Redigerer Umesamisk (avsnitt)

==Grammatikk==
===Kasus===
Umesamisk har 10 kasus. [[Nominativ]] (subjekt) er felles for alle syv språkene. [[Akkusativ]] (objekt) og [[genitiv]] (subjekt) er også felles, men nordsamisk, skoltesamisk og enaresamisk benytter et kombinert akkusativ/genitiv. Umesamisk, i likhet med lulesamisk, skoltesamisk og enaresamisk, har [[partitiv]] (delform); dette kasus mangler i de tre andre språkene. [[Illativ]] (til-kasus) er felles for alle syv språkene. Det gjelder også [[inessiv]] (på-kasus) og [[elativ]] (fra-kasus), men nordsamisk, skoltesamisk og enaresamisk benytter [[lokativ]] (i-, på- og ved-kasus) som er en kombinasjon av kasusene inessiv og elativ. [[Komitativ]] (med-kasus) og [[essiv]] (som gammen) er felles for alle syv språkene. Umesamisk har [[abessiv]] (uten-kasus); dette er også tilstede i pitesamisk, lulesamisk, skoltesamisk og enaresamisk, men er fraværende i sørsamisk og nordsamisk. Umesamisk mangler [[prolativ]] (via-kasus), som ellers bare er tilstede i pitesamisk og lulesamisk. Nedenfor ser vi bøyningen av ordet [[gamme]] eller kåte i ulike kasus og på ulike samiske språk:<ref name="DKS2019"/>

{| class="wikitable"
!Kasustype
!Kasus
!Sørsamisk
!Umesamisk
!Pitesamisk
!Lulesamisk
!Nordsamisk
!Skoltesamisk
!Enaresamisk
|-bgcolor=#FFE1E1
|rowspan="4"|Grammatiske kasus
|Nominativ<br/>(subjekt)
|gåetie
|gåhtie
|gåhte
|goahte
|goahti
|mieˊlǩǩ
|kuáti
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ<br/>(objekt)
|gåetiem
|gådiev
|gådev
|goadev
|rowspan="2"|goađi
|rowspan="2"|mieˊlǩ
|rowspan="2"|kuáđi
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv<br/>(eieform)
|gåetien
|gådien
|gåde
|goade
|-bgcolor=#FFE1E1
|Partitiv<br/>(delform)
|bgcolor=#C0C0C0|
|
|bgcolor=#C0C0C0|
|
|bgcolor=#C0C0C0|
|mieˊlǩǩed
|kuáttid
|-bgcolor=#FFE1E1
|rowspan="3"|Lokale kasus
|Illativ<br/>(til gammen)
|gåatan
|gåhtáje
|gåhtáj
|goahtáj
|goahtái
|meâlkka
|kuátán  
|-bgcolor=#FFE1E1
|Inessiv<br/>(på gammen)
|gåetesne
|gådiesne
|gåden
|goaden
|rowspan="2"|goađis<br/>(lokativ)
|rowspan="2"|mieˊlǩest<br/>(lokativ)
|rowspan="2"|kuáđist<br/>(lokativ)
|-bgcolor=#FFE1E1
|Elativ<br/>(fra gammen)
|gåeteste
|gådieste
|gådest
|goades
|-bgcolor=#FFE1E1
|rowspan="4"|Adverbiale kasus
|Komitativ<br/>(med gammen)
|göötine
|gudijne
|gudijna
|gådijn
|gođiin
|mieˊlǩin
|koođijn
|-bgcolor=#FFE1E1
|Essiv<br/>(som gammen)
|gåetine
|gåhtiene
|gåhten
|goahten
|goahtin
|mieˊlǩǩen
|kuáttin
|-bgcolor=#FFE1E1
|Abessiv<br/>(uten gammen)
|bgcolor=#C0C0C0|
|gådeht, gådehtahka
|gådehtahk
|
|bgcolor=#C0C0C0|
|mieˊlǩtää
|kuáˈđittáá
|-bgcolor=#FFE1E1
|Prolativ<br/>(via gammen)
|bgcolor=#C0C0C0|
|bgcolor=#C0C0C0|
|gåhtak
|
|bgcolor=#C0C0C0|
|bgcolor=#C0C0C0|
|bgcolor=#C0C0C0|
|}

===Stadieveksling===
Stadieveksling (konsonantveksling) er en type konsonantmutasjon, hvor konsonanter veksler mellom ulike bøyninger av samme ord. Umesamisk har stadieveksling, men likevel i mer begrenset omfang enn i nordsamisk, lulesamisk og pitesamisk. Stadieveksling finnes også i de østsamiske språkene  skoltesamisk, akkalasamisk, kildinsamisk, tersamisk, kemisamisk og enaresamisk. Sørsamisk mangler stadieveksling.<ref name="Bergsland1996"/><ref name="Sametinget2009"/> 
[[Fil:Kåta 050701.JPG|thumb|I det umesamiske ordet for [[gamme]] ([[nominativ]] ''gåhtie'') finner vi et eksempel på [[stadieveksling]].{{byline|Foto: Jonnie Nord|1. juli 2005}}]]
Den umesamiske stadievekslingen forekommer bare etter lange vokaler eller diftonger, og ikke etter korte vokaler.

En illustrasjon av stadieveksling finner vi i ''gåhtie'', som er umesamisk [[nominativ]] for gamme eller kåte. Konsonantene mellom første og andre staving veksler under bøyningen, i umesamisk, pitesamisk og lulesamisk mellom mellom ''ht'' og ''d'', i nordsamisk mellom ''ht'' og ''đ'' og i skoltesamisk mellom ''lǩǩ'' og ''lǩ'' og i enaresamisk mellom ''d'' og ''t''. Sørsamisk mangler dette fenomenet og benytter ''t'' i alle [[kasus]] (se tabellen i forrige avsnitt).<ref name="DKS2019"/><ref name="Allkunne2016"/>

Stadieveksling i overgangen mellom entall og flertall, ser vi i ordene ''áldduo'' («hunnrein») og ''álduoh'' («hunnreinene»); her veksles det mellom ''ldd'' og ''ld''. Et annet eksempel er ''áhpie'' («stor myr») og ''ábieh'' («store myrer»); her veksles det mellom ''hp'' og ''b''.<ref name="DKS2019"/>

I genitiv entall veksles det mellom ''hkk'' og ''hk'' i bøyningene ''áhkká'' («bestemor») og ''áhkán'' («bestemors»). Et annet eksempel er ordene ''hávgga'' («gjedden») og ''hávgán'' («gjeddens»); her veksles det mellom ''vgg'' og ''vg''.<ref name="DKS2019"/>

Stadieveksling forekommer også i bøyning av verb. Et eksemper er ''diehtiet'' («å vite») og ''diädáb'' («jeg vet»); her veksles det mellom ''ht'' og ''d''. Et annet eksempel er ''geärddat'' («å tåle») og ''giärdub'' («jeg tåler»); her veksles det mellom ''rdd'' og ''rd''.<ref name="DKS2019"/>

===Pronomen===
[[Pronomen]] kan stå som hode i alle kasus utenom genitiv, der de i stedet fungerer som modifikatorer. Det [[Pronomen#Personlige pronomen|personlige pronomen]] og det [[Pronomen#Refleksivt pronomen|refleksive pronomen]] kan bøyes etter person og tre ulike [[numerus]] ([[singularis]], [[dualis]] og [[pluralis]]). Det [[Pronomen#Relativt pronomen|relative pronomen]] og [[Pronomen#Spørrepronomen|spørrepronomen]] bøyes bare etter to numerus (singularis og pluralis), og mangler personbøyning. Bare et fåtall pronomen kan bøyes i essiv.<ref name="von Gertten2015_72"/>

Pronomenene er et av områdene med størst dialektvariasjon. I vestlige dialekter er dualisformene <code>/mon/</code>, <code>/ton/</code> og <code>/son/</code>, mens de i østlige dialekter er <code>/muvn/</code>, <code>/tuvn/</code> og <code>/suvn/</code>. Unntaket fra dette er nominativ. Tabellene nedenfor dekker bare de østlige dialektene.<ref name="von Gertten2015_72"/><ref name="von Gertten2015_73"/> De vestlige dialektene er blitt behandlet av Korhonen og Barruk (2010).<ref name="Korhonen2010"/>

Med unntak av nominativ singular skiller formene seg fra hverandre med hvilken konsonant som står i initium: <code>/m/</code> i første person, <code>/t/</code> i andra person och <code>/s/</code> i tredje person. Bare det første paradigmet er tatt med nedenfor.<ref name="von Gertten2015_72"/>

====Personlige pronomen====
{| class="wikitable"
!Kasus
!Singularis
!Dualis
!Pluralis
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ<br/>(første)
|månna /ˈmonnəә/
|månuoj /ˈmoonuoj/
|mijjah /ˈmijjəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ<br/>(andre)
|dådna /ˈtotnəә/
|dånuoj /ˈtoonuoj/
|dijjah /ˈtijjəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ<br/>(tredje)
|sådna /ˈsotnəә
|sånuoj /ˈsoonuoj/
|sijjah /ˈsijjəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv
|muv /ˈmuv/
|(suvnan) /ˈsuvnəәn/
|mijjan /ˈmijjəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ
|muv /ˈmuv/
|(suvnuv) /ˈsuvnəәv/
|(sijjuv) /ˈsijjəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Illativ
|múŋje /ˈmʉɲɲəә/
|muvnije /ˈmuvnəәjəә/
|*mijjijde /ˈmijjəәjtəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Elativ
|(súvste) /ˈsuvste/
|(suvnaste) /ˈsuvnəәstəә/
|*mijjaste /ˈmijjəәstəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Innessiv
|múvsne /ˈmuvsnie/
|*muvnasne /ˈmuvnəәsnəә/
|mijjasne /ˈmijjəәsnəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Komitativ
|mujna /ˈmujnəә/
|*muvnijne /ˈmuvnəәjnəә/
|*mijjijgújme /ˈmijjəәjˌkʉjməә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Abessiv
|*muvtá /ˈmuvtaa/
|*muvnat /ˈmuvnəәt/
|*mijjat /mijjəәt/
|}

====Refleksive pronomen====
Refleksive pronomen er sammensatt av et vanlig pronomen (f.eks. <code>jijtja /jijhʧəә/</code>, «selv») og en endelse som er identisk med endelsen i posessiv. Pronomenformene er beskrevet av Schlachter (1958).<ref name="Schlachter1958"/><ref name="von Gertten2015_73"/><ref name="von Gertten2015_74"/>

{| class="wikitable"
!Første person
!Singularis
!Pluralis
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ
|jijtja /ˈjijhʧəә/
|jijtjh /ˈjijhʧəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv
|jijtjane /ˈjijhʧəәnəә/
|jijtjane /ˈjijhʧəәnəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ
|*jijtjamuv /ˈjijhʧəәməәv/
|*jijtjamijde /ˈjijhʧəәˌmijtəә/
|}
{| class="wikitable"
!Andre person
!Singularis
!Pluralis
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ
|jijtja /ˈjijhʧəә/
|jijtjh /ˈjijhʧəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv
|jijtjat /ˈjijhʧəәt/
|
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ
|*jijtjuvt /ˈjijhʧəәvt/
|
|}
{| class="wikitable"
!Tredje person
!Singularis
!Pluralis
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ
|jijtja /ˈjijhʧəә/
|jijtjh /ˈjijhʧəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv
|jijtjase /ˈjijhʧəәsəә/
|*jijtjaseäh /ˈjijhʧəәˌsieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ
|jijtjuvse /ˈjijhʧəәvsəә/
|jijtjuvseäh /ˈjijhʧəәvˌsieh/
|}

====Relative pronomen====
I eldre umesamiske tekster anvendes stammen <code>/juhk-/</code> (liten elv eller bekk) hovedsakelig om felles argument i relativsatser for nominativ i entall og flertall. Det finnes bare to andre former av stammen <code>/ˈjuo/</code> i materialet. Det finnes også relative pronomen, som i form er identiske med spørrepronomen. Disse forekommer mye oftere i alle kasus bortsett fra nominativ. De er funksjonelt ulike, og analyseres her som ulike stammer.<ref name="von Gertten2015_74"/>

{| class="wikitable"
!Kasus
!Singularis
!Pluralis
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ
|juhka /ˈjuhkəә/
|juhkh /ˈjuhkəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv
|juon / ˈjuon/
|
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ
|juob /ˈjuop/
|
|}

====Spørrepronomen====
I umesamiske tekster er tre nominelle spørrepronomen vanlige: <code>mij</code> for sak, <code>gie</code> for person og <code>maggár</code> for slag eller utvalg. De to førstnevnte har en uregelmessig bøyning, og vil gjennomgås nedenfor. Øvrige pronomen bøyes regelmessig som lik- eller ulikstavede stammer. Essiv forekommer ikke i noe av dem.<ref name="von Gertten2015_74"/>

Syntaktisk markerer de spørsmål når de står i begynnelsen av en sats. Formmessig identiske pronomen som er felles argument i relativsatser regnes som relative pronomen. Formene bygger på analysene til Korhonen/Barruk (2010)<ref name="Korhonen2010"/> og Sammallahti.<ref name="Sammalahti"/><ref name="von Gertten2015_74"/><ref name="von Gertten2015_75"/>

{| class="wikitable"
!Kasus
!Singularis
!Pluralis
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ
|mij /ˈmij/
|mah /ˈmah/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv
|man /ˈman/
|maj /ˈmaj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ
|máb /ˈmaap/
|majddie /ˈmaj’tie/<br/>(også varianten /ˈmejdə/)
|-bgcolor=#FFE1E1
|Illativ
|*massa /ˈmas’səә/
|*majda /ˈmajtəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Elativ
|masstie /ˈmas’tie/
|majstie /ˈmajstie/<br/>(også varianten /ˈmejstie/)
|-bgcolor=#FFE1E1
|Inessiv
|masnie /ˈmas’nie/
|*majssnie /ˈmajs’nie/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Komitativ
|majna /ˈmajnəә/
|majgújme /ˈmajˌkʉjməә/
|}

Formen i komitativ flertall, /majkʉjməә/, analyseres her som tofotet, parallelt med substantivbøyningen som har samme endelse.<ref name="von Gertten2015_75"/>

{| class="wikitable"
!Kasus
!Singularis
!Pluralis
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ
|gie /ˈkie/
|gieh /ˈkieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv
|gien /ˈkien/
|*giej /ˈkiej/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ
|*gieb /ˈkiep/
|*giejdie /ˈkiejtie/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Illativ
|*giesa /ˈkiesəә/
|*giejda /ˈkiejtəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Elativ
|*geässtie /ˈkies’tie/
|*geäjsstie /ˈkiejs’tie/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Inessiv
|geässnie /ˈkies’nie/
|*geäjssnie /ˈkiejs’nie/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Komitativ
|*giejna /ˈkiejnəә/
|*giejgújme /ˈkiejˌkʉjməә/
|}

Spørreord som ikke klassifiseres som nominal, står i stedet med adverb.<ref name="von Gertten2015_75"/>

===Demonstrativer===
Sørsamisk, umesamisk og pitesamisk har ulike demonstrativstammer som avhenger av nærheten til det nevnte. Stammen varierer da bare i vokalsentrum, mens formene ellers er identiske. Nærmeste avstand har stamvokalen <code>/ā/</code>, mellomavstanden har stamvokalen <code>/a/</code>, og lengste avstand har stamvokalen <code>/u/</code>. Her presenteres det første paradigmet.<ref name="von Gertten2015_75"/><ref name="von Gertten2015_76"/>

{| class="wikitable"
!Kasus
!Singularis
!Pluralis
|-bgcolor=#FFE1E1
|Nominativ
|dáhta /ˈtaahtəә/<br/>dahta /ˈtahtəә/<br/>duhta /ˈtuhtəә/
|dáh /ˈtaah/<br/><br/><br/>
|-bgcolor=#FFE1E1
|Genitiv
|dán /ˈtaan/
|dáj /ˈtaaj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Akkusativ
|dáb /ˈtaap/
|(dajddie) /ˈtaaj’tie/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Illativ
|(dassa) /ˈtas’səә/
|*dájda /ˈtaajtəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Elativ
|dásstie /ˈtaas’tie/<br/>mod: dáhtie /ˈtaahtie/
|(dajsta) /ˈtajstəә/<br/><br/>
|-bgcolor=#FFE1E1
|Inessiv
|dássnie /ˈtaas’nie/<br/>mod: dádnie /ˈtaatnie/
|*dássnie /ˈtaas’nie/<br/>mod: dájdnie /ˈtaajtnie/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Komitativ
|dájna /ˈtaajnəә/
|*dájgújme /ˈtaajkʉjməә/
|}

I visse kasus anvendes ulike former avhengig av om demonstrativet er hode eller modifikator (ovenfor merket mod). Formen i komitativ flertall, /taajkʉjməә/, analyseres her som tofotet, i likhet med /majkʉjməә/. Substantivbøyningene har også samme endelse. Et annet vanlig demonstrativ, som viser til hvilket slag noe er, eller hvilken av flere det er tale om, er <code>daggár</code>. Det er en direkte parallell til spørrepronomenet <code>maggár</code>, og begge bøyes regelmessig som en tre-stavet stamme.<ref name="von Gertten2015_76"/>

===Verb===
Verbene er en av de største ordklassene i umesamisk. Det er også den ordklasse som har flest mulige bøyninger. Verb som bøyes etter [[grammatisk modus]] kalles [[finitt verb|finitte verbformer]]. De som ikke bøyes, kalles [[Infinitt verb|infinitte verbformer]]. Infinitte former forekommer vanligvis bare sammen med et finitt verb, og disse to former, finitte og infinitte, danner et verbkluster.<ref name="von Gertten2015_82"/>

====Finitte verb====
Umesamisk har to grammatiske modi som markeres morfologisk, nemlig [[indikativ]] og [[imperativ]].<ref name="von Gertten2015_82"/> Den engelske språkforskeren Dixon har på samme måte delt umesamiske verb opp i indikativ (eller deklarativ), imperativ og interrogativ.<ref name="Dixon2012"/>

I indikativ bøyes verbet videre etter første, andre og tredje [[Person (grammatikk)|person]], tre numerus (singularis, dualis, pluralis) og grammatisk realitet.<ref name="von Gertten2015_82"/>

Det finnes to mulige verdier av grammatisk realitet, nemlig [[realis]] og [[irrealis]] (ofte kalt ''potentialis'' i samisk språkvitenskap). Realisformene kan bøyes i to ulike [[tempus]] (grammatisk tid), nemlig [[presens]] (nåtid) og [[preteritum]] (avsluttet i fortid), mens irrealis savner denne distinksjonen. Irrealis er likevel så sjeldent at de ikke tas med her; bortsett fra forekomster i [[kopula]]verb, er det bare én enkelt forekomst i historiske umesamiske tekster.<ref name="von Gertten2015_82"/>

Verb i imperativ forekommer bare i andre person, og bøyes da etter numerus. De mangler bøyninger i både grammatisk realitet og tempus.<ref name="von Gertten2015_82"/>

====Infinitte verb====
Infinitte verb har vanligvis en annen syntaktisk fordeling i den [[sats (grammatikk)|grammatiske satsen]] enn finitte verb. To av [[Aspekt (grammatikk)|de grammatiske aspektene]], [[det perfektive aspekt]] og tilstandsaspektet, forekommer bare sammen som hjelpeverb til kopulaverb.<ref name="von Gertten2015_82"/>

[[Infinitiv]]formen kan stå etter mange verb, men er spesielt vanlig etter andre hjelpeverb som <code>galggat</code> (skulle), <code>ådtjuot</code> (få) eller <code>álggiet</code> (begynne). Verbgenitivet viser, liksom sin nominelle motsvarenhet, at verbet modifiserer hovedordet, som er det finitte verbet.<ref name="von Gertten2015_82"/> Det kan påvises at flere infinitte former, deriblant infinitiv og [[partisipp]]er, er avledninger, fordi de i praksis fungerer som ulike [[nominal (grammatikk)|nominaler]]. En slik analyse er imidlertid ikke gjort her. Visse verbformer er så sjeldne at de ikke tas i betraktning her.<ref name="von Gertten2015_83"/> I paradigmene nedenfor er infinitiv den formen som står oppført øverst.

Ulike verbbøyninger kan variere etter stammens type, og det er i så måte ikke mulig å sette opp et allment paradigme.<ref name="von Gertten2015_83"/> De ulike bøyningsuffikser står sorterte etter stamtyper og [[temavokal]]er.<ref name="von Gertten2015_83_87"/> Kopalverb og negasjonsverb har uregelmessige bøyninger.<ref name="von Gertten2015_89_91"/>

Et av de viktigste trekkene ved umesamiske verb, er hvordan deres [[valens (lingvistikk)|valens]] påvirker hvilke argumenter som finnes i en grammatisk sats. Dette påvirker ikke bøyningene direkte, for i så henseende er fonologiske faktorer viktige. Derfor har vi sortert verbene etter antallet stavelser i stammen. En del verbavledninger kan endre verbets valens, men de er bare svært sporadisk beskrevne her.<ref name="von Gertten2015_83"/>

====Likestavede verbstammer====
Likestavede verbstammer er de aller vanligste. Bøyningsmønsteret er stort sett identisk, men kan skille seg etter temavokalen (latusvokalen). Blant de likestavede stammene finnes tre typer, /əә/-, /ie/- og /uo/-verb. Av tradisjon er referansformen infinitiv, også når temavokalen aldri varierer. Til forskjell fra i nominalen, blir flere firestavede avledninger, deriblant den mediopassive avledningen <code>/tuvvəә/,</code> ikke bøyd som andre likestavede verb; i stedet følger mange av dem mønsteret for sammendratte stammer.<ref name="von Gertten2015_83"/>

I de fleste formene er stadievekslingen fonologisk regelmessig, med sterkstadium ved en åpen andre stavelse. Det finnes også former med sterkstadium i slutten av andre stadium, deriblant infinitivformen, som alltid står i sterkstadium (mange irrealisformer står i svakstadium, tross en svak andre stavelse). For visse former har noen ganger både sterk- og svakstadium blitt funnet, og i disse tilfellene redegjør vi for den formen som synes å være den vanligste. Både i- og u-omlyd forekommer i verb-bøyningen.<ref name="von Gertten2015_83_84"/>

;/әә/-stammer<ref name="von Gertten2015_83"/>
galggat – «å skulle»<ref name="von Gertten2015_83"/>
{| class="wikitable"
!
![[Presens]]
!colspan="2"|[[Preteritum]]
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 1
|galguv /ˈkalkəәv/
|colspan="2"|gelgguv +i /ˈkel’kəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 2
|galgh /ˈkalkəәh/
|colspan="2"|*gelggh +i /ˈkel’kəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|galggá /ˈkal’kaa/
|colspan="2"|galgij /ˈkalkəәj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 1
|*gelggen +i /ˈkel’kəәn/
|colspan="2"|galgijmen /ˈkalkəәjməәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 2
|*galggabiehtien /ˈkal’kəәˌpiehtien/
|colspan="2"|*galgijden /ˈkalkəәjtəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 3
|galggaveägán /ˈkal‘kəәˌviekaan/
|colspan="2"|galgijgen /ˈkalkəәjkəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 1
|galggabe /ˈkal‘kəәpəә/
|colspan="2"|galgijmeh /ˈkalkəәjməәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 2
|*galggabiehte /ˈkal‘kəәˌpiehtie/
|colspan="2"|*galgijdeh /ˈkalkəәjtəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 3
|gelggh +i /ˈkel’kəәh/
|colspan="2"|gelggen +i /ˈkel’kəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis Imperativ
|(varrah) /ˈvarrəәh/
|Konegativ
|galgh /ˈkalkh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis Imperativ
|*gelggen /ˈkel‘kəәn/ +i
|Tilativ
|(hållaminne) /ˈhoolləәˌminnəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis Imperativ
|*gelggede /ˈkel’kəәde/ +i
|Perfektum partisipp
|galggame /ˈkal‘kəәməә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Presens Passé composé
|(barggije) /ˈpar‘kəәjəә/
|Generisk verb
|(súvkken) +i /ˈsʉvh’kəәn/ <sup>1)</sup>
|}

<sup>1)</sup> <small>Andre stammer i paradigmet er varrat, /ˈvar’rət/ «springe»; hållat /ˈhoollət/ «tale»; barggat, /ˈpar’kət/ «arbeide»; suvkkat, /suvhk’ət/ «ro».</small><ref name="von Gertten2015_84"/>

Likestavede /əә/-verb veksler mellom svakstadium i to former i presens, første og andre person entall og i alle preteritumformer utenom første og andre person entall og 3. person flertall. Konegativ og imperativ entall står i svakstadium. I-omlyd forekommer i visse former (merket med +i). De former som har e-omlyd (med unntak av infinitiv) har en uregelmessig stadieveksling.<ref name="von Gertten2015_84"/>

;/ie/-stammar<ref name="von Gertten2015_84"/>
vádtsiet – «å gå»<ref name="von Gertten2015_84"/>

{| class="wikitable"
!
![[Presens]]
!colspan="2"|[[Preteritum]]
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 1
|vádtsáv /ˈvatʦaav/
|colspan="2"|vädtsuv <sup>1)</sup> +i /ˈveetʦəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 2
|(ádnát) /ˈaat’naah/
|colspan="2"|*vädtsh +i /ˈveetʦəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|vádtsá /ˈvatʦaa/
|colspan="2"|vädtsij +i /ˈveetʦəәj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 1
|*vädtsen +i /ˈveetʦəәn/
|colspan="2"|vädsijmen +i /ˈveetʦəәjməәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 2
|*vádtsiebiehtien /ˈvaatʦieˌpiehtien/
|colspan="2"|*vädtsijdan +i /ˈveetʦəәjtəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 3
|vádtsieveägán /ˈvaatʦieˌviekaan/
|colspan="2"|(búdijgen) +i /ˈpʉʉtəәjkəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 1
|(ádniebe) /ˈaat’niepəә/
|colspan="2"|vädtsijmeh +i /ˈveetʦəәjməәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 2
|*vádtsiebiehte /ˈvaatʦieˈpiehtie/
|colspan="2"|*vädtsijdeh +i /ˈveetʦəәjtəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 3
|vädtsh +i /ˈveetʦəәh/
|colspan="2"|vädtsen +i /ˈveetʦəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis Imperativ
|(bådieh) /ˈpootieh/
|Konegativ
|(bådieh) /ˈpootieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis Imperativ
|vádtsien /ˈvaatʦien/
|Tilativ
|vádtsieminne /ˈvaatʦieˌminnəә/ <sup>2)</sup>
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis Imperativ
|(veddede) /ˈvettəәtəә/ +i Perf
|Perfektum partisipp
|vádtsáme /ˈvaatʦaaməә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Presens Passé composé
|(båhtije) /ˈpoohtəәjəә/
|Generisk verb
|vádtsien /ˈvaatʦien/ <sup>3)</sup>
|}

<sup>1)</sup> <small> Også formen ''vádtsuv'' har blitt funnet i det historiske materialet.<ref name="von Gertten2015_84"/></small><br/>
<sup>2)</sup> <small> Endelsen /-‐mən/ forekommer i denne og andre stammer.<ref name="von Gertten2015_84"/></small><br/>
<sup>3)</sup> <small> De andre stammene i paradigmet er ''ádniet'' /ˈaatniet/. «ha»; ''båhtiet'', /ˈpoohtiet/ «komme»; ''vaddiet'', /ˈvat’tiet/ «gi».<ref name="von Gertten2015_84"/></small>

Også likestavede /ie/-stammer veksler til svakstadium i første og andre person entall i presens, og alle preteritumformer bortsett fra første og andre person entall og tredje person flertall. /t’ʦ/ tilhører ikke de konsonansentrum som stadieveksler, slik at alle stammer står i sterkstadium. I /ie/-stammene forkommer e-omlyden oftere enn ellers, og finnes her i alle former der /ie/ blir fortkortet til /əә/. Utover de vi finner i /əә/-stammene gjelder dette også samtlige preteritumsformer. Formene med omlyd er merket med i+. I singularformene i presens veksler også lateralen fra /ie/ til /aa/.<ref name="von Gertten2015_85"/>

;/uo/-stammar<ref name="von Gertten2015_85"/>
ådtjuot – «å få»<ref name="von Gertten2015_85"/>

{| class="wikitable"
!
![[Presens]]
!colspan="2"|[[Preteritum]]
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 1
|ådtjuov /ˈot’ʧuov/
|colspan="2"|udtjuv +u /ˈut’ʧəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 2
|ådtjuoh /ˈot’ʧuoh/
|colspan="2"|*udtjh +u /ˈut’ʧəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|udtja +u /ˈut’ʧəә/
|colspan="2"|ådtjuoj /ˈot’ʧuoj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 1
|*udtjan +u /ˈut’ʧəәn/
|colspan="2"|ådtjuojmen /ˈot’ʧuojməәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 2
|ådtjuobiehtien /ˈot’ʧuoˌpiehtien/
|colspan="2"|*ådtjuojden /ˈot’ʧuojtəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 3
|ådtjuoveägán /ˈot’ʧuoˌviekaan/
|colspan="2"|ådtjuojgen /ˈot’ʧuojkəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 1
|ådtjuobe /ˈot’ʧuopəә/
|colspan="2"|ådtjuojmeh /ˈot’ʧuojməәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 2
|*ådtjuobehte /ˈot’ʧuoˌpiehtie/
|colspan="2"|*ådtjuojdeh /ˈot’ʧuojtəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 3
|udtjh +u /ˈut’ʧəәh/
|colspan="2"|udtjan<sup>1)</sup> +u /ˈut’ʧəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis Imperativ
|(tjuovuoh) /ˈʧuovuoh/
|Konegativ
|ådtjuoh /ˈot’ʧuoh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis Imperativ
|*ådtjuon /ˈot’ʧuon/
|Tilativ
|(tjierruominne) /ˈʧierruoˌminnəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis Imperativ
|*udtjade +u /ˈut’ʧəәtəә/
|Perfektum partisipp
|udtjame +u /ˈut’ʧəәməә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Presens Passé composé
|(viessuoje) /ˈviessuojəә/
|Generisk verb
|ådtjuon /ˈot’ʧuon/ <sup>2)</sup>
|}

<sup>1)</sup> <small> Også formen ''ådtjuojmeäh'' er blitt funnet i det historiske materialet.<ref name="von Gertten2015_86"/></small><br/>
<sup>2)</sup> <small> De andre stammene i paradigmet er ''tjuovvuot'', /ˈʧuovvuot/, «å følge»; ''tjeärruot'', /ˈʧier’ruot/, «gråta»; ''viessuot'', /ˈvies’suot/, «å leve».<ref name="von Gertten2015_86"/></small>

Også de likestavede /uo/-stammene veksler til svakstadium i de samme former som de andre likestavede stammene, selv om de ikke er synlige i eksempelet ovenfor. Liksom tilfellet er med /ie/-stammer, finner vi her en konsonant i konsonantsentrum, /t’ʧ/, som alltid står i sterkstadium. I /uo/-stammene finner vi en u-omlyd i alle formene der /uo/ er forkortet til /əә/ (merket med +u).<ref name="von Gertten2015_86"/>

====Sammendratte stammer====

Korhonen og Barruk (2010) omtaler sammendragne verb som verb der «visse bøyningsformer er tostavige tross at stammen er trestavig», og løfter frem at stammene historisk sett har sin bakgrunn i verb med */aaj/, */ej/ og */uj/ som latus og marginalkonsonant.<ref name="Korhonen2010"/> I moderne umesamisk er det bare to siste av disse som oppfyller denne definisjonen. Sammallahti kommenterer også tidligere */aaj/-stammer som synes å ha gått over til å fungere som ulikstammede stammer.<ref name="Sammalahti"/>

Vi har anvendt definisjonen til Korhonen og Barruk, ved at marginalkonsonanten /j/ anses som en del av stammen. Videre regnes */aaj/-stammer (liksom hos Sammallahti) ikke blant de sammendratte, men blant de ulikstavede stammer. Slik har vi to undergrupper av de sammendratte stammene. Begge har /əә/ som temavokal. De tidligere */ej/-stammene har dog likevel konsekvent i-omlyd i vokalsentrum, og de tidligere *uj-stammene har på samme vis u-omlyd i vokalsentrum. Begge stammetypene er ganske uvanlige.<ref name="von Gertten2015_87"/>

Det finnes ingen andre likheter mellom sammendratte verb og sammendratte substantiv, utover at begge historisk sett har vært med i ulike forkortningsprosesser. Benevnelsen «sammendratt» anvendes likevel om begge to, av hensyn til tradisjonen. Det ser ut som at stadievekslingen i de sammendratte stammene er fonologisk regelbundet. Det betyr at to former i presens, i første og andre person singular, samt alle former i preteritum bortsett fra første og andre person entall og tredje person flertall, forekommer i svakstadium. Det gjelder også imperativ singular og konegativ. Som nevnt veksler ikke /k’k/ i konsonantsentrum i mange av eksemplene ovenfor. Unntaket er infinitivformen, som også her er i sterkstadium på tross av en lukket andre stavelse. Også verbalabessivformene som Sammallahti oppgir<ref name="Sammalahti"/> er uregelmessige i så måte.<ref name="von Gertten2015_87"/>

;tsegget – «å reise (en bygning)»<ref name="von Gertten2015_87"/>

{| class="wikitable"
!
![[Presens]]
!colspan="2"|[[Preteritum]]
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 1
|*tsegguv /ˈʦek’kəәv/
|colspan="2"|(suehppejijjuv) /ˈsʉih’pəәˌjijjəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 2
|*tseggh /ˈʦek’kəәh/
|colspan="2"|*tseggejijjah /ˈʦek’kəәˌjijjəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|tseggije /ˈʦek’kəәjəә/
|colspan="2"|tseggij<sup>1)</sup> /ˈʦek’kəәj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 1
|*tseggijen /ˈʦek’kəәjəәn/
|colspan="2"|(såltijmen) /ˈvuujnəәjməәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 2
|*tseggebiehtien /ˈʦek’kəәˌpiehtien/
|colspan="2"|*tseggijden /ˈʦek’kəәjtəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 3
|(vålddaveägán) /ˈvool’təәˌviekaan/
|colspan="2"|(fläsijgen) /ˈfleesəәjkəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 1
|tseggebe<sup>2)</sup> /ˈʦek’kəәpəә/
|colspan="2"|(stänijmeh) /ˈsteenəәjməәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 2
|*tseggebiehtie /ˈʦek’kəәˌpiehtie/
|colspan="2"|(gäldijdeh) /ˈgeeltəәjtəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 3
|tseggijeäh<sup>3)</sup> /ˈʦek’kəәjieh/
|colspan="2"|tseggejijj /ˈʦek’kəәˌjijjəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis Imperativ
|*tseggh /ˈʦek’kəәh/
|Konegativ
|(duergh) /ˈdʉirkəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis Imperativ
|*tseggen /ˈʦek’kəәn/
|Tilativ
|*tseggeminne /ˈʦek’kəәˌminnəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis Imperativ
|*tseggede /ˈʦek’kəәtəә/
|Perfektum partisipp
|tseggeme /ˈʦek’kəәməә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Presens Passé composé
|*tseggejijjá /ˈʦek’kəәˌjijjaa/
|Generisk verb
|*tseggen /ˈʦek’kəәn/<sup>4)</sup>
|}

<sup>1)</sup> <small>Ifølge paradigmet til Sammallahti, burde den ventede formen være /ʦek’kəjəj/.<ref name="Sammalahti"/> Den forekommer likevel ikke i det historiske materialet.</small><br/>
<sup>2)</sup> <small>Ifølge paradigmet til Sammallahti, burde den ventede formen være /ʦek’kəjiehpie/.<ref name="Sammalahti"/> Den forekommer likevel ikke i det historiske materialet. Schlachter antyder at dette kan variere mellom ulike verb.<ref name="Schlachter1958_xix"/></small><br/>
<sup>3)</sup> <small>Også formen /ʦek’kəh/ forekommer.<ref name="von Gertten2015_88"/></small><br/>
<sup>4)</sup> <small>Andre stammer i paradigmet: ''vålddat'', /ˈvool’tət/ «gifte seg»; ''suehppet'', /ˈsʉih’pət/ «kaste»; ''såltat'', /ˈsoolh’tət/ «salte»; ''flässet'', /ˈfleessət/, «skala»; ''stänet'', /ˈsteenət/ [sic], «oppholde seg»; ''gäldet'', /ˈkeel’tət/, «gjelle (kastrere)»; ''duergget'', /ˈtʉir’kət/ «rise».<ref name="von Gertten2015_87"/></small>

Begge de sammendratte */ej/ og */uj/-stammene er lette å skille fra andra stammer, dd de
konsekvent har i- respektive u-omlyd i vokalsentrum i alle former. Derfor er heller ikke
omlyden merket av i paradigmet. For de sammandratte verbene forekommer de sammendratte formene og likestavede bøyninger  parallelt. Særlig gjelder det første person flertall i presens og tredje person entall i preteritum.<ref name="von Gertten2015_87"/>

====Ulikstavede stammer====
Ulikstavede stammer har et eget bøyningsmønster, og ordstammen har tre stavelser i alle former. Marginalkonstanten er alltid den samme, og stammen stadieveksler aldri. Infinitivformen avsluttes konsekvent med /əәt/, og realiseres nærmere [it]. Til denne gruppen regnes også /aaj/-verb, da de savner tostavede former, og dermed høyes på samme måte som andre ulikstavede stammer. Tradisjonelt regnes de til de sammendratte verbene. Visse firstavede stammer, deriblant den mediopassive avledningen /tuvvəә/, følger samme bøyningsmønster som de ulikstavede.<ref name="von Gertten2015_88"/>

;ussjadit – «å tenke»<ref name="von Gertten2015_88"/>

{| class="wikitable"
!
![[Presens]]
!colspan="2"|[[Preteritum]]
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 1
|ussjaduv /ˈuʃ’ʃəәtəәv/
|colspan="2"|ussjadijjuv /ˈuʃ’ʃəәˌtijjəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 2
|*ussjadh /ˈuʃ’ʃəәtəәh/
|colspan="2"|*ussjadijjah /ˈuʃ’ʃəәˌtijjəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|ussjade /ˈuʃ’ʃəәtəә/
|colspan="2"|ussjadij<sup>1)</sup> /ˈuʃ’ʃəәtəәj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 1
|*ussjadan /ˈuʃ’ʃəәtəәn/
|colspan="2"|(juhtájejmen) /ˈjuhtaaˌjijməәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 2
|*ussjadiehpien /ˈuʃ’ʃəәˌtiehpien/
|colspan="2"|*ussjadejden /ˈuʃ’ʃəәˌtijtəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 3
|(vuajdnájeägán) /ˈvuajt’naaˌjiekaan/
|colspan="2"|*ussjadejgan /ˈuʃ’ʃəәˌtijkaan/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 1
|ussjadiebe /ˈuʃ’ʃəәˌtiebəә/
|colspan="2"|(juhtájijmieh)<sup>2)</sup> /ˈjuhtaaˌjijmieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 2
|*ussjadehpede /ˈuʃ’ʃəәˌtihpete/
|colspan="2"|*ussjadejdeh /ˈuʃ’ʃəәˌtijtəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 3
|ussjadeäh /ˈuʃ’ʃəәˌtieh/
|colspan="2"|ussjadijjen /ˈuʃ’ʃəәˌtijjəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis Imperativ
|(tjúhkkedh) /ˈʧʉh’kəәtəәh/
|Konegativ
|(måjgiedh) /ˈmoojkietəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis Imperativ
|(gulddaliehtien) /ˈkul’təәˌliehtien/
|Tilativ
|(åđđájiminne)<sup>3)</sup> /ˈoođđaajəәˌminnəә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis Imperativ
|(dålvvuotihte) /ˈtol’vuoˌtihtəә/
|Perfektum partisipp
|ussjadame /ˈuʃ’ʃəәˌtaməә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Presens Passé composé
|(hálietijjá) /ˈhaalietijjaa/
|Generisk verb
|*ussjadan /ˈuʃ’ʃəәtəәn/<sup>4)</sup>
|}

<sup>1)</sup> <small>Også formen ''ussjadallá'' forekommer.<ref name="von Gertten2015_89"/></small><br/>
<sup>2)</sup> <small>Også ''juhtájijmeh''.<ref name="von Gertten2015_89"/></small><br/>
<sup>3)</sup> <small>Egentlig ''åđđájimen''.<ref name="von Gertten2015_89"/></small><br/>
<sup>4)</sup> <small>Andre stammer i paradigmet: ''vuajdnájit'', /ˈvuajtnaajət/; ''tjúhkkedit'', /ˈʧʉʉh’kətət/ «sette seg»; ''gulddalit'', /ˈkul’tələt/ «lytte»; ''dålvvuotit'', /ˈtool’vuohtət/, «føre»; ''juhtájit'', /ˈjuh’taajət/, «begynne, flytte»; ''måjgiedit'', /ˈmoojkietət/, «røre seg (av flekken)»; ''åđđájit'', /ˈoođđaajət/, «sovne»; ''hálietit'', /ˈhaaliehtət/, «fly avgårde».<ref name="von Gertten2015_89"/></small>

====Kopulaverb====
;leät / urruot – «å være», «å bo», «besøkes»<ref name="von Gertten2015_89"/><ref name="von Gertten2015_90"/>

{| class="wikitable"
!
![[Presens]]
!colspan="2"|[[Preteritum]]
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 1
|leäb /ˈliep/
|colspan="2"|lijjuv /ˈlijjəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 2
|leäh /ˈlieh/
|colspan="2"|*lijjeh /ˈlijjəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|leä /ˈlie/
|colspan="2"|lij /ˈlij/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 1
|*leän /ˈlien/
|colspan="2"|lijmien /ˈlijmien/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 2
|*liehpien /ˈliehpien/
|colspan="2"|*lijdien /ˈlijtien/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 3
|leägan /ˈliekaan/
|colspan="2"|lejgan /ˈlijkaan/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 1
|liehpie /ˈliehpie/
|colspan="2"|lijmieh /ˈlijmieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 2
|*lehpede /ˈlihpəәtəә/
|colspan="2"|*lijdieh /ˈlijtieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 3
|leäh /ˈlieh/
|colspan="2"|lijjen /ˈlij’jəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis Imperativ
|*urruoh /ˈur’ruoh/
|Konegativ
|leäh /ˈlieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis Imperativ
|*urruon /ˈur’ruon/
|Tilativ
|
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis Imperativ
|*urrade /ˈur’rəәtəә/
|Perfektum partisipp
|lama /ˈlaaməә/ ; urrame /ˈur’rəәməә/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Presens Passé composé
|*leät /ˈliet/ ; urruot /ˈur’ruot/
|Generisk verb
|
|}

Ifølge Sammallahti er verbet delvis suppletivt. Ordet <code>urruot</code> anvendes for alle former som ikke er indikativ.<ref name="Sammalahti"/> Korhonen og Barruk (2010) oppgir derimot infinitivformen <code>leät</code>,<ref name="Korhonen2010"/> og begge variantene er tatt med her. I moderne umesamisk er det bare de to siste av disse som oppfyller denne definisjonen. Sammallahti kommenterer også tidligere */aaj/-stammer som synes å ha gått over til å fungere som ulikstammede stammer.<ref name="Sammalahti"/> De øvrige formene med stammen /urruo/ forekommer aldri i sammensatte tempus. Kopula kan heller aldri stå i tillstandsform eller som verbgenitiv. Uttalen av kopulaverbet varierer mye, også blant de enkelte talere. Et vanlig fenomen er at diftongen uttales som en monoftong ([ɛ]), særlig når ordet er [[prosodi]]sk ubetonet. Av kopulaverbet forekommer det to former i irrealis. Begge er i tredje person entall, og det er uklart om de har ulik betydning. I ''Lexicon Lapponicum'' står de som formen i irrealis presens respektive irrealis preteritum, og stilles opp som vist nedenfor.<ref name="von Gertten2015_89"/>

{| class="wikitable"
!
!Tidligere irrealis presens
!Tidligere irrealis preteritum
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|luvluv /ˈluvləәv/
|lïdtja /ˈlit’ʧəә/
|}

====Negasjonsverb====
I likhet med andre [[østersjøfinske språk]] – [[finsk]], [[estisk]] og andre samiske språk, har umesamisk negative verb som faller sammen med et verbs modus, person og numerus.<ref name="von Gertten2015_90"/> Konegativer finner vi bare sammen med negative verb.<ref name="von Gertten2015_82"/>

Negasjonsverb har det minste bøyningsparadigmet av samtlige verb. Irrealisformer mangler helt, liksom alle infinitte former.<ref name="von Gertten2015_91"/>

{| class="wikitable"
!
![[Presens]]
!colspan="2"|[[Preteritum]]
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 1
|ib /ˈip/
|colspan="2"|idtjuv /ˈitʧəәv/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 2
|ih /ˈih/
|colspan="2"|idtjh /ˈitʧəәh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis 3
|ij /ˈij/
|colspan="2"|idtjij /ˈitʧəәj/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 1
|eän /ˈien/
|colspan="2"|*iejmien /ˈiejmien/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 2
|*iehpien /ˈiehpien/
|colspan="2"|*iejdien /ˈiejtien/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis 3
|eägán /ˈiekaan/
|colspan="2"|iejgán /ˈiejkaan/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 1
|iehpie /ˈiehpie/
|colspan="2"|iejmieh /ˈiejmieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 2
|*íhpede /ˈiihpəәtəә/
|colspan="2"|*iejdieh /ˈiejtieh/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis 3
|eäh /ˈieh/
|colspan="2"|idtjan /ˈitʧəәn/
|-bgcolor=#FFE1E1
|Singularis Imperativ
|ielieh /ˈielieh/
|colspan="2"|
|-bgcolor=#FFE1E1
|Dualis Imperativ
|*iellien /ˈiellien/
|colspan="2"|
|-bgcolor=#FFE1E1
|Pluralis Imperativ
|*ilede /ˈiiləәtəә/
|colspan="2"|
|}