Redigerer Kongens utsikt (avsnitt)

==P. Chr. Asbjørnsens beskrivelse==
[[Fil:General view from Krogkleven Ringerike Norway crop.jpg|miniatyr|Utsikt fra «Krogkleven» på [[Ringerike]], [[fotokrom]] fra 1890-årene.]]
[[Fil:Fra Kongens Utsikt - Krokkleiva. - no-nb digifoto 20160511 00224 NB NKF P 04 01 004.jpg|miniatyr|Kongens utsikt 1961. {{byline|Nasjonalbibliotekets bildesamling}}]]
I billedverket ''[[Norge fremstillet i Tegninger]]'', utgitt av [[Christian Tønsberg]] i [[1848]], beskriver [[Peter Christen Asbjørnsen]] [[Krokkleiva]] og utsikten derfra slik:
:''«Udsigten fra Krogkleven er europaberömt. Man finder den beskreven i alle Reiser ligefra [[Edouard Romeo Vargas-Bedemar|Wargas Bedmar]]s og [[Leopold von Buch]]'s til [[William Bilton|Bilton]]s og [[Theodor Mügge|Mügge]]s. [...]''
:''[[Krokkleiva|Krogkleven]] ligger tre [[norsk mil|norske Miil]] fra Christiania; Veien derop er rig paa afvexlende Vuer og pittoreske Situationer indtil man kommer op paa [[Krokskogen|Krogskoven]].  [...] Kleven er en Spalte mellem höie, lodrette [[Porfyr]]klipper i den Styrtning af Krogskovens Bjergmasse, der omgiver [[Steinsfjorden|Steensfjorden]]. [...] Men denne Skov og de steile Klipper dannede en kolossal Ramme, der lod det solbestraalede Tryllerige, som dybt nede udbreder sig lig en fremmed Verden, udfolde sig og fremtræde i al sin Glands og Herlighed. Denne dybe Indfatning, som giver Udsigten fra Kleven dens Relief, mangler aldeles de tyende Punkter, der i Almindelighed ere Maalet for Turisternes Besög. Den ene af disse er tæt ved Klevstuen mod Öst og kaldes, efter et Besög af [[Desideria av Sverige og Norge|H. M. Enkedronningen]], „[[Dronningens utsikt (Hole)|Dronningudsigten]]”. Den anden kaldes, fordi den ogsaa skulde have et Navn, „Kongeudsigten”, og ligger et Par tusinde Skridt i Vest for [[Kleivstua|Klevstuen]]. Fra dette Sted er Udsigten overordentlig vidtstrakt. Man nærmer sig den ad en Sti igjennem Skoven, og staaer, naar man kommer ud mellem Granerne, pludselig paa Stupet af Aasen, 1400 [[Fot (måleenhet)|Fod]] over Vandfladen. I svindlende Dyb udbreder sig et uendeligt Panorama: De trende Fjordes blinkende Speilflader funkle i Forgrunden og beskylle det udtungede, bugtede Lands lov krandsede Odder og flöielsgrönne Marker. Hist over Fladen ligger Gaarde ved Gaarde, store, velbyggede, omgivne af Enge, Hauger og gyldne Ågre, og midt iblandt dem staaer den hvide Kirke med Taarn og Spiir. Mörke Skovsletter og granklædte Höider danne Skyggerne i Landskabet. Omkring det taarner sig Aaser over Aaser, Bjerge over Bjerge; de hæve sig höiere og höiere i mörkeblaae, violette og blaalige Luftslör med sölvskimrende Border af Sne og lis, indtil de synes at flyde sammen med Horizonten Fjernt mod det yderste Vest hæver sig en kuppelformig Skikkelse. [...] Man stirrer og stirrer. Formen forandrer sig ei, Sollyset falder stærkere paa, Luftslöret viger, man öiner: Snestriber fra Toppen til Foden. Det er [[Gausta]], der vinker Vandreren, som her gribes af en uendelig Længsel efter dette blaae Fjerne.»''<ref name="Norge fremstillet">[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008112511001 Nasjonalbibliotekets digitale, nedlastbare blakopi av ''Norge fremstillet i Tegninger'' forfattet av P.Chr. Asbjørnsen, utgitt av Chr. Tønsberg, Christiania, 1848]</ref>
{{Flere bilder
| justering    =  venstre
| retning      =horisontal
| bredde       =

| bilde1=  Kongeudsigten Ringerike - NB MS G4 0598.jpg
| bredde1= 170
| alt1= 
| bildetekst1  =

| bilde2= Kongeudsigten, Ringerike - NB MS G4 0695.jpg
| bredde2= 170
| alt2= 
| bildetekst2  =

| bilde3= Parnorama utsikt fra Krokkleiva - NB MS G4 0932.jpg
| bredde3= 170
| alt3= 
| bildetekst3  =

| bilde4= 
| bredde4= 
| alt4= 
| bildetekst4  =

| undertekst =«Kongeudsigten, Ringerike», trolig på 1890-årene.{{byline|[[Marthinius Skøien]]/[[Nasjonalbiblioteket]]}}
| justering_undertekst = left 
}}