Redigerer Middelalderkirkene i Bergen (avsnitt)

== Muncks kirker i Bergen ==
I Munchs historisk-geografisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen oppgis at ''Kirkerne i Bergen vare følgende'':<ref name=munch/>
* Christkirken, Bispedømmes Kathedralkirke, allerede paabegyndt under Kong  Olaf Kyrre, med den hellige Sunnivas Skrin.
* De hellige Apostlers Kirke (Postulakirkja) opført først af kong Haakon Haakonsøn som et Capel i selve kongsgaarden, siden flyttet til den kongelige Urtehave (grasgarðr), opbygget saare prægtigt og indviet 1302; den var den fornemste af de 14 kongelige Capeller; ovenpaa i samme bygning skal St. Játmunds Gildestue have været.
* Den lille Christkirke (litla Kristkirkja) ogsaa kaldet Trinitatis Kirke, paa samme Kirkegaard som Domkirken.
* Dominikaner- eller Prædiker-Klostret med Kirke, ganske nær ved Christkirken, paa det saakaldte Kannikebjergs østlige Skraaning ned mod Veisan, i daglig Tale kaldte man dette Kloster ''út til brœðra'' eller ''á ofan til brœðra''; endelig
* Vilhjálmskirkja.
Alle de nu nævnte laae paa Holmen. Dernest efter deres Beliggenhed sydefter indtil Vaagsbunden;
* Olafskirkja á bökkum (paa Bakkene) paa skraaningen østenfor Sverresborg;
* Maríukirkja, nu Tydskekirken;
* Lafranzkirkja;
* Petrskirkja;
* Columbœ kirkja eller Steinkirkja;
* Nikuláskirkja, hvis Taarn var Vagttaarn;
* Marteins kirkja;
* Hallvarðskirkja, til hvis Sogn Skomagerne i Vaagsbunden hørte, og for hvis Qvarteer den dannede Nordgrænsen.
De sistnevnte 7 Kirker laae alle ved Øvregaden. I Vaagsbunden laae:
* Mikjalskirkja
* Ólafskirkja í Vágsbotni, med et Minorit eller Franciscaner Kloster, almindeligen kaldet inn til brœðra eller kortere at brœðra; det er den nuværende Domkirke;
de tvende, til een og samme Stiftelse hørende Kirker, hver med sit Hospital, hiin for Fruentimmer, denne for Mandfolk; de hørte begge blandt de 14 kongelige Capeller, og vare stiftede af Kong Haakon Haakonsøn, men kun 
* Allehelgenskirken (Allraheilagrakirkja) var opført af ham; 
* Katharinakirken (Katrinarskirkja), hvortil han hadde lagt Grunden ved Sandbro, opførtes af hans Søn Kong Magnus i Vaagsbunden,
nær ved Katharínakírken; endelig
* Krosskirkja (nu Korskirken).
Sydligt ved Álrekstaðavatn (nu Lunggaardsvandet), laa
* St. Mariæ Nonnekloster af Cistercienser-Ordenen, almindeligvis kaldet Nunnusetr, nu Lunggaarden.
Paa Stranden laae:
* Ágátukirkja,
* St. Johannis Kloster for regulære Augustiner-Storherrer, almindeligvis kaldet Jónskirkja,
* Klemetskirkja (nu Nykirken); og det rige
* St. Michaels Kloster af Benedictiner-, siden Birgittiner-Ordenen, almindeligvis kaldet Munklífi (Munkeliv) eller Mikjálskirkja á Norðnesi, beliggende ude pa Nordnes, ligeoverfor Holmen. Foruden disse Kirker nævnes
* Jacobskirken paa Nordnes og endelig
* Margretekirken sammesteds, opført, trods Geistelighedens Forbud og Bandsættelser, til Ære for den paa Nordnes 1301 brændte Kvinde, der utgav sig for Kong Erik Magnussøns Datter og Thronarving til Skotland.