Redigerer Robert Collett (avsnitt)

=== Familie, barndom og oppvekst ===
Moren Camilla og faren Peter Jonas [[Collett]] var aktede personer i Kristiania. Hjemmet deres var et samlingssted for intellektuelle. De var begge interesserte i kunst og vitenskap. Naturen var også viktig for paret. Blant annet var Roberts far, i 1830-årene, en av de første fotturistene i Norge. Robert Colletts foreldre fikk et kort ekteskap da faren plutselig døde, av lungebetennelse, etter bare 10 års ekteskap.

Robert var eldste sønn i en søskenflokk på fire. Faren døde i 1851, da Robert var 9 år gammel. Det ble vanskelig for moren Camilla å forsørge alle barna. Familiegården i Christiania ble solgt. Moren valgte å sette Robert og broren [[Alf Collett]] bort til sin deres onkel ekspedisjonsekretær [[Johan Christian Collett]] (senere ble Johan Christian [[amtmann]]).
[[Fil:Amtmann Johan Christian Colletts hus.jpg|thumb|left|Amtmann Johan Christian Colletts hus.{{Foto|Robert Collett/[[Oslo Museum]]}}]]

Robert Collett var uvanlig interessert i naturen og dyreliv. Broren Alf skrev at Robert hadde fått denne interessen i vuggegave.
I moren Camillas bok «Erindringer og bekjendelser» i kapitelet «Engler og drenge»: ''«Den ældste var et rigt og forunderligt blødt og rigt organiseret Gemyt, dyb og stille i Glæde og sorg. Allerede som ganske liden røbede sig i ham denne underlige glæde i sans for naturen, der endnu er en av hans sterkeste impulser, men som jo dessverre hos os, saa har man forsikret mig, blot maa forblive et upraktisk Liebhaberi. Denne Glæde gav sig især tilkjende, naar han om sommeren gjorde sine ture op til bedstefaders gaard. (…) Jeg ser han endnu staa i den dybe eng i en slags henrykkelse, medens den hvite hundekjæks og en flor af smørfblomster slog op om hans lyse hoved; hvor glædesstrålende kunde han komme styrtende med en tarvelig blomst eller nogle afskyelige insekter i si lille daase. Nærmede vi os da efter endt besøg hjemmet i byen, efter den tids lange, besværlige dagsreise, hvorunder han gjerne sad paafaldende taus og alvorlig, antog hans ansig et udtryk af skræk, der endte i graad, naar vi naaede gaden. Da kunde han græde i lange Timer, ja langt paa nat saart og stille uden at sige hvorfor.»''

Onkelen var bosatt i Lillehammer. Her kunne den unge Collett fritt dyrke sin naturinteresse. Collett brukte naturen og dro ofte på ekskursjoner sammen med venner. Vennene [[Anton Landmark]], [[Otto Sinding]] og [[Sophus Aars]] delte interessen for naturen. De samlet inn egg og planter til preparering.