Redigerer Edvard Brandes (avsnitt)

== Forfatter ==
Brandes var også en produktiv forfatter av skjønnlitteratur, fortrinnsvis [[skuespill]]. I 1899 utga [[roman]]en ''Det unge Blod'' som vakte forargelse i konservative kretser. De forargelige delene er heller uskyldige sett med nåtidens øyne, men i det bornerte [[viktoriatiden]] var beskrivelser av at en kvinne kunne ha glede av sex (både med sin mann som hun ikke brydde seg om, på bryllupsnatten, og senere i et sidesprang) noe som ikke kunne tolereres. I en skrivelse fra [[justisdepartementet|justitsminsteriet]] fremgikk det at særlig innholdet på bokens side 92 og 129 ble for meget. Som eksempel på de forargelige linjer siteres her fra s. 92: 
{{sitat|Hendes Bryllupsnat - hun maatte tilstaa det, ikke uden en vis Selvlede - havde ikke været hende ubehagelig. Den stærke Attraa hos hendes Mand havde ikke været hende imod, da han bemægtigede sig hende. Hun ''havde'' følt en art Vellyst ved denne Mandsvilje. Selv om hun ikke havde gengældt hans Kærtegn, og ikke havde nydt den samme Lykke som han, saa havde hun behaget sig i at blive Kvinde. Hun var tilfreds med ingen Nysgærrighed mere at skulle nære - hun syntes, hun modnedes - blev helt sig selv, idet hun blev underkastet Menneskers højeste Drift.|''Det unge Blod'', s. 92-93}}

Boken ble [[beslagleggelse|beslaglagt]], men diskusjonen ved utgivelsen hadde allerede sikret den et stort salg og sirkulering i samtidens lesesirkler. Brandes blev tildelt en bot på 200 kr og 20 dagers fengsel.<ref>Max Iversen – ''Forbudte bøger'', Kirschbaum-Jørgensens Forlag, København, 1948, s. 34</ref>

Edvard Brandes' skuespill finnes bevart i Dramatisk Bibliotek på [[Det Kongelige Bibliotek]]. Brødrene Brandes korresponderte med [[August Strindberg]], [[Alexander Lange Kielland]], [[Oscar Levertin]] og en rad andre nordiske forfattere, ''Georg og Edv. Brandes' Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd'' utkom i 8 bind 1939-42. Det var de som anbefalte Kielland å lese Strindbergs ''Röda rummet'' og påpekte den sterke likheten de to forfatterne imellom. Edvard Brandes som var [[jødisk]], brøt med Strindberg høsten 1882 etter [[satire]]n over jødene i ''Det nya riket'', men tre år senere gjenopptok de kontakten.<ref>[[Francis Bull]]: «Kielland og Strindberg», ''Essays i utvalg'' (s. 237), Gyldendal forlag, Oslo 1964</ref>