Redigerer Skammekrok (avsnitt)

===Nordiske eksempler på 1800-tallet===
I den danske folkeskoleloven av [[1814]] ble bruken av skammekrok i skolen formelt forbudt. Der heter det om [[skolelærer]]ens avstraffing av vanskelige elever: ''«Han maae aldrig tillade sig, at give Børnene Ørefigen, Stød eller Slag med Haanden, at knibe dem, eller bruge Skieldsord imod dem. Ligesaalidet maae han indføre nogen Skambænk eller Skamkrog; og overalt ingenlunde betiene sig af vanærende Straffe, som kunne qvæle Ærefølelse, og mere tiene til at forhærde, end forbedre det.»'' Læreren har likevel anledning til å slå elever under 10 år med et lite ris, og bruke en taustump (''«uden Knuder»'') på de eldre. Andre tvangsmidler lærerne hadde overfor elevene, var å gi anmerkninger, nekte elevene [[friminutt]] eller opprykk til neste klassetrinn og annet.<ref>[http://www.dis-danmark.dk/wiki/index.php?title=Folkeskoleloven_af_1814 Den danske folkeskoleloven av 1814 som forbyr bruk av skammekrok] {{Wayback|url=http://www.dis-danmark.dk/wiki/index.php?title=Folkeskoleloven_af_1814 |date=20080518193617 }}</ref>
Skammekroker kan nok likevel ha blitt brukt også i danske skoler. Det fortelles blant annet om en dansk lærer som omkring år [[1800]] hadde sin egen form for skammekrok: I den ene leirveggen i skolestua var det hull i forskjellige høyder der ulydige barn måtte stille seg opp med nesa i et passende hull.<ref>[http://www.fynhistorie.dk/node/3811 Datidens skammekrog var nogle huller i forskellig højde i skolens lervæg'']</ref>

En av de viktigste finske forfatterne på 1800-tallet, [[Zacharias Topelius]] (1818–1898), skrev i [[1895]] blant annet dette om barneoppdragelse og straff i boka ''Blad ur min tänkebok'':
''«Min erfarenhet är, att aga är berättigad för osanning och uppsåtlig olydnad från tredje till sjunde året för alla, och för gossar till tolfte eller trettonde året. Mildare straff, såsom arrest (icke i mörkt rum), skamvrå och tvånget att bedja om förlåtelse, afpassas efter graden af fel. Kärleken är icke kärlek, om den ej förenas med tuktan. Barnet bör se föräldrarna sörja öfver deras olydnad.»'' («Min Erfaring gaar ud paa, at legemlig Tugtelse er berettiget for Usandhed og forsætlig Ulydighed, fra Barnets tredie til dets syvende Aar for alle, og for Gutter til det I2te eller 13de Aar. Mildere Straf saasom Stuearest (ikke i mørkt Værelse), Skammekrog o.s.v. afpasses efter Feilens Grad. Kjærlighed er ikke Kjærlighed, om den ikke er forenet med Tugt. Børnene bør se Forældrene sørge over deres Ulydighed.»)<ref>[https://runeberg.org/tankebok/0116.html Zacharias Topelius om barneoppdragelse og straff 1895]</ref>