Redigerer Umesamisk (avsnitt)

====Sammendratte stammer====

Korhonen og Barruk (2010) omtaler sammendragne verb som verb der «visse bøyningsformer er tostavige tross at stammen er trestavig», og løfter frem at stammene historisk sett har sin bakgrunn i verb med */aaj/, */ej/ og */uj/ som latus og marginalkonsonant.<ref name="Korhonen2010"/> I moderne umesamisk er det bare to siste av disse som oppfyller denne definisjonen. Sammallahti kommenterer også tidligere */aaj/-stammer som synes å ha gått over til å fungere som ulikstammede stammer.<ref name="Sammalahti"/>

Vi har anvendt definisjonen til Korhonen og Barruk, ved at marginalkonsonanten /j/ anses som en del av stammen. Videre regnes */aaj/-stammer (liksom hos Sammallahti) ikke blant de sammendratte, men blant de ulikstavede stammer. Slik har vi to undergrupper av de sammendratte stammene. Begge har /əә/ som temavokal. De tidligere */ej/-stammene har dog likevel konsekvent i-omlyd i vokalsentrum, og de tidligere *uj-stammene har på samme vis u-omlyd i vokalsentrum. Begge stammetypene er ganske uvanlige.<ref name="von Gertten2015_87"/>

Det finnes ingen andre likheter mellom sammendratte verb og sammendratte substantiv, utover at begge historisk sett har vært med i ulike forkortningsprosesser. Benevnelsen «sammendratt» anvendes likevel om begge to, av hensyn til tradisjonen. Det ser ut som at stadievekslingen i de sammendratte stammene er fonologisk regelbundet. Det betyr at to former i presens, i første og andre person singular, samt alle former i preteritum bortsett fra første og andre person entall og tredje person flertall, forekommer i svakstadium. Det gjelder også imperativ singular og konegativ. Som nevnt veksler ikke /k’k/ i konsonantsentrum i mange av eksemplene ovenfor. Unntaket er infinitivformen, som også her er i sterkstadium på tross av en lukket andre stavelse. Også verbalabessivformene som Sammallahti oppgir<ref name="Sammalahti"/> er uregelmessige i så måte.<ref name="von Gertten2015_87"/>

;tsegget – «å reise (en bygning)»<ref name="von Gertten2015_87"/>

{| class="wikitable"
!
![[Presens]]
!colspan="2"|[[Preteritum]]
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 1
|*tsegguv /ˈʦek’kəәv/
|colspan="2"|(suehppejijjuv) /ˈsʉih’pəәˌjijjəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 2
|*tseggh /ˈʦek’kəәh/
|colspan="2"|*tseggejijjah /ˈʦek’kəәˌjijjəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|tseggije /ˈʦek’kəәjəә/
|colspan="2"|tseggij<sup>1)</sup> /ˈʦek’kəәj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 1
|*tseggijen /ˈʦek’kəәjəәn/
|colspan="2"|(såltijmen) /ˈvuujnəәjməәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 2
|*tseggebiehtien /ˈʦek’kəәˌpiehtien/
|colspan="2"|*tseggijden /ˈʦek’kəәjtəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 3
|(vålddaveägán) /ˈvool’təәˌviekaan/
|colspan="2"|(fläsijgen) /ˈfleesəәjkəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 1
|tseggebe<sup>2)</sup> /ˈʦek’kəәpəә/
|colspan="2"|(stänijmeh) /ˈsteenəәjməәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 2
|*tseggebiehtie /ˈʦek’kəәˌpiehtie/
|colspan="2"|(gäldijdeh) /ˈgeeltəәjtəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 3
|tseggijeäh<sup>3)</sup> /ˈʦek’kəәjieh/
|colspan="2"|tseggejijj /ˈʦek’kəәˌjijjəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis Imperativ
|*tseggh /ˈʦek’kəәh/
|Konegativ
|(duergh) /ˈdʉirkəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis Imperativ
|*tseggen /ˈʦek’kəәn/
|Tilativ
|*tseggeminne /ˈʦek’kəәˌminnəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis Imperativ
|*tseggede /ˈʦek’kəәtəә/
|Perfektum partisipp
|tseggeme /ˈʦek’kəәməә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Presens Passé composé
|*tseggejijjá /ˈʦek’kəәˌjijjaa/
|Generisk verb
|*tseggen /ˈʦek’kəәn/<sup>4)</sup>
|}

<sup>1)</sup> <small>Ifølge paradigmet til Sammallahti, burde den ventede formen være /ʦek’kəjəj/.<ref name="Sammalahti"/> Den forekommer likevel ikke i det historiske materialet.</small><br/>
<sup>2)</sup> <small>Ifølge paradigmet til Sammallahti, burde den ventede formen være /ʦek’kəjiehpie/.<ref name="Sammalahti"/> Den forekommer likevel ikke i det historiske materialet. Schlachter antyder at dette kan variere mellom ulike verb.<ref name="Schlachter1958_xix"/></small><br/>
<sup>3)</sup> <small>Også formen /ʦek’kəh/ forekommer.<ref name="von Gertten2015_88"/></small><br/>
<sup>4)</sup> <small>Andre stammer i paradigmet: ''vålddat'', /ˈvool’tət/ «gifte seg»; ''suehppet'', /ˈsʉih’pət/ «kaste»; ''såltat'', /ˈsoolh’tət/ «salte»; ''flässet'', /ˈfleessət/, «skala»; ''stänet'', /ˈsteenət/ [sic], «oppholde seg»; ''gäldet'', /ˈkeel’tət/, «gjelle (kastrere)»; ''duergget'', /ˈtʉir’kət/ «rise».<ref name="von Gertten2015_87"/></small>

Begge de sammendratte */ej/ og */uj/-stammene er lette å skille fra andra stammer, dd de
konsekvent har i- respektive u-omlyd i vokalsentrum i alle former. Derfor er heller ikke
omlyden merket av i paradigmet. For de sammandratte verbene forekommer de sammendratte formene og likestavede bøyninger  parallelt. Særlig gjelder det første person flertall i presens og tredje person entall i preteritum.<ref name="von Gertten2015_87"/>