Redigerer Sveitserstil (avsnitt)

== Eilert Sundt ==
En talsmann for denne byggemåten var også [[Eilert Sundt]]. Han reiste rundt på landsbygden og studerte boforholdene og byggeskikken og mente at om bøndene begynte å bygge i denne stilen, ville de få inn mer lys og luft og dermed sunnere boliger. Han omtalte som eksempel til etterfølgelse det nylig oppførte våningshuset på gården Hoff i [[Aker]].

Sundt skriver i [[1862]] i boken ''Om Bygnings-Skikken paa Landet i Norge'' om: 

:''...de såkaldte sveitser-huse, som i de senere år ere byggede på nogle af bymændenes løkker. Det ser ud, som om disse fra hovedstadens architekter udgåede sveitser-huse (jeg veed ikke, hvorvidt dette egentlig er det rette navn, men publikum kalder dem så) skulde blive de toneangivende huse her til lands''<ref name="autogenerated1">{{Kilde www |url=http://www.rhd.uit.no/sundt/bind6/eilert_sundt_bd6.html |tittel=Om byggeskikken på landet |besøksdato=2006-12-05 |arkiv-dato=2016-03-05 |arkiv-url=https://web.archive.org/web/20160305103517/http://www.rhd.uit.no/sundt/bind6/eilert_sundt_bd6.html |url-status=død }}</ref>

Han tror også at husene vil bli spredt over hele landet, noe han fikk rett i.

:''Således kan jeg, som sagt, tænke mig, at den såkaldte sveitser-stil vil komme til at gå som en mode gjennem bygderne, til anerkjendelse af architekternes overlegenhed.''<ref name="autogenerated1" />

Han mener videre at bygningene er et fremskritt:

:''Det er et af de mangfoldige fremskridt, som nutiden kan glæde sig ved også i vort Norge, at vi have fået imellem os en klasse af architekter, kunstnerisk uddannede bygmestere, hvis fag og hvis ære det er at bygge huse, som fortjene at tages til model og mønster alt landet over, hensigtsmæssige, hyggelige, vakkre. Men det er en naturlig forventning, at den sande bygmester vil bruge sin kunst til at udvikle og forædle landets tidligere og så at sige naturlig opvoxede bygnings-skik, og derfor må det ialfald vække opmærksomhed, at den træbygnings-stil, som nu udgår fra architekternes tegne-bord, i visse dele adskiller sig fra den gamle norske måde og derfor, som anført, af mængden sædvanlig betegnes sveitser-huse. Er det architekternes skyld, som ikke have givet større agt på den norske bygnings-skik? Eller er det så, at denne i sig selv er for arm, så altså en fremmed må plantes ind?''<ref name="autogenerated1" />

Men som det fremgår av siste del av sitatet var han også bekymret for at den gamle norske byggemåten skulle gå tapt, og ønsket at arkitektene skulle videreutvikle denne.