøttbettær å kjøttbæin unner vångnjulæ. Runn åmkring kakklær å galer kjyllingæne i dem altfår trange kass'ne sinne.}}
{{small|(Hentet fra: Gamalt frå Vestfold I : Bygdemålsprøvor)}}

===Akkedas mellom Mann å Kjæring===
Skillingsvisa «Akkedas mellom Mann å Kjæring» er skrevet på ''landdialekt'' som er talemålet i bl.a. [[Slagendalen]]. Den går slik:

<poem>
'''Kjæringæ:'''

Ælle Kærfølk har saa møe aa si, san,
Støt har'i me Kvinfølk noo aa li, san,
A sæ sjøl di kjyter
Aa gjir Kvinfølk Lyter;
Men saa sku di la dom jenter bli, san.
Hvække Svæl, san!
Ro i Kvæl, san
Kvinfølk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Mann:'''

Men me Kvinfølk er saa møe Fjas, san,
Di er bare gla i Nyt aa Stas, san;
Kjøpety aa Kaffe
De maa Mann dom skaffe,
Læl saa vi'di gjenne væræ Bas, san.
Hvække Svæl, san! 
Sjen i Kvæl, san!
Kærfølk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Kjæringæ:'''

Ja men Kærfølk de er bare Lort, san,
Di vi drekke støt aa Spellæ Kort, san. 
Stasen kan 'te øie
Paa lang Ti saa møe,
Som di paa i Kvælston spæller bort, san.
Hvække Svæl, san!
Ro i Kvæl, san,
Kvinfolk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Mann:'''

Ja men haa færtener væl Dikkan, san?
Hem maa skaffe pæing, er'nte Mann, san?
Øielægge kan di, 
Men mi kjære Randi,
Di en Sjeling ente tene kan, san.
Hvække Svæl, san!
Sien i Kvæl, san,
Kærfolk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Kjæringæ:'''

Javist Kærfølk nok fortene kan, san,
Men aa sparæ de di er'nte istan, san,
Ælt de Mann han slepær,
Naar'nte Kjær'ngæ sjæpær,
Maannær ente fær de minste Gran, san, 
Hvække Svæl, san 
Fre i Kvæl, san,
Kvinfølk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Mann:'''

Men jæ sier Kvinfølk er to Slag, san,
Noen er leie, som den vonne Dag, san,
Noen vil gjenne træle,
Spara, nøite, stælle,
Noen er mæ Huse like gla, san.
Hvække Svæl, san!
Sjen i Kvæl, san,
Kærfølk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Kjæringæ:'''

Ja men de er to Slags Kærfølk au, san,
Noen træler te di ligger dau, san,
Noen koper ine,   
Aa kan bare grine,   
Di trur Huus aa Boon har ingæ Nau, san.   
Hvække Svæl, san!
Stilt i Kvæl, san,   
Kvinfølk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Mann:'''

Men jæ raar dæ naa te tiæ stil, san, 
Du ske ælti væra bli aa snil, san,
Du er bra nok Randi, 
Men du er bestandi,  
Naa jæ drekker let, saa gal aa vil, san.  
Hvække Svæl, san! 
Skjenk i Kvæl, san
Kærfølk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Kjæringæ:'''

Men jæ sier dæ min kjære Hans, san, 
I Maaræ ske de bli en aen Dans, san,
Du i Fyllæ solær,
Aa me Ælting nølær,
Men ikvæl du harn'te Vet aa Sans, san. 
De'r a Stæl, san! 
Nok i Kvæl, san,
Kvinfølk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Mann:'''

Naa saa la os da Govenner bli, san,
Søel du kun me Kaffe, Randi mi, san,
Du me Stas maa stælle,
Jæ vi drekk' aa spælle,
Bare la os ente fatti bli, san.  
Got aa væl, san!  
Skjenk i Kvæl, san,
Kvinfølk er'i beste Følkæ læl, san.

'''Kjæringæ:'''

Jæ ske ælti stælle got fær dei, san,
Naar'u støt vi træle trut fær mei, san,
Saa ske de nok maanæ,
Baate du aa Boonæ
Ske nok se jæ jør i Huse Vei, san.
Got aa væl, san!
Ro i Kvæl, san
Kærfølk træle maa fær Kvinfølk læl, san.

'''Begge:'''

Vi saa snilt ske stræve begge to, san
Aa vi ske nok leve vel i Ro, san,
Mann for Føæ træler,
Kjær'nga Huse steller,
Væræ er jo baatte von aa go, san,
Got aa væl, san!
Fre i Kvæl, san,
Mann aa Kjæring er'i beste læl, san.
</poem>
{{small|Tekst: Hans G. Allum. Melodi: Folketone}}

===Fadærn vårr===
Bønnen «[[Fader vår]]» på tønsbergdialekt:

<poem>
Fadærn vårr i himmærn!
La navneritt helligæs.
La rikeritt kåmmæ.
La viljari skje på joLæ
slikk såmm i himmærn.
Ji åss i da vårtt daglie brø,
å tilji åss vårr skyll,
slikk åsså vi tiljir vårre skyllnære.
Å la åss ikke/inte/ikkje kåmmæ i fristelse,
men frells åss fraret onne.
Fårr riket ærditt
å maktæ å æræ i evihet.
Ammen
</poem>