Redigerer Brugelette (avsnitt)

==Collège de Brugelette==
I 1835 innrettet [[jesuittene]] i et tidligere kloster for fransiskanerinner et lærested: Collège de Brugelette, et gymnas som først var bestemt for oppdragelsen av sønnene av franske katolske familier,<ref>''Collège de Brugelette''. I: ''Journal historique et littéraire'' (Liège), Jg. 2 (1835), s. 491–495 ([http://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10613190_00499.html Digitalisat]) der Bayerischen Staatsbibliothek.</ref> etter at [[Karl X av Frankrike|kong Karl X]] ved sin [[Edikt|''ordonnance'']] av 18. juni 1828 hadde fjernet jesuittene fra de åtte gymnasi i Frankrike som de da hadde stått i ledelsen for.<ref>Simon Cattet: ''Notice historique sur les ordonnances du 16 juin 1828. D’après les pièces officielles jusqu’ici inèdits''. Pélagaud, Lyon 1846, s. 32–34.</ref> Dette Collège de Brugelette vant raskt et meget godt ry, ikke minst for sin musikalske utdannelse.{{Tr}} Det tiltrakk seg studenter fra hele Europa, da fremfor alt fra adelen.<ref>''Liste alphabétique des élèves du collège de Brugelette, depuis sa fondation jusqu’à sa cloture, 1835–54''. F. Malteste, Paris 1875.</ref> I 1854 ble ''Collège de Brugelette'' stengt,<ref>Pierre Delattre: ''Les établissements des Jésuites en France depuis quatre siècles. Répertoire topo-bibliographique publié à l'occasion du quatrième centenaire de la fondation de la Compagnie de Jésus 1540–1940''. Bd. 1: ''Abbeville–Cyriacum''. Enghien, Institut supérieur de théologie / Wetteren, De Meester frères 1949, Sp. 946–948.</ref> etter at jesuittene fra 1850 watter var tillatt å virke ved skoler i Frankrike og dermed grunnen til deres etablering i Belgiia var bortfalt.<ref>John William Padberg: ''Colleges in Controversy: The Jesuit Schools in France from Revival to Suppression, 1815–1880''. Harvard University Press, Cambridge 1969, darin das Kapitel ''Minor Seminaries and Exile Colleges''.</ref>