Redigerer Kirkens Gienmæle (avsnitt)

== Den «mageløse opdagelse» ==
[[Fil:NFS Grundtvig 1820 01.jpg|right|thumb|150px|[[N.F.S. Grundtvig]] 1783-1872. Maleri av C.F. Christensen, 1820. [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot|Frederiksborg museum]]]]
I tiden som prest ved [[Vor Frelsers kirke (København)|Vor Frelsers kirke]] på [[Christianshavn]] fra [[1822]] var Grundtvig kommet til et kirkelig standpunkt hvor det legges vekt på [[trosbekjennelse]]n, [[sakrament]]ene ([[dåp]] og [[nattverd]]) og den oldkirkelige tradisjonen.<ref>[http://grundtvigsiden.homepage.dk/tid.htm  Tidslinje for Grundtvigs liv] {{Wayback|url=http://grundtvigsiden.homepage.dk/tid.htm |date=20080612024800 }}</ref>

Den «mageløse opdagelse»<ref>[[Hal Koch]] skriver at betegnelsen 'mageløse opdagelse' «synes at stamme fra Søren Kierkegaard» i ''N.F.S. Grundtvig'' 1959 (1943) s. 119</ref> besto i at [[menighet]]en er eldre enn [[Bibelen|skriften]] og at det derfor snarere er den som er kilden til sann [[kristendom]]. Dåp og nattverd, de to innstiftelsene, går tilbake til [[Jesus]] selv.

Grundtvig skriver om trosbekjennelse, dåp og nattverd:<ref>I [http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=140&p_sidenr=417 faksimile]{{død lenke|dato=september 2017 |bot=InternetArchiveBot }} fra Adl.dk</ref>{{sitat|... Saaledes møde vi da Prof. Clausen, og alle dem, der vil udgive deres egne Drømme for den christelige Aabenbaring, deres egne Hjerne-Spind for Christendom, med den urokkelige Kiends-Gierning, at der har været og er en Christenhed paa Jorden, kiendelig fra alt Andet paa sin mageløse Troes-Bekiendelse, hvormed den paa alle sine Tungemaal, under alle sine foranderlige Skikkelser, har forkyndt og forkynder Troen paa Jesum Christum, den Korsfæstede, igien Opstandne, som den sikkre, den eneste Saligheds Vei for Syndere, som en Vei, der, giennem Daaben og Nadveren, fører til Guds Rige og de Levendes Land. ...|N.F.S. Grundtvig}}

Forfatteren P.G. Lindhardt beskriver Grundtvigs «mageløse opdagelse» slik:<ref name=lindhardt115>Lindhardt 1979, side 115</ref>{{sitat|... førte 1825 til «den mageløse opdagelse», det vil sige til klarhed over at man for at finde den sande kristendom ikke skal spørge teologerne - hvis forskellige meninger blot er et «eksegetisk pavedømme» - men derimod det ''kultsamfund'' der historisk som nutidigt er kristendommens værk og formidler. Sakramenterne er jo ved deres blotte eksistens - indhold og betydnig ufortalt - Kristus-vidnesbyrd; de har kun mening under forudsætning af tro på og bekendelse til Kristus, og så længe der var en kirke har den ved dåben optaget nye medlemmer på ét ganske bestemt vilkår: et ja til forsagelses og trobekendelsens ord! Menigheden - kultsamfundet om sakramenternes eksistentielle vidnesbyrd - er derfor sit eget bevis for den sande kristendom der i dåbspagten (forsagelse og tro) har sit fuldgyldige udtryk. Om denne kristendom er «sand», dvs gyldig, er en sag for sig; ...|P.G. Lindhardt}}