Redigerer Kirkens Gienmæle (avsnitt)

== Clausens «Luft-Castel» ==
[[Fil:H N Clausen 01.jpg|right|thumb|150px|[[H.N. Clausen]] 1793-1877 <br />Teologisk professor 1822-74]]
Med dette nyvunne kirkesynet ble Grundtvig så i Clausens skrift konfrontert med det han kaller et «Luft-Castel» av en kirke, noe som fikk han til å få utgitt sitt stridsskrift så fort som mulig.

Clausen oppfattet nok Bibelen som kristendommens grunnlag, men den var i tillegg et ufullstendig nedslag av den eldste kristne forkynnelse og det var derfor en oppgave for teologien «med filologisk lærdom og filosofisk kritik at udfylde det vage og bringe den højere enhed til veje mellem de forskellige læretyper». Dette kaller Lindhardt for et godt [[Bibelhumanisme|bibelhumanistisk]] program.<ref name=lindhardt115 />

Men hvis kun filosofisk kritikk og filologisk lærdom kan utfylle manglene i Skriften, så blir professorer og prester folkets formyndere; de blir en betingelse for den rigtige utlegning av hva kristendom er. <br />
For Clausen er kristendommen «en ren og lutret Universalisme». Grundtvig siterer fra Clausens skrift, side 7-8<ref>Grundtvig siterer fra Clausens skrift, side 7-8</ref>
{{sitat|I Christus aabenbarede sig Gud for Jordens Slægter, saaledes som den endelige Form kan optage i sig det Uendelige; for første Gang kundgjordes en reen og luttret Universalisme, hvori orientalsk Høihed og Dybhed var forenet med occidentalsk Klarhed og Mildhed, Tankens Lys med Følelsens Varme og Phantasiens Farveskiær; i de ædleste Symboler udtalte Læren den Tro, der i hvert Menneske er nedlagt, men ikkun hos Faa udvikles til klar Bevidsthed; og i det den gav denne Tro Fasthed, Bestemthed og Anvendelighed, ydede den det fuldstændige Menneske fuld Tilfredsstillelse, og betryggede for alle de Feil og Forvanskninger, som udspringe af eensidig Aandsvirksomhed. Denne Lære forkyndtes som den giennem Aarhundreder forjættede og forventede Guds Aabenbaring, og Udsagnet bekræftedes ved Vidnesbyrd fra Gud; thi Lærens Forbindelse med Verdensbegivenhedernes Række viste klarlig den styrende Haand.|Grundtvig siterer fra Clausens skrift, side 7-8}}

I stedet for dette ''Luft-Castel'' som altså ikke hviler på annet enn på Skriften og Clausens egne spekulasjoner med den konsekvens at kirken ville bli identisk med de lærdes granskninger og teologien dermed bli kirkens formynder, mente Grundtvig altså nå at den skulle bygge på den «historiske» menighet, dvs. den gitte kirke med sakramenter og bekjennelse.<ref>Grane 1997, side 152</ref>