Redigerer Clara Tschudi (avsnitt)

== Forfatterskap ==
[[File:Clara Tschudi.jpg|thumb|Clara Tschudi]]
Clara Tschudis forfatterskap kjennetegnes av at hun vektlegger kvinneskjebner. Hun var tidlig opptatt av [[kvinnesak]]sspørsmål. Før hun begynte å publisere egne bøker etablerte hun seg som journalist, og skrev artikler for ulike tidsskrifter. I 1884 stod følgende notis på trykk i [[Stavanger Amtstidene og Adresseavis|Stavanger Amtstidende og Adresseavis]]:<blockquote>'''Kvindeemancipationen'''. (Chr.Tid.) Den tydske Forfatterinde, Fru [[Lina Morgenstern]], som under den fransk-tydske Krig i saa høi Grad gjorde sig berømt paa Grund af sin opofrende Virksomhed ved Pleien af de saarede Tropper, og som har Fortjenesten af at have grundlagt de tydske Folkekjøkkener, agter i November d. A. at udgive en international Kalender, der vil bringe en Oversigt over alle Nutidens Bestræbelser paa Kvindeemancipationens Omrade, samt er beregnet paa at give paalidelig Underretning om alle de Erhvervskilder, som er aabnede for Kvinden. Frøken Clara Tschudi, Medarbeider af flere tydske Tidsskrifter, ogsaa bekjendt her i Landet som Forfatterinde bl.a. af flere Artikler i "[[Nordisk Musiktidende]]", er af Fru Lina Morgenstern opfordret til at redigere den Afdeling, der kommer til at omhandle de norske Forhold.<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_stavangeramtogadress_null_null_18840927_44_226_1|tittel=Stavanger Amtstidende og Adresseavis 1884.09.27|etternavn=|fornavn=|dato=1884-09-27|utgiver=|besøksdato=2017-04-04|år=|isbn=|utgivelsessted=Norge; Rogaland; Stavanger|sider=|kapittel=|sitat=}}</ref></blockquote>I 1885 holdt hun sitt første foredrag; det skjedde i Tønsberg, og temaet var kvinnesak.<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016040608037|tittel=I godt lag|etternavn=Knudsen|fornavn=Sverre Bruun|etternavn2=Hierman|fornavn2=Audun|dato=|utgiver=|år=1944|isbn=|utgivelsessted=Sarpsborg|sider=2|kapittel=Hos Norges eldste forfatterinne. Clara Tschudi på Bauker|sitat=}}</ref> Hennes første bokutgivelse i 1885 dreide seg om kvinnebevegelsen. En anmeldelse i [[Hedemarkens amtstidende|Hedemarkens Amtstidende]] i desember 1885 gir en pekepinn på hva slags samfunn Clara Tschudi levde i, og hvilke holdninger en kvinnelig forfatter måtte forholde seg til:<blockquote>''Kvindebevægelsen, Dens udvikling og nuværende standpunkt, af Clara Tschudi. Kristiania. Alb. Cammermeyer. 1885. Kr. 2,00.'' Blandt vor tids "brændende spørgsmaal" indtager "kvindesagen" en fremtrædende stilling. Det er sagt, at "kvindens sociale stilling er det nittende aarhundredes problem", og kvindebevægelsen har i hvertfald vokset sig saa stor, at "problemet" ikke kan "ties ihjel", men maa opstilles som et vigtigt, socialt samfundsspørgsmaal, der i den offentlige diskussion allerede har erobret sig en saa fremskudt stilling, at det har krav paa offentlighedens opmerksomhed. – I vort land har kvindebevægelsen hidtil kun faaet en kjølig modtagelse; den synes ikke at have opinionen for sig. "Kvindeemancipation" er i de flestes øren et ildeklingende ord. – Imidlertid fortjener den kvindebevægelse, for hvilken forfatterinden af ovennevnte bog optræder som en varm og dygtig talsmand, at kjendes. Det maa indrømmes, at mange af de krav, forfatterinden paa sit kjøns vegne reiser for kvinden, er saare berettigede, paa samme tid som det maa anføres, at man i ''Clara Tschudis''<nowiki/>'s bog ikke merker noget til den "emancipation", man i regelen tænker paa, naar man forestiller sig "en emanciperet kvinde" som et mandhaftigt væsen, iført mandsdragt og røgende tobak. – Kvindebevægelsen synes i ''Clara Tschudi'' at have en virkelig ''kvindelig'' talsmand, der paa grund af den moderation, hvormed hun fører sin sag, uden tvivl ved sin bog vil bidrage meget til at vække sympathi for kvindesagen. – Nærværende skrift maa siges at være et tidsmæssigt arbeide, da kvindebevægelsens udvikling, nuværende standpunkt og dens program tør være lidet kjendt. Anmelderen har læst bogen med megen interesse, og maa bekjende, at forfatterinden ved sin fremstilling af sagen formaar at vække sympathi for mange sider af denne sag, selv om man gaar til læsningen af bogen med absolut ugunstig stemning for den hele bevægelse.</blockquote><blockquote>Uden at indlade sig paa nogen kritik af kvindesagen i sin almindelighed, bevægelsens rækkevidde og konsekventser, skal anmelderen kun kortelig angive skriftets indhold.</blockquote><blockquote>I bogens "''første'' ''afsnit''" har forf. i korte omrids leveret en oversigt over kvindebevægelsens udvikling i Frankrig, England, Tyskland, De skandinaviske riger og Amerika.</blockquote><blockquote>I  "''andet'' ''afsnit''" fremstilles navnlig kvindernes egen virken i fremmede lande. – Fremstillingen er i disse afsnit maaske vel bred og vil findes noget tør, idet de talrige biografiske og historiske oplysninger kun kan have interesse for de mest interesserede. I de følgende to afsnit behandler forf. den norske kvindesag og dens opgave samt kvindesagens praktiske betydning i vort land. Om disse afsnit samler sig bogens hovedinteresse. Forfatterinden behandler punktvis kvindesagens program og faar derved anledning til at udtale mange sandheder, navnlig om vor tids kvindelige opdragelses mangler, som forekommer anmelderen at være meget tidsmessige og fortjæner at legges paa hjerte baade af forældre og af de unge døtre. – Bogen anbefales til enhver, der ønsker at sætte sig ind i kvindebevægelsen. Den vil bidrage til at fjerne falske fordomme og aabne øiet for, at denne bevægelse bærer meget i sig, som fortjener støtte og sympathi, selv om man ligeoverfor enkelte spørgsmaal paa programmet maa være uenig med forfatterinden.             ''O.S.D'' <ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_hedemarkensamtstidende_null_null_18851215_39_101_1|tittel=Hedemarkens Amtstidende 1885.12.15|etternavn=|fornavn=|dato=1885-12-15|utgiver=|besøksdato=2017-04-04|år=|isbn=|utgivelsessted=Norge; Hedmark; Hamar|sider=|kapittel=|sitat=}}</ref></blockquote>

I 1886 kunne Hedemarkens Amtstidendes abonnenter lese utdrag fra et korrespondentbrev fra København. Etter å ha skrevet om populariteten til [[Johan Svendsen]], [[Edvard Grieg|Edvard]] og [[Nina Grieg]] og generelt norske musikere, fortsatte notisen:<blockquote>Foruden de norske Kunstnere, som i Vinter har gjæstet og tildels endnu gjæster vor By, har også adskillige Litterater opslaaet sit Vinterdomicil hernede. [[Alexander Kielland]] har været her, men er reist igjen. [[John Paulsen]] tilbringer Vinteren hernede. Og de to begavede Forkjæmperinder for Kvindens Ret, [[Camilla Collett]] og Clara Tschudi har sat hinanden Stevne i vor By. Det synes som om den ældre Forfatterinde har fundet særlig Behag i sin livlige og energiske unge Kollega; idetmindste ser man dem hyppigt sammen. Og Fru Collett har ved flere Leiligheder udtalt sig anerkjendende om Frøken Tschudi's Skrifter. Idethele taget har Kvindesagen mange Venner i Danmark, og i den Kreds af interessante Damer, som har sluttet sig sammen, er begribeligvis de to norske Forfatterinder velseede Gjæster.<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_hedemarkensamtstidende_null_null_18860305_41_19_1|tittel=Hedemarkens Amtstidende 1886.03.05|etternavn=|fornavn=|dato=1886-03-05|utgiver=|besøksdato=2017-04-04|år=|isbn=|utgivelsessted=Norge; Hedmark; Hamar|sider=|kapittel=|sitat=}}</ref></blockquote>I 1887 kom Clara Tschudis andre bokutgivelse, der hun skildret tre «Nutidskvinder»: den norske forfatteren Camilla Collett, den tyske dikteren [[Lina Morgenstern]], og den tyske adelskvinnen [[Gertrud Guillaume-Schack]]. Sistnevnte var kjent i samtiden for sin utrettelige kamp for kvinner av arbeiderklassen.

Etter de to første bøkene begynte Tschudi å skrive om berømte europeiske kvinner – samt om kvinner som hadde stått berømte menn nær, som for eksempel mødrene til henholdsvis [[Johann Wolfgang von Goethe]] og [[Napoléon Bonaparte|keiser Napoleon I]]. Hun reiste rundt i Europa og fordypet seg i historiske kilder hun fant i biblioteker og arkiver. Noen av personene hun portretterte i sine bøker, hadde hun også truffet personlig på sine reiser. Det gjaldt både [[Eugénie av Frankrike|keiserinne Eugenie]] (1826–1920) og [[Augusta av Sachsen-Weimar-Eisenach|keiserinne Augusta]] (1811–1890).<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016040608037|tittel=I godt lag|etternavn=Knudsen|fornavn=Sverre Bruun|etternavn2=Hierman|fornavn2=Audun|dato=|utgiver=|år=1944|isbn=|utgivelsessted=Sarpsborg|sider=3-4|kapittel=Hos Norges eldste forfatterinne. Clara Tschudi på Bauker|sitat=}}</ref> Som 88-årsjubilant konstaterte hun at bøkene hennes inneholdt feil fordi hun ikke hadde klart å finne tilstrekkelig gode kilder.<blockquote>''«I de senere år er det åpnet en rekke arkiver, bragt for dagens lys en mengde breve og andre dokumenter som hverken var kjente eller tilgjengelige i min tid. Se nå f.eks. [[Stefan Zweig]]s bok om [[Marie Antoinette av Frankrike|Marie Antoinette]]. Han har kunnet bygge på tildels helt nytt og tidligere ukjent kildemateriale. I mine bøker om den ulykkelige dronning har jeg altså tatt feil med hensyn til hennes forhold til [[Axel von Fersen d.y.|grev Fersen]], men de dokumenter som har kastet lys over disse spørsmål, var ikke tilgjengelige i min tid.»''<ref name="ReferenceA">{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016040608037|tittel=I godt lag|etternavn=Knudsen|fornavn=Sverre Bruun|etternavn2=Hierman|fornavn2=Audun|dato=|utgiver=|år=1944|isbn=|utgivelsessted=Sarpsborg|sider=3|kapittel=Hos Norges eldste forfatterinne. Clara Tschudi på Bauker|sitat=}}</ref></blockquote>Bøkene til Clara Tschudi kom gjerne i mange opplag. Flere av hennes bøker ble også oversatt til andre språk. I 1900 ble det publisert en [[Tyskland|tysk]] utgave av hennes biografi over Napoleon Is mor Letitia.<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011091612002|tittel=Napoleons Mutter Lätitia Ramolino-Bounaparte|etternavn=Tschudi|fornavn=Clara|dato=|utgiver=Philipp Reclam|år=1900|isbn=|utgivelsessted=Leipzig|sider=|kapittel=|sitat=}}</ref> Biografiene over Goethes mor og over keiserinne Elisabeth ble utgitt på [[Finland|finsk]] i [[1917]] og [[1918]].<ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008081812001|tittel=Goethen äiti|etternavn=Tschudi|fornavn=Clara|dato=|utgiver=Kustannusosakeyhtiö kirja|år=1917|isbn=|utgivelsessted=Helsinki|sider=|kapittel=|sitat=}}</ref><ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008031012003|tittel=Keisarinna Elisabet|etternavn=Tschudi|fornavn=Clara|dato=|utgiver=Pohjolan Kustannus-Osakeyhtiö|år=1917|isbn=|utgivelsessted=Oulu|sider=|kapittel=|sitat=}}</ref><ref>{{Kilde bok|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008031012002|tittel=Napoleonin äiti|etternavn=Tschudi|fornavn=Clara|dato=|utgiver=Kustannusosakeyhtiö kirja|år=1918|isbn=|utgivelsessted=Helsingissä|sider=|kapittel=|sitat=}}</ref> Til sammen ble bøkene til Tschudi oversatt til hele 14 språk.<ref name="ReferenceA"/>

I 2008 ble hennes biografi om keiserinne Augusta av Tyskland utgitt på engelsk. I 2015 kom det ut engelske oversettelser av bøkene om Ludwig II av Bayern og om keiser Napoleons mor.<ref>{{Kilde www|url=https://www.tanum.no/forfattere/Tschudi,%20Clara|tittel=Forfatter Clara Tschudi. Bøker, lydbøker, biografi og bilder {{!}} Tanum nettbokhandel|besøksdato=2017-04-03|språk=no|verk=www.tanum.no|url-status=yes}}</ref>