Redigerer Johann Salomo Semler (avsnitt)

== Grane om Semler og tiden for ''neologene'', 1740-1780 ==
I et avsnitt om den tyske opplysningsteologi <ref>Om ''neologi'': en retning innenfor opplysningstidens protestantiske teologi, som blomstret 1740-1780 og fikk blivende betydning gennem sin konfesjonsløse uyforskning av Bibelen og ab den tidlige kristendoms historie.(Kilde: ''[[Den Store Danske Encyklopædi|SDE]]'')</ref> skriver Grane om Semler og hans likesinnede:
<blockquote>
''I tysk teologihistorie har man vænnet sig til at skelne mellem gammel- og nyprotestantisme. Efter denne skelnen må man nok sige, at nyprotestantismens fader ikke er [[Schleiermacher]], men snarere en mand som Semler. Overgangen mellem de to sker i det øjeblik, da dogmatikkens sætninger ikke længere direkte er udsagn om Gud, som han er åbenbaret i Skriften. Med andre ord når man opgiver at forstå teologi som "Gudsvidenskab" som guddommelig lære i modsætning til naturvidenskaber og humanvidenskaber.'' <br />
 <br />
''Overgangen sker, da man er parat til at erkende, at teologi er en menneskelig-historisk affære og derfor undergivet den forgængelighed og forandring som er givet dermed. <br />

''Semler og hans ligesindede indlod sig med [[tidsånden]], og de kom til resultater, der afveg så kraftigt fra deres forgængeres, at det ikke er uberettiget at betragte dem som stående på den anden side af et markant skel i den protestantiske teologis historie. <br />

''Man kan spørge, om opdagerglæden bedrog dem, så de ikke fuldt ud så konsekvenserne af, hvad de gjorde. Men inden man dadler dem for det, bør man huske, at de ikke blot var glade for nye opdagelser, men at de også var dybt præget af den forståelse af personlig redelighed og respekt for det, man tvinges til at indse som sandhed, der hører til oplysningens bedste egenskaber, men som iøvrigt også er en umistelig del af den reformatoriske]tradition. Man kommer dog ikke uden om, at det ikke var teologerne, der først og fremmest og mest dybtgående indså betydningen af den historiske kritik for kristendommen.<ref>Grane 1982, s. 82</ref>
</blockquote>