Redigerer Eivindvig (dikt) (avsnitt)

==Diktet<ref>{{Kilde www
 |url=http://dikt.org/Eivindvig
 |tittel=Eivindvig
 |besøksdato=2010-11-01
 |forfatter=
 |utgiver=dikt.org
 |dato=
}}</ref>==

&nbsp;'''1.''' Ned med Seilet! ind fra Havet!<br />
Ind hvor, under Sæd begravet,<br />
drømmer stille Eivindvig!<br />
Ind at see, om Rug og Havre<br />
tør paa Fjeldets Branter klavre,<br />
uden at forkjøle sig!

&nbsp;'''2.''' Der bag Roser Maagen bygger.<br />
Rugen i Morellens Skygger<br />
triner kjæk og kront paa Myr.<br />
Som et Solskin Bygget blinker,<br />
men derover Heien synker<br />
lummer Vellugtnat fra Fyrr.

&nbsp;'''3.''' Gaaer den Hosbond graa i Døden,<br />
bag ham Kløver-morgenrøden,<br />
som han skabte, skinner klar.<br />
Gaaer din Sjel til sidste Stjernen<br />
sommervinden i Lucernen,<br />
Dahl, skal synge Hvad du var.

&nbsp;'''4.''' Skjule maatte sig jo Stranden,<br />
blank og bar som Munkepanden,<br />
for den stærke Jesupræst.<br />
Gyldne Haver ham af Haanden,<br />
Lysets Straaler ham af Aanden<br />
gaae fra Eid til Sognefest.

&nbsp;'''5.''' For at øve Mandestyrke,<br />
lære Adamsbarn at dyrke<br />
Eden frem af golde Jord,<br />
Herren Eivindvigen skabte<br />
til et Skjær, hvor Bølgen skrabte<br />
af hvert dristigt Foraars Spor.

&nbsp;'''6.''' Sjeleild mod Elementer!<br />
Ædle Promethider henter<br />
ifra eder Selv den Kraft,<br />
som befaler Hav at loggre,<br />
tømmer Tordenskyens Koggre,<br />
kløver Fjeldene som Taft

&nbsp;'''7.''' Byd, du Sjel! -- Naturen taber.<br />
Eivindvigens anden Skaber<br />
triner under sin Tropæ:<br />
Abildgaardens hvide Fane,<br />
mens i Plovens Seiersbane<br />
Axet bøier tusind Knæ.

&nbsp;'''8.''' Medens svarte Myr forgyldes,<br />
Templet—hør! -- af Toner fyldes.<br />
Det er Englevingers Klang,<br />
dem han ud af Kofter spiler:<br />
Brød af Steen og Aand af Striler<br />
Dahl i Eivindvigen tvang.