Redigerer Stockmanngården (avsnitt)

==Henrik Ibsens fødehjem==
I folketellingen for 1825 var det to husholdninger i Stockmanngården: Kjøpmannsenken Rachel Stockmann, enken etter Christian Stockmann, eide gården og bodde der med to døtre, en annen slektning og en tjenestepike. I tillegg bodde «Logerende Kjøbmand» [[Knud Ibsen]], 28 år gammel, i gården sammen med sin 15 år gamle bror «Handelsbetjent» [[Christopher Blom Paus]] og deres 30 år gamle tjenestepike Marthe Isachsdatter.<ref>[https://www.digitalarkivet.no/census/urban-residence/gf01051200001669 Folketelling for Stockmanngården i 1825]</ref> Knud Ibsen hadde samme år etablert egen forretning som kjøpmann i Skien, og samme år giftet han seg med [[Marichen Altenburg]], som da også flyttet inn i Stockmanngården. Deres første sønn Johan Altenburg Ibsen ble født i Stockmanngården i 1827 og året etter ble [[Henrik Ibsen]] født der, visstnok i hjørnerommet i andre etasje med vinduene vendt mot torget og den tidligere kirken. I 1829 flyttet familien Ibsen til hennes barndomshjem [[Altenburggården]] som lå over gaten og ett kvartal nordover i byen.<ref>[https://digitaltmuseum.no/021027948444/silhuett Marichen Cornelia Martine Altenburg], omtale ved [[Jørgen Haave]]</ref>

Henrik Ibsen skrev selv om fødestedet:

{{Sitat|Dengang da gaderne i min fødeby Skien for en del år siden fik navne - eller kanske de bare blev omdøbte - nød jeg den ære at få en gade opkaldt efter mig. Således har ialfald aviserne berettet, og jeg har hørt det samme af troværdige rejsende. Efter deres forklaring skulde denne gade strække sig fra torvet ned imod havnen eller "Muddringen".

Men hvis dette opgivende er rigtigt, så skønner jeg ikke af hvilken grund gaden kom til at bære mit navn; thi jeg er ikke født i den gade og har aldrig boet der.

Jeg er derimod født i en gård ved torvet, Stockmanns gård, som den dengang kaldtes. Denne gård lå lige imod kirkens forside med den høje trappe og det ansélige tårn. Til højre for kirken stod byens gabestok og til venstre lå rådstuen med arrestrum og "dårekisten". Den fjerde side af torvet indtoges af latinskolen og borgerskolen. Kirken ligger frit i midten.

Dette prospekt var således den første vue over verden, som fremstillede sig for mine øjne. Altsammen arkitektur; intet grønt; intet landlig frilands-landskab. Men over dette firkantede rum af sten og træ fyldtes luften, så lang dagen var, af dæmpet drønnende sus fra Langefos og fra Klosterfossen og fra de mange andre faldende vande, og gennem fosseduren skar fra morgen til kveld noget, der ligned hvasse, snart hvinende, snart stønnende kvindeskrig. Det var de hundrede sagblade, som arbejdede ude ved fossene. Når jeg siden læste om guillotinen måtte jeg altid tænke på disse sagblade.
|Henrik Ibsen: ''Fra Skien til Rom'', [17.1.1881]}}