Redigerer Wiens strålingslov (avsnitt)

==Bakgrunn==
I [[1887]] offentliggjorte den russiske naturviter [[Wladimir Michelson]] en formel for den spektrale energifordelingen til sort stråling. Hans utledning var basert på et bilde av strålingen hvor den skyldes materie som inneholdt ladete partikler i periodisk bevegelse. Da frekvensen til denne er proporsjonal med hastigheten, vil den emittert frekvensen øke med hastigheten. Nå hadde [[Maxwell|James Maxwell]] tidligere vist at hastigheten ''v'' til partiklene med masse ''m'' i en gass i [[termodynamisk likevekt]] med [[absolutt temperatur]] ''T'', hadde en [[Maxwell-Boltzmanns fordelingslov|sannsynlighetsfordeling]] proporsjonal  med Boltzmann-faktoren exp(-''mv<sup>2</sup>/2k<sub>B</sub>T'') hvor konstanten ''k<sub>B</sub>'' i dag kalles [[Boltzmanns konstant]].<ref> J.C. Maxwell, ''Illustrations of the dynamical theory of gases'', Philosophical Magazine '''19''', 19-32; '''20''', 21-37 (1860). </ref><ref> L. Boltzmann, ''Über die Beziehung zwischen dem zweiten Hauptsatz der mechanischen Wärmetheorie und der Wahrscheinlichkeitsrechnung respektive den Sätzen über das Wärmegleichgewicht'', Wiener Berichte '''76''', 373–435 (1877).</ref> 

Ut fra en slik forklaringsmodell kom Michelson frem til at energifordeling til strålingen måtte være av formen

: <math> u_\nu(T) = A T^{3/2} \nu^4 e^{-B\nu^2/T}  </math>

hvor ''A'' og ''B'' er ukjente konstanter.<ref> W. Michelson, ''Essai théorique sur la distribution de l’énergie dans les spectres des solides'', Journal de Physique Théorique et Appliquée '''2''' (6), 467-479 (1887).</ref><ref> W. Michelson, ''Theoretical essay on the distribution of energy in the spectra of solids'', Philosophical Magazine '''25''', 425-435 (1888).</ref> Faktoren ''T<sup>3/2</sup>'' behøvdes for at den integrerte energitettheten skulle være i overensstemmelse med [[Stefan-Boltzmanns lov]].