Redigerer Krokkleiva (avsnitt)

== Krokkleiva i kunst og litteratur ==
Krokkleiva har vært inspirasjonskilde for en rekke diktere og malere, spesielt i [[nasjonalromantikken]] og en tid var Krokkleiva et av Norges mest besøkte turistmål.
:''«Ad denne vei langs Tyrifjordens mattgylne stålspeil, kantet med kullsvart ur, luftig grønn løvskog, haver med glassepler, asters og georginer, med Norefjells kritthvite fjelldrag rett i vest over fjordspeilet, gikk det første innsig av utenlandske turister til Norge i hele siste halvdel av forrige århundre. Det var kariolens og landauerens glanstid. (...) og innom Sundvolden og opom «Kongens utsikt» måtte de alle. Den vesle fjellknatten der oppe - bare 400 meter over havet - var gjennem et helt århundre utsiktsaltanen, hvor Europa fikk sitt første inntrykk av norsk natur.»''<ref>[[Theodor Caspari]]: ''Det gamle skysskifte Sundvolden'' i Aftenposten 31. desember 1940. Sitert i Hole bygdebok, bind 5</ref>

[[Henrik Wergeland]] omtalte naturformasjonen som ''«Klevens svimlende Portal»'' og [[Aasmund Olavsson Vinje]] skrev ''«Jeg vandret vidt paa Jorden, men sjelden dog jeg fandt, Naturen stor og skjøn, som her paa Klevens Kant»''.<ref>Begge sitert i [http://www.visitkrokskogen.no/Eventyrriket/Krokskogen.html ''KROKSKOGEN med Krokkleiva og Kongens utsikt''] {{Wayback|url=http://www.visitkrokskogen.no/Eventyrriket/Krokskogen.html |date=20160305001637 }}, visitkrokskogen.no</ref>

Fra  [[Bernhard Herre]]s (1812–1849) fortelling «Krogkleven»:
:''«[…] denne Klevs største Værd er det, at den aldrig er liig sig selv. Snart hviler Skyen sig paa Fjeldets Toppe og glider i næste Moment ned i Dalen; snart spiller Lysningen i de stærkeste Farver hist og her langs Aasernes Sider, medens enkelte Partier hvile i en næsten sortagtig Skygge.»''<ref name="herre">[[:s:Krogkleven|«Krogkleven»]] av [[Bernhard Herre]]: ''En Jægers Erindringer'' 1850, side 21</ref>

:''«Som bekjendt gaaer denne Vei mellem to steile Fjeldvægge i idelig Bugtninger, og Fjeldet og Skoven kaste sine Skygger i forskjellige Retninger over Veien. Det steile, skovbekrandsede Fjeld bærer Himlens skyfrie Hvælving paa sine mørke Atlasskuldre. Skoven synker ned fra Aasen og gaaer dyb og uigjennemtrængelig hen mod Sundvolden.»''<ref name="herre" />

I billedverket ''[[Norge fremstillet i Tegninger]]'', utgitt av [[Christian Tønsberg]] i [[1848]], beskriver [[Peter Christen Asbjørnsen]] «Krogkleven», skogen og utsikten slik:
:''«Udsigten fra Krogkleven er europaberömt. Man finder den beskreven i alle Reiser ligefra [[Edouard Romeo Vargas-Bedemar|Wargas Bedmar]]s og [[Leopold von Buch]]'s til [[William Bilton|Bilton]]s og [[Theodor Mügge|Mügge]]s. Den bestiges og besögtes af inden- og udenlandske Turister, hvis mangehaande flaue og begeistrede Udbrud prydede [[Kleivstua|Klevstuen]]s Vægge og Vinduesruder. For de tilintetgjordes og udslettedes ved en barbarisk [[Klut|Karklud]], beundredes disse dundrende, höitravende Inskriptioner af alskens [[Artium]]saspiranter og sentimentale Ungmöer, medens de afgave en uudtömmelig Kilde til Sköi og Spas for ældre Reisende.''

:''Krogkleven ligger tre [[norsk mil|norske Miil]] fra Christiania; Veien derop er rig paa afvexlende Vuer og pittoreske Situationer indtil man kommer op paa [[Krokskogen|Krogskoven]]. Men denne Bjergegns eensformige triste Skovvuer bidrage ved sin Modsætning til at hæve det paa een Gang smilende og storartede Landskab, der pludselig viser sig i magisk Belysning for den Reisende gjennem Krogklevens mörke, uhyre Tubus. — Kleven er en Spalte mellem höie, lodrette [[Porfyr]]klipper i den Styrtning af Krogskovens Bjergmasse, der omgiver [[Steinsfjorden|Steensfjorden]]. [[Gran]]skoven, som mægtig kneisede (nu er den fældet) paa Toppen af de steile Sider, bidrog fordum til at foröge Skummelheden i Klöftens Dyb. Men denne Skov og de steile Klipper dannede en kolossal Ramme, der lod det solbestraalede Tryllerige, som dybt nede udbreder sig lig en fremmed Verden, udfolde sig og fremtræde i al sin Glands og Herlighed. Denne dybe Indfatning, som giver Udsigten fra Kleven dens Relief, mangler aldeles de tyende Punkter, der i Almindelighed ere Maalet for Turisternes Besög. Den ene af disse er tæt ved Klevstuen mod Öst og kaldes, efter et Besög af [[Desideria av Sverige og Norge|H. M. Enkedronningen]], „[[Dronningens utsikt (Hole)|Dronningudsigten]]”. Den anden kaldes, fordi den ogsaa skulde have et Navn, „[[Kongens utsikt|Kongeudsigten]]”, og ligger et Par tusinde Skridt i Vest for Klevstuen. Fra dette Sted er Udsigten overordentlig vidtstrakt. Man nærmer sig den ad en Sti igjennem Skoven, og staaer, naar man kommer ud mellem Granerne, pludselig paa Stupet af Aasen, 1400 [[Fot (måleenhet)|Fod]] over Vandfladen. I svindlende Dyb udbreder sig et uendeligt Panorama: De trende Fjordes blinkende Speilflader funkle i Forgrunden og beskylle det udtungede, bugtede Lands lov krandsede Odder og flöielsgrönne Marker. Hist over Fladen ligger Gaarde ved Gaarde, store, velbyggede, omgivne af Enge, Hauger og gyldne Ågre, og midt iblandt dem staaer den hvide Kirke med Taarn og Spiir. Mörke Skovsletter og granklædte Höider danne Skyggerne i Landskabet. Omkring det taarner sig Aaser over Aaser, Bjerge over Bjerge; de hæve sig höiere og höiere i mörkeblaae, violette og blaalige Luftslör med sölvskimrende Border af Sne og lis, indtil de synes at flyde sammen med Horizonten Fjernt mod det yderste Vest hæver sig en kuppelformig Skikkelse.''

:''„Er det et Fjeld, eller er det en Sky?”''

:''Man stirrer og stirrer. Formen forandrer sig ei, Sollyset falder stærkere paa, Luftslöret viger, man öiner: Snestriber fra Toppen til Foden. Det er [[Gausta]], der vinker Vandreren, som her gribes af en uendelig Længsel efter dette blaae Fjerne.»''<ref name="Norge fremstillet">[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008112511001 Nasjonalbibliotekets digitale, nedlastbare blakopi av ''Norge fremstillet i Tegninger'' forfattet av P.Chr. Asbjørnsen, utgitt av Chr. Tønsberg, Christiania, 1848]</ref>
<gallery heights="170">
Fil:Eduard von Buchan - Wanderer in der Schlucht von Krokkleiva auf dem Weg nach Oslo.jpg|«Turgåere i kløften Krokkleiva på vei til Oslo» (''Wanderer in der Schlucht von Krokkleiva auf dem Weg nach Oslo''), tegning av Eduard von Buchan (1800-1876) fra 1833
Fil:Krokkleiva OB.02340.jpg|«Krogkleven» Litografi av [[Peter Frederik Wergmann]] fra 1837{{Byline|Rune Aakvik / [[Oslo Museum]]}}
Fil:Krogkleven paa Ringerike004.jpg|«Krogkleven» med [[Peder Anker]]s vei. Tegning etter [[Johan Fredrik Eckersberg]], fra ''[[Norge fremstillet i Tegninger]]'', utgitt av Christian Tønsberg [[1848]]).<ref name="Norge fremstillet" />
Fil:Krogkleven Eckersberg.jpg|«Krogkleven», versjon til en utgave av ''Norge fremstillet i Tegninger'', opprinnelig utgitt 1848.<ref name="Norge fremstillet" />
</gallery>