Redigerer Fjeldfuglen (avsnitt)

==Førsteutkastet til operatekst==
Rettelsene i manuskriptet viser at ''Fjeldfuglen'' først bar arbeidstittelen «Alfhild». Den opprinnelige tittelen er omhyggelig utradert, men bokstavene skinner likevel gjennom blekket. Som undertittel har han først skrevet «romantisk Opera i een Akt, af Henr: Ibsen, 1859.», men senere er «een» skravert ut. Foran overstrykningen har han rettet antallet til «tre», mens «Akt,» er tilføyd bokstavene –er, hvilket også indikerer at Ibsen må ha endret planen om en enakts opera til tre akter. Endringene må ha skjedd så sent som i 1861, for denne sommeren opplyste Ibsen til ''Drammens Tidende''s korrespondent at stykket skulle oppføres ved [[Kristiania norske Theater]] som enakts opera samme høst:
{{Sitat|Efter Forlydende vil den artistiske Direktør for det norske Theater i næste Sæson opbyde alle sine Kræfter for at Theatret – eller rettere han selv – kan staa sig. Der er saaledes for Repertoirets Vedkommende gjort store Anstrængelser og det har dermed de bedste Udsigter. Thi af originale Stykker kan man – efter hvad vi have hørt – ikke vente sig saa faa, nemlig "Fjeldfuglen", romantisk Opera i en Akt af Henrik Ibsen (formodentlig en Bearbeidelse af samme Forfatters i Bergen i 1857 opførte treakts Skuespil "Olaf Liljekrands"), samt endnu et større Stykke af samme Forf., hvis Sujet er hentet fra Nutiden.[Sannsynligvis Norma, som var påbegynt året før, og senere fremsto som ''Kjærlighedens Komedie''.] … – ialfald som det nu ser ud – vil kunne byde sit Publikum et høist afvexlende og interessant Repertoire. Men, som bekjendt, hører Theatrets artistiske Direktør ikke til dem, der "rider samme Dag, som de sadler".|[[Erik Henning Edvardsen]]: ''Henrik Ibsen om seg selv''. Genesis. Oslo 2001, op. cit. ''Drammens Tidende'' 1861.}}

Ibsen hadde latt manuskriptet ligge i to år før han sommeren 1861 sendte en avskrift (ikke egenhendig) til [[Martin Andreas Udbye]] (1820–1911) med bønn om å få komponert musikk til stykket. I følgebrevet skriver Ibsen:
{{Sitat|Christiania den 18de Juli 1861.<br />S. T. Hr: Musikus Udby Trondhjem.<br />Indlagt tager jeg mig den Frihed at sende Dem de første Scener af en Operatext med Forespørgsel om hvorvidt De skulde være villig til at komponere Musiken. Da Deres Navn som Komponist har en bedre Klang end nogen Andens hertillands vilde det være mig en Ære og en sikker Borgen for Stykkets Lykke ifald De vilde indgaa herpaa. Jeg venter med Længsel nogle Linjer fra Dem i denne Sag. Resten af Manuscriptet kan snart sendes.<br />ærbødigst<br />Henrik Ibsen|[[Henrik Ibsens skrifter|HIS]] 12, s. 147.}}
Noe svarbrev finnes ikke bevart, men Udbye har notert at han responderte imøtekommende på henvendelsen. Til tross for invitten til samarbeid sendte aldri Ibsen den utlovte fortsettelsen. Da de to møttes under sangerfesten i Bergen i 1863 benyttet Udbye anledningen til å etterlyse resten av teksten. Da hadde Ibsen åpenbart slått det hele fra seg og lagt arbeidet til side. Udbye har etter møtet gitt følgende notat til avskriften:
{{Sitat|Han var da efter, hvad han sagde, kommet til det Resultat, at Emnet, han havde valgt, ikke egnede sig for en Opera, hvilket jeg efter Begyndelsen til den leverede Tekst  at dømme fandt mig opfordret til meget at beklage for min Del.|HIS 2k, s. 626, op. cit. UBiT Ms. 4° 504.}}
Stykket ble aldri publisert i dikterens levetid, men ble første gang gjengitt i [[Halvdan Koht]] og [[Julius Elias]]: ''Henrik Ibsen. Efterladte Skrifter''. Første Samling. Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag. København og Kristiania 1909, s. 433-448.