Redigerer Vardøger (avsnitt)

==Historier om vardøger==
Det er en mengde historier, også fra moderne tid, om folk som har opplevd å høre eller se noen ankomme rett før de virkelig har gjort det. Det er gjerne små, hverdagslige episoder uten dramatikk og gjelder ofte nære familiemedlemmer. Det kan for eksempel dreie seg om lyden av stemmer, en nøkkel som vris om i låsen, skritt i gangen eller en bildør som slamrer uten at det er noen der når man ser etter. Det heter seg da at personen som kommer, «har vardøger». 

Fenomenet med vardøger har av noen blitt beskrevet som en [[forutanelse]] eller «omvendt [[déjà vu]]», altså at man opplever eller aner noe før det faktisk skjer.

===Vardøger i norsk litteratur===
I [[Jonas Lie]]s roman ''[[Den Fremsynte, eller Billeder fra Nordland]]'' fra 1870 skriver han følgende om den gamle, overtroiske samekvinnen «Anne Kvæn»: «Hun saa hver Mands Vardøger eller Fylgje. For dets Skyld maatte Døren ikke lukkes for hastigt efter den, som gik ud, og hun kunde altid høre det varsle forud, naar Fader kom hjem fra Rejse.»

[[Bjørnstjerne Bjørnson]] nevner kort vardøger i fortellingen om ''Arne Bjørnejægeren'' i ''Brude-Slaatten'' fra 1872: «,Ja, det er ikke frit, sagde han, og han talte påfaldende sagte; Kvas og jeg var just på spor efter en bjørn; men nu har vi tabt det, — og er det noget vardøger, som følger mig, så er det bestemt en bjørn. Han smålo.<!--  Hun så på ham. Hvad er dog dette for en kar? Høi, bredskuldret; øjnene skiftede bestandig, så hun kunde ikke se i dem, og så stod han hende for nær, skudt op af jorden som han var med... -->»

[[Haakon Løken]] skriver i ''Urolige tider, billeder og minner fra ungdoms- og studentertiden 1875-1881'' fra 1923: «En annen hyggelig bostonkamerat hadde de i Kristian Hummel, stud. med. Nyårsaften ventet de ham hos Elias, hørte raske skritt i trappen og banking på døren. Men ingen var derute! Da han endelig kom, sa de: «Har du vardøger, Kristian?» Han likte ikke dette riktig, men bostonen begynte uforstyrret.»

Ordet ''vardøger'' har også blitt brukt i overført betydning om et forsvarsel om det som skal komme. [[Camilla Collett]] skriver i ''[[Amtmandens Døttre]]'' fra 1855: «I Smaastæderne hører man Alt, hvad der hænder inde i Krestiania. Ja det er forunderlig nok, men det er sandt, Hvad jeg siger, at Rygterne gaar ordentlig som et Vardøger forud for Hændelsen, især naar det er noget, som ikke er godt.»

[[Lars Mytting]] nevner også ''vardøger'' i boken ''Hekneveven'' hvor faktisk presten selv ikke kan nekte for at han tror på dette. «''[Folklore] avviste han bryskt, men vardøger - det hadde han selv erfart flere ganger»''

====Sakprosa om vardøger====
Fenomenet med vardøger har blitt behandlet i flere bøker og skrifter. Dette gjelder særlig litteratur om overnaturlige vesener i norsk folketro, for eksempel i [[Åse Moe]]s ''Hekser og troll :vardøger, varsler, fabeldyr og spøkelser'' fra 1993. [[Georg Hygen]], professor og  sekretær i [[Norsk parapsykologisk selskap]]s forskningsgruppe, utgav boka ''Vardøger – vårt paranormale nasjonalfenomen'' på Cappelen forlag i 1987 (ISBN 82-02-11190-0). Der gjengir og kommenterer han 82 vardøgeropplevelser innsendt i brev fra hele Norge. I heftet ''Vardøger, tankeoverføring og synske folk : om oversanselige opplevelser'' fra 1991 inneholder svarene i en spørreundersøkelse fra [[Norsk etnologisk gransking]].