Redigerer Halvstudert røver (avsnitt)

== Holbergs halvstuderte røver fra 1719==
Ludvig Holberg hadde kjent en «halvstudert røver» av en huslærer i sin tid på [[Fron]] prestegård, og han hadde nørt kraftig opp under Holbergs livslange og trofaste hat til latinsk drill.<ref name=Elseth />
Uttrykket «halvstudert røver» stammer fra Ludvig Holbergs ''Peder Paars'' første bok tredje sang.<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk />
Peder Paars og hans mannskap kom i kamp med noen røvere. Etter at kapteinen var drept av røverne, inngikk Peder Paars fred med dem. Kokken hadde også desertert og ble stilt for [[krigsrett]].<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk /> 
Fordi de hadde inngått fred, ble tre røvere inkludert i krigsretten<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk /> 
som dømte kokken til døden.<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk /> 
Kokken ble derfor ført til [[rettersted]]et, og siden ingen av Peder Paars' folk sa seg villig, tilbød en av røverne seg som [[prest]] for den dødsdømte.<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk /> 
Denne røveren karakteriseres som «en halv-studeret og en halv-lærd Røver».<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk /> 
[[Profoss]]en var uvant med sin oppgave som [[bøddel]] og hugget ham med [[sverd]]et fremdeles sittende i skjeden.<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk /> 
Kokken overlevde, men var ikke selv klar over det, og truet med å spøke for rettspresidenten.<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk /> 
Etter en del diskusjon om en krigsrett som kan ta liv, også kan gjenopplive, kom Peder Paars frem til at [[syllogisme]]n er falsk, og at man ikke kan kurere [[galskap]] med krigsrett, men det kan en omgang med en stokk.<ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk />

{{col-begin}}
{{col-2}}
{| align="left" border=0 cellpadding="5" cellspacing="0" class="toccolours" style="margin-left: 1em;"
| align="left"  |

Strax Freden sluttet var, man lod Niels Hansen stævne, <br />
som over sligt af Frygt fast færdig var at revne. <br />
man for at dømme ham formerede en Ret<br />
paa Marken, som man stod. Det er mig ikke let,<br />
min Pen er altfor sløv, her kraftig at beskrive<br />
(medmindre Musæ mig vil mere gundstig blive)<br />
et Syn saa angenem; se Dommere at staa <br />
på slette aaben Mark, med bare Skjorter paa <br />
Oprigtigheden selv man pleijer forestille<br />
i saadan yndig Dragt. Gid hver en Dommer vilde<br />
kun følge vores Helt, i hannem spejle sig,<br />
i simpel ærlighed kun være hannem lig !<br />
... <br />
...

Man derpaa Synderen til Rettersteden førte. <br />
Hans ganske Invold da af Angst sig i ham rørte.<br />
Han tvang sig dog med Magt at sige disse Ord:<br />
O! er der ingen Præst paa denne Verdens Jord,<br />
der mig her trøste kan, der for min sjæl kan bede?<br />
Strax Peder Paars befol, man skulde en udlede,<br />
som bok-lærd var, og som ham trøste kunde bedst;<br />
men ingen af hans Folk her vilde være Præst.<br />
Omsider gav sig an en <u>halv-studeret</u>;<br />
han sagde; Synder! hør, du dig ej mer bedrøver!<br />
Jeg for vor Præst Hr. Niels har præket meget tit;<br />
det falder mig hel let, jeg agter det kun lidt.<br />
Jeg ved ej bedre Text, som jeg her kan forklare<br />
for dig i denne Sttand, i denne store Fare,<br />
end den, jeg prækede for ham forgangen Høst;<br />
enhver, i Kirken var, sig deraf fant stor Trøst.<br />
Jeg Textens Ord har glemt. Dog det vil intet sige;<br />
det kan jeg sværge, at den haver ej sin Lige. <br />
Vor avindsyge Degn har stedse fra den Tid <br />
set surt paa mig. Men om han mild er eller blid,<br />
det skøtter jeg ej stort; jeg kan mit PUnd ej grave<br />
i Jorden for hans Skyld, jeg maa det saadan lave,<br />
at jeg blir kendt af Folk. Jeg altid er saa god<br />
som Degnen; det jeg tør ham sige, om han stod <br />
selv med i denne Kreds. Mon han vel turde sige,<br />
jeg bør, for han er Degn, et Fodsbred for ham vige?<br />
Hvad bilder han sig ind, den Drukkenbolt, det Fæ?<br />
En ærlig Mand som jeg - - Ach væ mit ene Knæ!

Den indgang er for lang! begyndte Niels at skraale;<br />
at sitte længer saa han kunde ikke taale.<br />
Da Peder Paars befol, han skulde gøre kort;<br />
thi Dagen stakket var, man matte rejse bort.

Strax røveren brød af, og sagde: Nu vi ville<br />
til slutning med et Ord dig kun for Øjne stille<br />
dit Lives Korthed, og da du skal engang dø. <br />
Det bedre for Dig er paa Landet end paa Sø<br />
at hvile dine Ben; her kan du Gravsted have<br />
for dig og dine Børn, Peer Paars kan det saa lave.<br />
Du est bedrøvet, at du maa ej leve mer;<br />
men, naar du tænker kun lidt efter, at det sker<br />
dig selv til Nytte, da du maa dig heller fryde;<br />
nu blir du anden Kok, nu udi anden Gryde<br />
du koge skal; du har at vente saadan Løn.

Vær kun frimodig, og gør en andægtig Bøn !<br />
Da Kokken sagde; Ach ! hvi lod jeg mig forføre<br />
til denne store Synd ! Skam faa du, Skipper Børre !

[[Profoss]]en, paa de Ord, da han slig Andagt saa,<br />
han tænkte: Nu er Tid, hans Hoved fra ham slaa.<br />
Men, som han ikke vant var Fanger at aflive,<br />
saa lod han Sværdet smukt i Skeden staa og blive,<br />
og hug saa adermed til. Niels faldt paa Jorden ned<br />
som død, men ganske hel. Profossen blev beleed<br />
af Øens Folk, som sligt et Værk paa Fingre vidste,<br />
enhver af Latter fast var færdig til at briste. <br />
Da raabte Peder Paars: Han utsaat har sin Ret,<br />
han skal løsgive. Men det var dem ikke let,<br />
med Ord og Trusler at faa Kokken af de Tanker,<br />
han var jo død. I Mænd! mig intet mere anker,<br />
han sagde, end at I vil gøre mig Fortred<br />
i andet Liv. I er ej mer min Øvrighed. <br />
Jeg Eders haarde Dom at hævne nu skal søge,<br />
i Presidentens Hus skal alle Nætter spøge.<br />
Om jeg en ærlig Mand, et ærlig Spøgels er,<br />
af Dommerne jeg smukt betale skal enhver. <br />
{{col-break}}

Man brugte da al Flid, man sparte ingen Møje,<br />
at bringe ham derfra. Han agted slikt kun føje.<br />
Jeg ved jo, sagde han, at mig en Krigs-ret har<br />
fordømt; skønt jeg er død, er jeg dog ingen Nar.<br />
Jeg har det ikke glemt; det var ej udi Laaret<br />
jeg Hugget fik, men her, jeg føler endnu Saaret.<br />
Jeg kommer alt ihu, som det var sket i Nat:<br />
Peer Paars var Præsident, Peer Skriver saa jeg sat<br /> 
Protocollen, man ham Auditeur da kaldte,<br />
tre Røvere, jeg ved, da Dommers Amt forvalte;<br />
en <u>halv-lærd Røver</u> mig en slig Lig-Præken holdt,<br />
som staar nok i min Hals, som gjorde Blodet koldt.<br />
I bilder mig ej ind, at jeg nok er i Live;<br />
en Krigs-Ret har mig dømt;  en Krigs-Ret kan mig give <br />
alene Liv igen. Hvis samme Ret ej vil<br />
sligt gøre, vil jeg tro, jeg aldrig mer er til.

Peer Ruus, som Kokkens Ord da agtede hel nøje,<br />
han sagde: Præsident! skal vi ham deri føje?<br />
Skal vi ham Liv igen tildømme ved en Ret?<br />
Mig synes, at man kan ham deri føje let.

Den kloge Peder Paars, som alting overlagde, <br />
med stor betænksomhed til Skriveren da sagde:<br />
Den Sag er underlig! Jeg ej begribe kan,<br />
hvor Retten Liv igen kan dømme i en Mand.

Vist! sagde Peder Ruus, den Ret, som kan aflive,<br />
kan ene, om den vil, ens Sjæl tilbage give. <br />
''Exempli gratia'', den samme gode Ven, <br />
som tog min Vest, han kan jo give den igen.

Sandt nok! han svarede, men blev saa hovedsvimlet<br />
af saadant Argument, at han nær havde trimlet. <br />
Dog sagde han; Jeg maa betænke mig end lidt;<br />
paa saadan vigtig Sag man pønser ej for tit.<br />
''Exempli gratia'': den, mig en Vest fratager,<br />
kan give den igen, om det ham saa behager;<br />
det finder jeg er sandt, ja ganske rent og plat.<br />
den ''Syllogismus'' kan og gjøres om min Hat.<br />
Det synes være ret, er ikkun dog en Fynte,<br />
med Syllogismer, tror jeg, Fanden først begyndte.<br />
Jeg var i Kæbenhavn forgangen paa en Sal, <br />
som kaldes Studi-Gaard; jeg var nær bleven gal<br />
af meget sælsom Snak og Tale, jeg der hørte.<br />
Det syntes være godt. Den Ven som mig der førte,<br />
hvis Navn Magister var, 1 paa Dansk mig sagde lidt,<br />
hvoraf jeg kunde se, man gjorde sort til hvidt.<br />
Slig Snak mig syntes da han kaldte ''Syncretismus;''<br />
men jeg har siden lært, det hedder ''Syllogismus''.<br />
Vil og min Secreter med sligt mig gøre blind?<br />
''Exempli gratia'' vist Fanden gav ham ind,<br />
''Exempli gratia'' er Snak og falsk til Prikke,<br />
skønt hvori det bestaar, jeg strax begriber ikke.<br />
Man ej curere maa med Krigs-Ret, men med Stok,<br />
en Mand der Galskab slig lar se som denne Kok.

Saa vidste da min Helt sig heri at besinde;<br />
fast ingen Ting, hvor mørk, var mægtig at forblinde<br />
den højoplyste Paars. Man en Professor kan <br />
med [[Syllogisme]]r slaa, langt mer en anden Mand, <br />
der ej studere har. Saa undgik han den strikke;<br />
i alle slige Ting han vidste sig at skikke. <br />
Hvis sligt ej hindret var af hannem denne Gang,<br />
det ej en liden Plet i min heroisk Sang<br />
mig havde gjort. Det er mig ingen ringe Glæde,<br />
at denne Sag saa gik; thi jeg kan ikke kvæde<br />
en ting paa anden Vis, end den tildraget er:<br />
jeg er i slige Ting og andet noget sær. <br />
<br />
:<small>Fra [[Ludvig Holberg]]s [[Peder Paars]] første bok tredje sang.</small><ref name=PederPaarsGotisk /><ref name=PederPaarsLatinsk />
|} 
{{col-end}}